Bedraget Om Evolution

HENT BOGEN

Download (DOC)
Download (PDF)
Kommentar

Bogens Kapitler

< <
20 / total: 22

Kapitel 18: materiets ægte essens

ADVARSEL

Det kapitel, du nu skal til at læse, afslører en afgørende hemmelighed i dit liv. Du burde læse det meget opmærksomt og grundigt, for det omhandler et emne, der er ansvarlig for at lave en fundamental ændring i dit syn på den eksterne verden. Emnet i dette kapitel er ikke bare et synspunkt, en anden tilgang eller en traditionel filosofisk tanke: det er et faktum, som alle, troende eller vantro, må indrømme, og som også er bevist af videnskab i dag.

EN VIGTIG ERKLÆRING: Hemmeligheden bag materie er ikke Wahdatul Wujood

Emnet kaldet ”materies ægte essens” er blevet kritiseret af nogle mennesker. Efter at have misforstået emnets essens, påstår disse mennesker, at hvad, der forklares som hemmeligheden bag alt materie, er identisk til Wahdatul Wujoods lære. Lad os erklære, for noget andet, at forfatteren af denne bog er en troende, der strikt adlyder Ahlus Sunnahs doktrin og ikke forsvarer Wahdatul Wujood synspunktet.

Men det må også huskes, at Wahdatul Wujood blev forsvaret af nogle ledende islamiske lærde inklusiv Muhyiddin Ibn al-'Arabi. Det er sandt, at adskillige væsentlige islamiske lærde, som beskrev konceptet om Wahdatul Wujood i fortiden, gjorde det ved at betragte nogle emner fundet i disse bøger. Stadig er hvad, der forklares i disse bøger, ikke det samme som Wahdatul Wujood.

Nogle af de, der forsvarer Wahdatul Wujood synspunktet, blev opslugt af nogle fejlagtige holdninger og kom med nogle påstande i strid med Koranen og Ahlus Sunnahs doktrin. De afviste for eksempel fuldstændig Allahs skabelser. Da emnet om hemmeligheden bag materie fortælles, er der dog bestem ingen sådan påstand. Denne sektion forklarer, at alle væsner er skabt af Allah, og at originalerne af disse væsner ses af Ham, hvor folk blot ser billedet af disse væsner dannet i deres hjerner.

Bjerge, sletter, blomster, folk, have - kort sagt alt, vi ser, og alt, Allah informerer os om i Koranen, der eksisterer, og som Han skabte ud af ingenting, er skabt og eksisterer faktisk. Men folk kan ikke se, følge eller høre disse væsners rigtige nature gennem deres sanseorganer. Hvad de ser og føler er kun kopierne, der fremtræder i deres hjerner. Dette er et videnskabeligt faktum fortalt på alle skoler, især i medicin. Det samme gælder den artikel, du læser nu; du kan ikke se eller røre dens ægte natur. Lyset, der kommer fra den originale artikel, omdannes af nogle celler i dine øjne til elektriske signaler, som så transporteres til synscentret bag i din hjerne. Dette er hvor synet af denne artikel dannes. Med andre ord læser du ikke en artikel, som er foran dine øjne med dine øjne; faktisk dannes denne artikel i synscentret bag i din hjerne. Den artikel, du læser lige nu, er en ”kopi af artiklen” indeni hjerne. Den originale artikel ses af Allah.

Vi konkluderer, at det faktum, at materie er en illusion dannet i vores hjerner, ikke ”afviser” materien men giver os information og materiens ægte natur: at ingen person kan have forbindelse med dens original.

Der er materie udenfor os, men vi kan ikke nå det.

… At sige, at materie er en illusion, betyder ikke, den ikke eksisterer. Ganske modsat: om vi opfatter den fysiske verden eller ej, så eksisterer den. Men vi ser det som en kopi i vores hjerner, eller med andre ord som en fortolkning af vores sanser. For os er den fysiske verden af materie derfor en illusion.

Materien udenfor ses ikke bare af os men også af andre væsner. Englene, Allah delegerede til at være vogtere, bevidner også denne verden:

Når de to, der skal tage imod, én siddende til højre og en anden til venstre, tager imod, så siger han ikke et ord, uden at en vogter står hos ham, beredt. (Sura Qaf: 17-18)

Vigtigst af alt, så ser Allah alt. Han skabte denne verden med alle dens detaljer og ser den på alle dens stadier. Og Han fortæller os i Koranen:

… Frygt Gud! I skal vide, at Gud ser, hvad I gør. (Sura al-Baqara: 233)

Sig: "Gud er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer." Han er fuldt vidende om sine tjenere og ser dem. (Sura al-Isra': 96)

Det må ikke glemmes, at Allah gemmer optegnelsen over alt i bogen kaldet Lawh Mahfuz (Bevaret Tablet). Selv hvis vi ikke ser alle ting, er de i Lawh Mahfuz. Allah afslører, at Han holder optegnelser over alt i ”Bogens Moder” kaldet Lawh Mahfuz med de følgende vers:  

Den findes i Skriftens Moder her hos Os, ophøjet og vis. (Sura az-Zukhruf: 4)

… men hos Os findes et skrift, der bevarer.. (Sura Qaf: 4)

Der findes intet skjult i himlen og på jorden, som ikke står i et tydeligt skrift. (Sura an-Naml: 75)

At kende materies ægte essens

madde, görüntü

Stimulations coming from an object are converted into electrical signals and cause an effect in the brain. When we "see", we in fact view the effects of these electrical signals in our mind.

Folk, der bevidst overvejer deres omgivelser og klogt indser, at alt i universet - både levende og ikke-levende - må være blevet skabt. Så spørgsmålet er nu, ”Hvem er skaberen af alle disse ting?”

Det er tydeligt, at ”skabelsesfaktummet”, som afslører sig selv i alle universets aspekter, ikke kan være et udfald af universet selv. For eksempel kunne et insekt ikke have skabt sig selv. Solsystemet kunne ikke have skabt eller organiseret sig selv. Hverken planter, mennesker, bakterier, erythrocytter (røde blodlegemer) eller sommerfugle kunne have skabt sig selv. Muligheden for, at disse kunne være opstået ”ved tilfælde” er ikke engang tænkelig.

Vi når derfor til følgende konklusion: alt, vi ser, er blevet skabt. Men ingen af de ting, vi ser, kan selv være ”skabere”. Skaberen er forskellig fra og overlegen overfor alt, vi ser med vores øjne, en overlegen magt, usynlig men Hvis eksistens og egenskaber afsløres i alt, der eksisterer.

Dette er punktet, hvor de, der benægter Allahs eksistens, må gøre indsigelser. De er konditioneret til ikke at tro på Hans eksistens, medmindre de ser Ham med sine egne øjne. De kan måske se bort fra ”skabelses” faktummet, men de kan ikke ignorere aktualiteten af ”skabelse” manifesteret gennem hele universet og finder sig selv tvunget til at bevise - falskt - at hele universet og de levende ting i det ikke er blevet skabt. Evolutionær teori er et nøgle eksempel på deres forgæves bestræbelser på dette punkt.

Den grundlæggende fejl af de, der benægter Allah, er delt af mange folk, der faktisk ikke rigtig benægter Allahs eksistens men har den forkerte opfattelse af Ham. Disse folk, som udgør hoveddelen af samfundet i nogle lande, benægter ikke åbenlyst skabelse, men har overtroiske overbevisninger om ”hvor” Allah er. De fleste af dem tror, at Allah er ”oppe i himlen.” De forestiller sig fejlagtigt, at Allah er bag en meget fjern planet og blander sig i ”verdensaffærer” en gang i mellem. Eller måske, at Han ikke blander sig overhovedet: Han skabte universet og lod det så for sig selv, og folk er efterladt til at bestemme sine egne skæbner. (Allah er bestemt større end det.)

Men andre kender dog til faktummet, at Allah er ”overalt” som afsløret i Koranen, men de kan ikke opfatte præcis, hvad dette betyder. De tror, at Allah omgiver alt ligesom radiobølger eller som en usynlig, uhåndgribelig gas. (Allah er bestemt større end det.)

Men dette begreb og andre overbevisninger, der ikke er i stand til at gøre klart, ”hvor” Allah er (og måske uklogt benægter Hans evidente eksistens på grund af det), er alle baseret på en fælles fejl. De holder en fordom uden grundlag og flyttes så til forkerte holdninger om Allah. Hvad er denne fordom?

Denne fordom er om materies natur og egenskaber. Nogle folk er så konditioneret til formodninger om materies ægte essens, at de måske aldrig har tænkt grundigt over det. Moderne videnskab nedbryder fordommen om materies natur og beskriver en meget vigtig og påliggende virkelighed. På de følgende sider vil vi forsøge at forklare denne fantastiske virkelighed, som Koranen peger på.

Verdenen af elektriske signaler

Al informationen, som vi har om verdenen, vi bor i, transporteres til os af vores fem sanser. Verdenen, vi kender, består af, hvad vores øjne ser, vores hænder føler, vores næse lugter, vores tunge smager, og vores ører hører. Vi tror aldrig, at den ”eksterne” verden kan være andet, end hvad vores sanser præsenterer for os, da vi har været afhængig kun af de sanser siden vores fødsel.

 

görme işlemi, beyinEven at the moment when we see the light and feel the heat of a fire, the inside of our brain is pitch dark and its temperature never changes.
görme işlemi, beyinBundles of light coming from an object fall on the retina upside-down. Here, the image is converted into electrical signals and transmitted to the centre of vision at the back of the brain. Since the brain is insulated from light, it is impossible for light to reach this centre. This means that we view a vast world of light and depth in a tiny spot which receives no light whatsoever.

Moderne forskning i mange forskellige områder af videnskab peger dog på en meget anderledes forståelse og skaber seriøs tvivl om vores sanser og den verden, vi opfatter med dem.

Udgangspunktet i denne tilgang er, at begrebet om en ”ekstern verden” formet i vores hjerne, kun er et svar skabt i vores hjerne af elektriske signaler. Den eneste information, du har om et æbles rødhed, et træs hårdhed, - selv din mor, din far, din familie og alt, du ejer, dit hus, dit job, og denne bogs linjer består kun af elektriske signaler. Med andre ord kan vi aldrig kende et æbles ægte farve i verdenen udenfor eller træs ægte struktur der, og heller ikke vores forældre og dem, vi elskers, udseende. De eksisterer alle i verdenen udenfor som Allahs skabelser, men vi kan kun have direkte oplevelse af kopierne i vores hjerner, så længe vi lever.

For at klargøre emnet, så lad os betragte vores synssans, som giver os den mest omfattende information om den eksterne verden.

Hvordan ser, hører og smager vi?

window, color garden

We see everything around us as coloured inside the darkness of our brains, just as this garden looks coloured from the window of a darkened room.

Kunsten at se realiseres på en meget gradvis måde. Lys grupper (fotoner), der rejser fra objektet til øjet, går igennem linsen foran i øjet, hvor de brydes op og falder omvendt på nethinden bagest i øjet. Her laves det rammende lys om til elektriske signaler, der overføres af neuroner til et lille punkt kaldet synscentret i den bageste del af hjernen. Dette elektriske signal opfattes som et billede i dette center i hjernen efter en række processer. Selve det at se finder faktisk sted på dette lille sted i den bageste del af hjernen, som er bælg mørkt og fuldstændig isoleret fra lys.

Lad os nu genoverveje den tilsyneladende normale og ubemærkelsesværdige proces. Når vi siger, at ”vi ser”, ser vi faktisk effekterne af de impulser, der når vores øjne og fremkaldes i vores hjerne, efter de omdannes til elektriske signaler. Altså når vi siger, at ”vi ser”, observerer vi faktisk elektriske signaler i vores sind.

Alle de billeder, vi ser i vores liv, dannes i vores synscenter, som kun udgør nogle få kubikcentimeter af hjernens volumen. Både bogen, du nu læser, og det grænseløse landskab, du ser, når du stirrer ud over horisonten, passer ind i dette lille rum. En anden ting, der må huskes på, er, som vi før har bemærket, at hjernen er isoleret fra lys; dens inderside er fuldstændig mørk. Hjernen har ingen kontakt med lyset selv, som eksisterer udenfor.

beyin, görme merkezi

All the things we see in our lives are formed in a part of our brain called the "vision center", which is only a few cubic centimetres in size. Both the book you are now reading and the boundless landscape you see when you gaze at the horizon fit into this tiny space. That is to say that when we look at objects, it is the interpretation of our brain which gives an idea of their size since, for obvious pysical reasons, the images formed of them in the centre of vision cannot be on the same scale as the objects themselves.

Vi kan forklare denne interessante situation med et eksempel. Lad os formode, at der er et brændende lys foran os. Vi kan sidde overfor dette lys og kigge på det længe. Men under denne tidsperiode har vores hjerne aldrig nogen direkte kontakt med lysets originale lys. Selvom vi ser stearinlysets lys, er vores hjernes inderside helt mørk. Vi ser en farverig og lyse verden indeni vores mørke hjerne.

R. L. Gregory giver den følgende forklaring på det mirakuløse aspekt af at se, en gerning, vi tager så meget for givet:

Vi er så bekendt med at se, at det tager en vild fantasi at indse, at der er problemer, der skal løses. Men overvej det. Vi gives bittesmå, forvrængede billeder, der vender på hovedet, i øjnene, og vi separerer solide objekter i det omgivende rum. Fra mønstrene i en simulation på nethinderne opfatter vi verdenen af objekter, og dette er intet mindre end et mirakel.194

Den samme situation gælder alle vores andre sanser. Lyd, berøring, smag og lugt overføres alle til hjernen som elektriske signaler og opfattes i de passende centre i hjernen.

Høresansen fungerer på samme måde. Det ydre øre opsamler tilgængelige lyde med øremuslingen og sender dem til mellemøret; mellemøret overfører lydvibrationerne til det indre øre ved at forstærke dem; det indre øre sender disse vibrationer til hjernen ved at oversætte dem til elektriske signaler. Ligesom med øjet færdiggøres det at høre i hørecentret i hjernen. Hjernen er isoleret fra lyd, ligesom den er det fra lys. Derfor er hjernens inderside fuldstændig stille, uanset hvor larmende det er udenfor.

Ikke desto mindre opfattes selv de fineste lyde i hjernen. Præcisionen af denne proces er sådan, at en sund persons øre hører alt uden nogen atmosfærisk larm eller indblanding. I din hjerne, som er isoleret fra lyd, lytter du til et orkesters symfonier, hører alle lydene i et tætbefolket sted og opfatter alle lydene indenfor en bred frekvens, der går fra et blads raslen til et jetflys brøl. Men hvis lydniveauet i din hjerne blev målt af et følsomt apparat i det øjeblik, så ville det ses, at der hersker en total stilhed der.

madde, new scientist madde, new scientist

The findings of modern physics show that the universe is a collection of perceptions. The following question appears on the cover of the well-known American science magazine New Scientist which dealt with this fact in its 30 January 1999 issue: "Beyond Reality: Is the Universe Really a Frolic of Primal Information and Matter Just a Mirage?"

An article titled “The Hollow Universe”, published in the 27 April, 2002, edition of New Scientist, said: “You're holding a magazine. It feels solid; it seems to have some kind of independent existence in space. Ditto the objects around you -perhaps a cup of coffee, a computer. They all seem real and out there somewhere. But it's all an illusion. Those supposedly solid objects are mere projections, emanating from a shifting kaleidoscopic pattern living on the boundary of our Universe.”

Vores opfattelse af lugt dannes på en lignende måde. Flygtige molekyler udsendt af ting som vanilje eller en rose når receptorerne i de delikate hår i epitel regionen i næsen og bliver involveret i et samspil. Dette samspil overføres til hjernen som elektriske signaler og opfattes som lugt. Alt, hvad vi lugter, om det er godt eller dårligt, er intet andet end hjernens opfattelse af samspillet mellem flygtige molekyler, efter de er blevet omdannet til elektriske signaler. Du opfatter duften fra en parfume, en blomst, noget mad du kan lide, havet, eller andre lugte, du kan lide eller ikke lide, i din hjerne. Molekylerne selv når aldrig hjernen. Ligesom med lyd og syn, er det, der når din hjerne, blot elektriske signaler. Med andre ord er alle de lugte, du har antaget, der hører til eksterne objekter lige siden, du blev født, bare elektriske signaler, som du mærker gennem dit sanseorgan. Du kan aldrig have en direkte oplevelse af en lugts sande natur i verdenen udenfor.

 Ligeledes er der fire forskellige slags kemiske receptorer i den forreste del af et menneskes tunge. Disse registrerer salt, sødt, surt og bitter smag. Vores smagsløg omdanner disse opfattelser til elektriske signaler efter en række af kemiske processer og overfører dem til hjernen. Disse signaler opfattes som smag af hjernen. Den smag, du får, når du spiser en chokolade bar eller en frugt, du kan lide, er hjernens fortolkning af elektriske signaler. Du kan aldrig nå objektet udenpå; du kan aldrig se, lugte eller smage selve chokoladen. For eksempel vil ingenting, du spiser på et givent tidspunkt, ramme din hjerne, hvis de smagsnerver, der går til din hjerne, bliver brudt; du vil fuldstændig tabe din smagssans.

Og der er endnu et interessant faktum: vi kan aldrig være sikre på, at det, vi føler, når vi smager mad, og hvad en anden person føler, når han smager den samme mad, eller hvad vi opfatter, når vi hører en stemme, og hvad en anden person opfatter, når han hører samme stemme, er det samme.

Om dette punkt siger Lincoln Barnett, at ingen kan vide, at en anden person opfatter farven rød eller hører tonen C på samme måde, som han selv gør.195

Vores følelsessans er ikke anderledes fra de andre. Når vi rører en genstand, bliver al information, der vil hjælpe os til at genkende den eksterne verden og genstande, overført til hjernen af sansenerverne på huden. Følelsen af berøring dannes i vores hjerne. I modsætning til generel tro, er det sted, hvor vi opfatter berøringen, ikke på vores fingerspidser eller hud, men i det relevante center i vores hjerne. Som resultat af hjernens vurdering af elektriske stimulationer, der kommer fra objekter, sanser vi forskellige egenskaber ved disse genstande som hårdhed eller blødhed, varme eller kulde. Vi udleder alle detaljerne, der hjælper os til at kende en genstand fra disse stimulationer. To kendte filosoffer, B. Russel og L. Wittgeinstein, har dette at sige:

For eksempel kan det ikke undersøges eller sættes i tvivl, om en citron faktisk eksisterer eller ej, og hvordan det kom til. En citron består udelukkende af smage sanset af tungen, en lugt sanset af næsen, en farve og form sanset af øjet; og kun de egenskaber ved den kan udsættes for undersøgelse og vurdering. Videnskab kan aldrig kende den fysiske verden.196

Det er umuligt for os at nå den originale, fysiske verden. Alle genstande omkring os pågribes gennem en eller flere metoder af sansning som at se, høre og røre. Ved at behandle dataet i synscentret og i andre sansecentre, konfronterer vores hjerne gennem hele livet ikke ”originalversionen” af materien, der eksisterer udenfor, men hellere kopien, der dannes indeni vores hjerne. Vi kan aldrig vide, hvordan den originale form af disse kopier er.

Den eksterne verden i vores hjerne

Som resultat af vores videnskabelige undersøgelse af de fysiske fakta beskrevet indtil videre kan vi konkludere det følgende: vi kan aldrig have den direkte oplevelse af originalen af noget vi ser, rører, hører og opfatter som materie, ”verdenen” eller ”universet”. Vi kender blot kopierne i vores hjerne.

En, der spiser en frugt, er faktisk ikke klar over den egentlige frugt men kun et ”billede” af den i hjernen. Genstanden opfattet som en ”frugt” består faktisk af et elektrisk indtryk i hjernen, som inkluderer frugtens form, smag, lugt og konsistens. Hvis synsnerven, der går til hjernen, blev pludseligt afskåret, ville billedet af frugten pludselig forsvinde. På samme måde ville en afbrydelse i nerven, der går fra sensorerne i næsen til hjernen, fuldstændig ødelægge lugtesansen. Enkelt sagt er frugten intet andet end hjernens fortolkning af elektriske signaler.

Et andet punkt, der skal overvejes, er fornemmelsen for afstand. Tag for eksempel afstanden mellem dig og denne bog. Det er blot en følelse af tomhed dannet i din hjerne. Genstande, der lader til at være fjerne for mennesket eksisterer ligeledes i hjernen. For eksempel formoder en, der kigger på stjernerne på himlen, at de er millioner af lysår væk fra ham. Men hvad han ”ser” er faktisk stjernerne indeni ham i hans synscenter. Mens du læser disse linjer er du faktisk ikke indeni det rum, du tror, du er i; i modsætning er rummet indeni dig. At du ser din krop gør, at du tror, du er indeni den. Men du må huske, at du heller aldrig har set din originale krop; du har altid set en kopi af den dannet i din hjerne.

beyin, görme merkezi

As a result of artificial stimulations, a physical world as true and realistic as the real one can be formed in our brain. As a result of artificial stimulations, a person may think that he is driving in his car, while he is actually sitting in his home.

Det samme gælder alle dine andre opfattelser. For eksempel når du tror, du hører lyden fra fjernsynet i værelset ved siden af, oplever du faktisk lyden indeni din hjerne. Både lyden, du forestiller dig, der kommer flere meter væk fra, og samtalen fra en person, der sidder lige ved siden af dig, opfattes i hørecentret, der måler nogle få kubikcentimeter indeni din hjerne. I dette sansecenter eksisterer intet koncept som højre, venstre, foran eller bagved. Det vil sige, at lyd ikke kommer til dig fra højre, fra venstre eller fra luften; lyden kommer ikke fra nogen retning.

Det samme gælder for luft. Ligesom en rose vil optræde som et billede i synscentret, så vil dens lugt blive sanset i lugtecentret. Om kilden til lugten er tæt på eller langt væk, og om lugten er sur, sød, bitter, behagelig osv. er ligeledes spørgsmål, hjernen må fortolke. ¨

Den ”eksterne verden” præsenteret for os af vores sanser er blot en samling af de elektriske signaler, der når vores hjerne. Gennem vores liv behandles disse signaler af vores hjerne, og vi fortsætter uden at opdage, at vi tager fejl i at formode, at disse er de ”originale” versioner af materie, der eksisterer i den eksterne verden. Vi misledes, fordi vi aldrig direkte kan nå selve materien ved hjælp af vores sanser.

Endvidere er det igen vores hjerne, der fortolker og giver mening til signalerne om den ”eksterne verden”, og vi formoder, vi beskæftiger os med originalen. For eksempel kan vi betragte høresansen. Faktisk er det vores hjerne, der transformerer lydbølgerne i den ”eksterne verden” til en symfoni. Det vil sige, at vi kender musik som den fortolkes af vores hjerne, ikke den originale musik, der eksisterer udenfor. På samme måde er det, der når vores øjne, når vi ser farver, blot elektriske signaler af forskellige bølgelængder. Det er igen vores hjerne, der omdanner disse signaler til farver. Farverne i den ”eksterne verden” er ukendt for os. Vi kan aldrig få den direkte oplevelse af et æbles ægte rød, himlens ægte blå eller træernes ægte grøn. Den eksterne verden afhænger fuldstændig af opleveren.

Selv den mindste fejl på øjets nethinde forårsager farveblindhed. Nogle mennesker opfatter blå som grøn, og nogle rød som blå. I disse tilfælde gør det ingenting, om objektet udenfor er farvet eller ej.

"Sanseverdenen" vi oplever i drømme

nöron, sinir hücreleri atom, madde
 

The brain is a heap of cells made up of protein and fat molecules. It is formed of nerve cells called neurons. There is no power in this piece of meat to observe the images, to constitute consciousness, or to create the being we call "myself". The existence of the soul can clearly be seen from this.

The following question appears on the cover of the American science magazine New Scientist which dealt with this fact in its 30 January 1999 issue: "Beyond Reality: Is the Universe Really a Frolic of Primal Information and Matter Just a Mirage?"

En person kan opleve alle sanser livagtigt uden tilstedeværelsen af verden udenfor. Det tydeligste eksempel på dette er drømme. En person ligger på sin seng med lukkede øjne og drømmer. Men på trods af dette, sanser denne person mange ting, som han eller hun oplever i virkeligheden og oplever dem så realistisk, at drømmene ikke kan skelnes fra oplevelserne i det virkelige liv. Alle, der læser denne bog, vil ofte være vidne til denne sandhed i sine egne drømme. For eksempel ser en person, der ligger alene på en seng i en stille og rolig atmosfære om natten, i sin drøm måske sig selv i fare på et meget overbefolket sted. Han kunne opleve hændelsen, som om, den var rigtig, og flygte fra fare i desperation og gemme sig bag en væg. Endvidere er billederne i hans drømme så realistiske, at han føler frygt og panik, som om han virkelig var i fare. Han har sit hjerte i halsen ved hver lyd, ryster af frygt, høre sit hjerte banke hurtigt, han sveder og udviser de andre fysiske effekter, som den menneskelige krop gennemgår i en farlig situation.

En person, der falder fra et højt sted i sin drøm, føler den med hele sin krop, selvom han ligger i sengen uden at bevæge sig. Alternativt ser man måske sig selv falde ned i en pyt, blive gennemblødt og føle sig kold på grund af en kold vind. Men i sådan et tilfælde er der heller ingen pyt eller nogen vind. Desuden oplever man det våde og kulden, som om man var vågen, selvom man sover i et meget varmt rum.

En person, der tror, han begiver sig originalversionen af materialet i denne verden i sin drøm, kan være meget sikker på sig selv. Han kan lægge sin hånd på sin vens skulder, når vennen fortæller ham, at ”det ikke er muligt at beskæftige sig med originalen af verden”, og så spørge ”føler du ikke min hånd på din skulder? Hvis du gør, hvordan kan du så sige, at du ikke ser det originale materie? Hvad får dig til at tænke det? Lad os tage en tur op ad Bosphorus: vi kan tage en snak om det, og du kan forklare mig, hvorfor du tror dette.” Drømmen, han ser i sin søvn, er så tydelig, at han tænder motoren med glæde og accelererer langsomt, og nærmest skyder bilen af sted ved at trykke på speederen pludseligt. Mens han kører på vejen, virker træer og vejstriber solide på grund af farten. Udover det inhalerer han ren Bosphorus luft. Men forestil dig, han vækkes af sin ringende alarmklokke, lige når han er klar til at fortælle sin ven, at det han ser, er det originale. Ville han ikke protestere på samme måde, uanset om han sov eller var vågen? 

Når folk vågner, forstår de, at det, de har set, indtil det øjeblik er en drøm. Men af en eller anden grund er de ikke mistænkelige om, at den sande natur af det liv, der starter med et ”vågnende” billede (hvad de kalder ”virkeligt liv”), også kan være en drøm. Den måde, vi opfatter billeder i ”det virkelige liv” er dog præcis den samme, som den måde, vi opfatter vores drømme. Vi ser begge to i sindet. Vi kan ikke forstå, de er billeder, indtil vi vækkes. Først da siger vi ”hvad jeg lige har set, var en drøm”. Så hvordan kan vi bevise, at det, vi ser i ethvert givent øjeblik, ikke er en drøm? Vi kunne formode, at det øjeblik, vi lever i, er virkeligt, bare fordi vi ikke er vågnet endnu. Det er muligt, at vi vil opdage dette faktum, når vi vækkes fra denne ”vågne drøm”, som varer længere end drømme, vi ser hver dag. Vi har intet bevis, der beviser noget andet.

Mange islamistiske lærde har også proklameret, at livet omkring os kun er en drøm, og at folk først vil være i stand til at forstå, at de lever i en drømmeverden, når vi vækkes fra den drøm med ”en stor opvågning”. En stor islamistisk lærd, Muhyiddin Ibn al-'Arabi, refereret til som Sheikh Akbar (Den største sheik) på grund af sin overlegne viden, sammenligner verden med vores drømme ved at citere en talemåde fra Profeten. Muhammad (må Allah velsigne ham og give ham fred):

Profeten Muhammad [må Allah velsigne ham og give ham fred] sagde, at ”folk sover og vågner op, når de dør.” Dette vil sige, at genstandene set i verden, når man lever, ligner de, man ser, når man sover og drømmer…198

I et vers i Koranen siges det, at folk skal sige på dommedag, når de genopstod fra de døde:

"Ve os!" siger de. "Hvem har opvækket os fra vort sovested? Dette er, hvad Den Barmhjertige har truet med. De udsendte sagde sandheden." (Sura Ya Sin: 52)

Som verset demonstrerer, vågner folk på dommedag, som om de vågner fra en drøm. Ligesom en, der vækkes midt i en drøm i dyb søvn, ville folk ligeledes spørge, hvem der var vækket dem. Som verset pointerer, er verden omkring os som en drøm, og alle vil vækkes fra denne drøm og vil begynde at se billeder af efterlivet, som er det virkelige liv.

Hvem er opleveren?

Som vi indtil videre har forklaret, kan vi aldrig have oplevelsen af originalversionen af den materielle verden, vi tror, vi bor på, og som vi kalder den ”eksterne verden”. Men her opstår spørgsmålet af stor vigtighed. Hvis ikke vi kan nå originalen af nogle af de materielle eksistenser, vi kender, hvad så med vores hjerne? Siden vores hjerne er en del af den fysiske verden ligesom vores arm, ben eller nogen anden genstand, kan vi heller ikke nå dens original.

Når hjernen analyseres, ses det, at der ikke er andet i den end fedtstoffer og proteinmolekyler, som også eksisterer i andre levende organismer. Dette betyder, at i det stykke kød, vi kalder vores ”hjerne”, er der intet til at observere billederne, at udgøre bevidsthed eller til at danne væsnet vi kalder ”mig”.

R. L. Gregory henfører til en fejl, folk gør i relation til opfattelsen af billeder i hjernen:

Det er en fristelse, som må undgås, at sige, at øjnene producerer billeder i hjernen. Et billede i hjernen skaber behovet for et slags indre øje for at se det - men dette ville behøve endnu et øje for at se billedet… og så videre i en uendelig række af øjne og billeder. Dette er absurd.199

Dette er pointen, der sætter materialister, der ikke anser andet end materie som ægte, i et dilemma. Hvem tilhører ”øjet indeni” der ser, der fortolker, hvad det ser, og reagerer på det?

Karl Pribram fokuserede også på dette vigtige spørgsmål i videnskabens verden og filosofi om, hvem opleveren er:

Filosoffer siden Grækerne har spekuleret om ”spøgelset” i maskinen, den ”lille mand indeni den lille mand” og så videre. Hvor er Jeget - den entitet, der bruger hjernen? Hvem foretager den egentlig tænkning? Eller som Saint Francis of Assisi engang sagde det, ”Hvad, vi ser efter, er hvad der ser”. 200

Tænk nu på dette: Bogen i din hånd, værelset du er i, kort sagt alle billederne foran dig ses indeni din hjerne. Er det atomerne, der ser disse billeder? Blinde, døve, ubevidste atomer? Hvorfor opnåede nogle atomer denne kvalitet, hvorimod andre ikke gjorde? Består vores evne til at tænke, forstå, huske, være fornøjet, være ulykkelig og alt andet af de elektrokemiske reaktioner mellem disse atomer?

Når vi grubler over disse spørgsmål ser vi, at der ikke er nogen mening i at lede efter vilje i atomer. Det er tydeligt, at væsnet, der ser, hører og føler, er et supermaterielt væsen. Dette væsen er ”i live”, og det er hverken materie eller et billede af materie. Dette væsen associeres med opfattelsen foran det ved at bruge kroppens billede.

Dette væsen er “sjælen”

Det er sjælen, der i hjernen ser, hører, føler, opfatter og fortolker kopierne af det materie, der eksisterer udenfor. De intelligente væsner, der skriver og læser disse linjer, er ikke hver en bunke af atomer og molekyler - og de kemiske reaktioner mellem dem - men en ”sjæl”.

Det ægte absolutte væsen

Alle disse fakta bringer os ansigt til ansigt med et meget væsentligt spørgsmål. Siden vi aldrig kan vide noget om originalversionen af den materielle verden, og siden vi kun har direkte oplevelse af kopibilleder i vores hjerner, hvad er så kilden til disse billeder?

Så hvad får vores sjæl til at se stjernerne, jorden, folkene, vores krop og alt andet, vi ser?

Det er meget tydeligt, at der eksisterer en overlegen Skaber, Som har skabt hele det materielle univers og Som fortsætter Sin skabelse uafbrudt. Siden denne Skaber udviser sådan en fantastisk skabelse, har han bestemt evig magt og kraft.

Denne Skaber introducerer Sig for os. Han har sendt en bog ned, og gennem denne bog har han beskrevet sig selv og universet og har forklaret grunden til vores eksistens.

Denne Skaber er Allah, og navnet på Hans Bog er Koranen.

Faktummet, at universet, himlen og jorden ikke er stabile, at deres tilstedeværelse kun gøres mulig af Allahs skabelse, og at de vil forsvinde, når Han slutter denne skabelse, forklares som følger:

Gud fastholder himlene og jorden, så de ikke ophører med at være. Hvis de ophørte med at være, ville ingen derefter kunne fastholde dem. Han er langmodig og tilgivende. (Sura Fatir, 41)

Som vi nævnte i starten, har nogen mennesker ingen ægte forståelse for Allah og dermed forestiller de Ham, som et resultat af forfærdelig uvidenhed, som værende til stede et sted i himlene og ikke rigtig blande sig i verdslige affærer. (Allah er bestemt større end det). Grundlaget for denne korrupte logik ligger faktisk i den fejlagtige tanke, at universet blot er en samling af materie, og at Allah er ”uden for” denne materielle verden på et fjernt sted. (Allah er bestemt større end det).

hayat, lüks yaşam
 

Some people accept that when they touch a bus, they feel the cold metal in their brains. On the other hand, they do not accept that the feeling of pain at the moment the bus hits them forms in the brain. However, a person will feel the same pain if he sees himself falling under a bus in his dream.

Det eneste sande absolutte væsen er Allah. Det betyder, at kun Allah eksisterer: materie er ikke absolut væsen. Den materielle verden udenfor er et værk af Allahs sublime skabelse. Allah er bestemt ”overalt” og omfatter alt. Denne realitet forklares i Koranen som følger:

Gud, der er ingen anden gud end Ham, Den Levende og Den Bestandige. Hverken døs eller søvn kommer over Ham. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. Hvem kan vel gå i forbøn hos Ham uden med Hans tilladelse? Han ved, hvad der ligger foran dem og bagved dem; men de omfatter kun, hvad Han vil, af Hans viden. Hans trone spænder over himlene og jorden. At opretholde dem er ingen byrde for Ham. Han er Den Ophøjede og Den Mægtige. (Sura al-Baqara, 255)

De fakta, at Allah is begrænses af rum, og at han omfatter alt, er sagt i et andet vers som følger:

Østen og vesten tilhører Gud. Hvor I end vender jer hen, så er Guds åsyn dér. Gud er favnende og vidende. (Sura al-Baqara, 115)

Troens fylde består af at forstå denne sandhed, undgå fejlen af at associere andre med Allah og at anerkende Allah som det Eneste Absolutte Væsen. En, der ved, at alt - udover Allah - er en skyggeeksistens, vil sige med sikker tro (på niveau med Haqq-al yakin - sandhed af sikkerhed), at kun Allah eksisterer, og at der ingen anden guddom (eller noget væsen med styrke) end Ham.

Materialisterne tror ikke på Allahs eksistens, fordi de ikke kan se Ham med deres øjne. Men deres påstande ugyldiggøres fuldstændig, når de lærer materies sande natur. En, er lærer denne sandhed, forstår, at hans egen eksistens har en illusions kvalitet, og forstår at en væsen, der er en illusion, ikke vil kunne se et væsen, der er absolut. Som det afsløres i Koranen kan mennesker ikke se Allah, men Allah ser dem.

Blikke kan ikke opfatte Ham, men Han opfatter blikkene.... (Sura al-An'am: 103)

Vi mennesker kan bestemt ikke se Allahs Væsen med vores øjne, men vi ved, at han fuldstændig omfatter vores indre, vores ydre, vores synspunkter og vores tanker. Af denne grund afslører Allah sig selv i Koranen som ”rådende over hørelse og syn” (Sura Yunus: 31). Vi kan ikke sige et eneste ord, vi kan endda ikke trække vejret en gang uden, at Allah ved det. Derfor kender Allah til alt, vi gør. Dette afsløres i Koranen:

For Gud er intet skjult, hverken på jorden eller i himlen. (Sura Al 'Imran: 5)

Da vi forestiller os vi har direkte oplevelse af det originale materie og ser kopiverdenen i vores hjerner, som vi lever vores liv, er det tætteste væsen på os med andre ord Allah selv. Hemmeligheden er skjult i denne virkelighed:”

"Vi har skabt mennesket. Vi ved, hvad hans sjæl tilhvisker ham. Vi er ham nærmere end halspulsåren." (Sura Qaf: 16) Allah har omfattet mennesket, og han er ”uendeligt tæt” på ham.

Allah informerer mennesket om, at Han er ”uendelig tæt” på dem med verset: ”Når Mine tjenere spørger dig om Mig, så er Jeg nær (dem)” (Sura al-Baqara, 186). Et andet vers relaterer til samme faktum: ”Og da Vi sagde til dig: "Din Herre omslutter menneskene!"” (Sura al-Isra, 60).

Mennesket misledes ved at tro, at væsnet, der er tættest på ham, er ham selv. Allah er i sandhed tættere på os end os selv. Han har afsløret dette faktum i verset ”Når den døendes sjæl når struben, mens I ser på; men Vi er ham nærmere end jer, selvom I ikke kan se det.” (Sura al-Waqia, 83-85). Som vi får at vide i dette vers, lever nogle mennesker uvidende om dette fænomenale faktum, fordi de ikke ser det med sine egne øjne.

Nogle mennesker er uvidende om dette store faktum. De accepterer, at Allah skabte dem, men tror, at det arbejde, de gør, tilhører dem. Men hver gerning udført af et menneske dannes med Allahs tilladelse. For eksempel skriver en person, der skriver en bog, med Allahs tilladelse; hver sætning, hver ide og hver paragraf er sammensat, fordi Allah ønsker det. Allah afslører dette meget vigtige princip i flere vers; et af versene er: "... når dog Gud har skabt jer og alt, hvad I laver?". (Sura as-Saffat: 96) Med disse ord "... Når du kastede, var det ikke dig, der kastede, men Gud, der kastede.... ", (Sura al-Anfal: 17) afslører Allah, at alt, vi gør, er en handling, der tilhører Ham.

Dette er virkeligheden. Man ønsker måske ikke at indrømme det; men det ændrer intet.

At forstå materies virkelighed fjerner verdslige ambitioner

Hvad vi indtil videre har beskrevet er en af de mest dybgående sandheder, du har hørt hele dit liv. Vi har vist, at hele den materielle verden faktisk er en skygge, og at dette er nøglen til at forstå Allahs eksistens, Hans skabelse og det faktum, at Han er det eneste absolutte Væsen. På samme tid har vi præsenteret en videnskabelig unægtelig demonstration af både, hvor hjælpeløse mennesker og en manifestation for Allahs fantastiske kunstfærdighed. Denne viden tvinger folk tro og gør det umuligt for dem ikke at tro. Den største grund til, at nogle mennesker undgår denne sandhed. 

De ting, der forklares her, er så sande som en fysisk lov eller en kemisk formel. Når det er nødvendigt kan mennesker løse de sværeste matematiske problemer og forstå mange komplekse ting. Men når disse samme mennesker informeres om, at materie er en fremkomst dannet i det menneskelige sind, og at de ikke har nogen forbindelse til det, har de intet ønske overhovedet om at forstå. Dette er et overdrevet tilfælde af en manglende evne til at forstå, fordi ideen diskuteret her ikke er mere svært end svaret på spørgsmålene ”Hvad er to gange to?” eller ”Hvor gammel er du?”. Hvis du spørger en videnskabsmand eller en professor i neurologi, hvor de ser verden, vil de svare dig, at de ser den i deres hjerner. Du vil endda finde dette faktum i gymnasium biologi bøger. Men på trods af, at det er tydeligt evident, kan information vedrørende det faktum, at vi opfatter den materielle verden i vores hjerner og de resultater, denne information indebærer for mennesker, overses. Det er af den største væsentlighed, at et af de vigtigste videnskabeligt beviste faktum gemmes så grundigt fra menneskers øjne.

Den fundamentale grund til, at folk let accepterer alle videnskabelige fakta men er så bange for at acceptere denne, er, at det sådan set vil ændre måden, alle ser på livet, hvis man lærer sandheden om materie. De, der tror, at materie og selvet er absolutte væsner, vil en dag opdage, at alt, de har arbejdet for og beskyttet baseret på denne ide - deres ægtefælle, deres børn, deres rigdom, selv deres egen personlighed - er en illusion. Folk er meget bange for denne realitet og lader som om, de ikke forstår den, selvom de gør. De prøver med stædighed at modbevise faktaene, som er simple nok til, at selv en folkeskoleelev ville forstå dem. Grunden bag denne modstand er, at de er bange for at miste, hvad denne verden tilbyder.

For en, der er knyttet til sine ejendomme, sine børn eller de flygtige tilbud i denne verden, skaber materies illusoriske natur stor frygt. I det øjeblik sådan en person forstår dette, vil han være død før sin naturlige død, og han vil have overgivet sine ejendomme og sin sjæl. I verset ”Hvis Han bad jer derom og pressede jer, ville I blive nærige, og Han ville bringe jeres hemmelige nag for dagen.” (Sura Muhammad: 37) afslører Allah, hvordan mennesker vil opføre sig med ondskab og bitterhed, når Han kræver deres ejendomme.

Men når en person lærer om materie sande natur, vil han forstå, at hans sjæl og hans ejendomme allerede tilhører Allah. Hvis han ved, at der intet er at give eller at nægte at give, vil han overgive sig selv og alt, han ejer, til Allah, før han dør. For sande troende er dette en smuk og ærværdig ting og en måde at komme tættere på Allah. De, der ikke tror, eller hvis tro er svag, kan ikke genkende denne skønhed og afviser stædigt denne realitet.

Miljøet der vil komme, når materies sande natur ikke holdes hemmelig

De, der ved, at de ikke har nogen forbindelse med de faktiske materielle ting, og at de kun er i nærvær af billeder, Allah præsenterer dem for, vil ændre hele deres måde at leve på, deres syn på livet og deres værdier. Dette vil være en ændring, der vil være brugbar både fra det personlige og sociale synspunkt, fordi en, der ser denne sandhed, uden besvær vil leve ifølge de høje morale kvaliteter, Allah har afsløret i Koranen.

For de, der ikke opfatter verden som vigtig, og som forstår at materie er en illusion, er det spirituelle ting, der fortjener at gøres vigtige. En, der ved, at Allah lytter til ham og holder øje med ham hvert øjeblik, og er klar over, at han vil skulle redegøre for alle sine gerninger i efterlivet, vil naturligt leve et moralsk dydigt liv. Han vil være meget grundig omkring, hvad Allah har befalet og hvad Han har forbudt. Alle i samfundet vil fyldes med kærlighed og respekt for hinanden, og alle vil konkurrere med hinanden om udførelsen af gode og ædle dyder. Folk vil ændre værdierne, som de dømmer andre på. Materielle ting vil miste deres værdi, og derfor vil folk ikke blive dømt på deres status of position i samfundet men på deres moralske karakter og deres fromhed. Ingen vil forfølge de ting, hvis kilde er en illusion: alle vil søge sandheden. Alle vil handle uden at bekymre sig om, hvad andre vil tro; det eneste spørgsmål i deres sind vil være, om Allah vil være tilfreds med det, de gør, eller ej. I stedet for følelser af stolthed, arrogance og selvtilfredshed, der kommer fra ejendomme, ejendele, status og stilling, vil der komme en følelse af forståelse for ydmyghed og afhængighed. Derfor vil folk af egen vilje leve ifølge de eksempler på gode moralske kvaliteter, der tales om i Koranen. Til sidst vil disse ændringer sætte en stopper for mange problemer i nutidens samfund.

I et sted af vrede, aggressive mennesker, eller endda nervøse, vil der være de, der ved, at alt, de ser, er et billede vist af Allah. De vil være klar over, at reaktionerne af vrede og høje råb får dem til at se dumme ud. Velvære og tillid vil herske hos individer og samfund, og alle vil være tilfredse med sit liv og sine ejendele. Disse er så nogle af de velsignelser, som denne skjulte virkelighed vil bringe til individer og samfund. At kende, overveje og leve ifølge denne virkelighed vil bringe meget mere godhed til mennesker. De, der ønsker at opnå denne godhed, burde overveje denne virkelighed godt og stræbe efter at forstå den. I et vers siger Allah:

"Der er kommet synlige tegn til jer fra jeres Herre. Hvis nogen kan se, så er det til hans eget bedste, og hvis nogen er blind, så er det til skade for ham...” (Sura al-An'am: 104)

Materialisternes logiske mangler

Fra begyndelsen af dette kapitel har vi set gennem videnskabeligt bevis, at materie ikke er en absolut entitet, som materialisterne påstår, og at vi aldrig har direkte oplevelse af originalen af det materie, der eksisterer udenfor os. Materialister modstår på en ekstremt dogmatisk måde denne tydelige realitet, som ødelægger deres filosofi, og bringer grundløse antiteser frem.

For eksempel gav en af de største fortalere for den materialistiske filosofi i det 20. århundrede, en glødende marxist, George Politzer, ”bus eksemplet” som et angiveligt stort bevis om dette emne. Ifølge Politzer løber filosoffer, der går ind for det faktum, at vi begiver os med kopien af materie i vores hjerner, også væk, når de ser en bus, der falder ned over dem.201

Da en anden kendt materialist, Johnson, blev fortalt, at vi aldrig er i kontakt med det originale materie, prøvede han at benægte denne sandhed ved at sparke til sten.202

Der er lignende eksempler og uovervejede erklæringer som ”Du forstår materies sande natur, når du slås i ansigtet” i bøger af kendte materialister som Marx, Engels, Lenin og andre.

Det punkt, hvor materialisterne tager fejl, er, at de tror, konceptet om ”opfattelse” kun gælder for synssansen. Faktisk dannes alle følelser som berøring, kontakt, hårdhed, smerte, varme, kulde og fugtighed også i den menneskelige hjerne på præcis samme måde som visuelle billeder skabes. For eksempler ”føler” en, der mærker det kolde metal fra døren, når han står af bussen, faktisk ”det kolde metal” i sin hjerne. Dette er en klar og velkendt sandhed. Som vi allerede har set, dannes sansen for berøring i en specifik sektion i hjernen gennem nervesignalerne fra fingerspidserne for eksempel. Det er ikke dine fingre, der udfører følelsen. Folk accepterer dette, fordi det er vist videnskabeligt. Men når det gælder en bus, der rammer nogen, og ikke bare hans følelse af dørens metal - med andre ord, når berøringssansen er mere voldelig og smertefuld - tror de på en eller anden måde, at dette faktum ikke længere gælder. Men smerte eller tunge slag opfattes også i hjernen. En person, der rammes af en bus, mærke al voldeligheden og smerten ved hændelsen i sin hjerne.

THE WORLD IN THE DREAMS

rüya, rüyadaki dünya

In your dreams you can "touch with your hand and see with your eye", but in reality, you have neither hand nor eye, nor is there anything that can be touched or seen. There is no material reality in your dream that makes these things happen except your brain. You are living in an      illusory world.

What is it that separates real life and dreams from one another? Ultimately, both aspects of life are experienced within the brain. If we are able to live easily in an unreal world during our dreams, a similar state of affairs can be equally true of the world we live in. When we wake up from a dream, there is no logical reason for not thinking that we have entered a longer dream that we call "real life". The reason we consider our dream to be fancy and the world as real is nothing but a product of our habits and prejudices. This suggests that we may well be awoken from the life on earth which we think we are living right now, just as we are awoken from a dream.

For bedre at forstå dette vil de være brugbart at overveje vores drømme. En person kan måske drømme om at blive ramt af en bus, at åbne sine øjne på et hospital senere, blive bragt til en operation, doktoren der taler, hans families nervøse ankomst til hospitalet, at han er forkrøblet eller lider forfærdelig smerte. I sin drøm opfatter han alle billederne, lydende, følelserne af hårdhed, smerte, lys, farven i hospitalet, faktisk alle aspekter ved hændelsen, meget tydeligt og distinkt. De er alle så naturlige og troværdige som i det virkelig liv. Hvis personen, der havde drømmen, på det øjeblik blev fortalt, at det blot var en drøm, ville han ikke tro det. Stadig er alt, han ser, en illusion, og bussen, hospitalet og selv kroppen, han ser i sin drøm, har intet fysisk modstykke i den virkelige verden. Selvom de ikke har noget fysisk modstykker, føler han stadig, at en ”ægte krop” er blevet ramt af en ”ægte bus”.

På samme måde er der ingen gyldighed ved materialisternes protester som ”Du indser materies sande natur, når nogen slår dig”, ”Du kan ikke tvivle på, om du kan se originalen af materien, når en person sparker dit knæ”, ”Du løber væk, når du møder en vild hund”, ” når en bus rammer dig, forstår du, om det er i din hjerne eller ej” eller ”I det tilfælde, så stil dig på motorvejen foran den kommende trafik. Et skarpt slag, smerten fra en hunds tænder eller et voldeligt slag er ikke bevis for, at du beskæftiger dig med selve materien. Som vi har set, kan du opleve den samme ting i drømme uden noget fysisk modstykke. Endvidere ændrer voldeligheden i en følelse ikke det faktum, at følelsen foregår i hjernen. Dette er et tydeligt bevis videnskabeligt faktum.

Grunden til, at nogle mennesker tror, at en hurtigt kørende bus på motorvejen eller en ulykke forårsaget af den bus er slående beviser for det faktum, at de beskæftiger sig med den fysiske eksistens af materie, er, at billede ses og føles så ægte, at det bedrager en. Billederne omkring dem, for eksempel det perfekte perspektiv og dybde på motorvejen, perfektionen af farverne, formerne og skyggerne, de indeholder, livagtigheden at lyden, lugten og hårdheden og fuldstændigheden af den logik, et billede kan bedrage nogle mennesker med. På grund af denne livagtighed glemmer nogle mennesker, at disse faktisk er forestillinger. Men lige meget hvor fuldstændige og fejlfrie sindets opfattelser nu en gang er, ændrer det ikke det faktum, at de stadig er opfattelser. Hvis nogen rammes af en bil, mens de går på gaden, eller fanges under et hus, der kollapser under et jordskælv, eller omringes af flammer i en ildebrand, eller snubler og falder ned af trapperne, oplever han stadig alle disse ting i sindet, og konfronterer ikke faktisk realiteten af, hvad der sker.

Når en person falder under en bus, rammer bussen i hans sind kroppen i hans sind. Det faktum, at han dør som resultat, eller at han krop er totalt gået itu, ændrer ikke denne virkelighed. Hvis noget, en person oplever i sit sind, ender med død, erstatter Allah de billeder, Han viser til den person, med billeder der tilhører efterlivet. De, der er ude af stand til at forstå sandheden af dette nu efter ærlig refleksion, vil bestemt være i stand til det, når de dør.

Eksemplet om at forbinde nerverne parallelt

Lad os overveje Politzers bilulykke eksempel: I dette tilfælde, ville bussen, hvis den knuste persons nerver fra sammenstødspunktet til hjernen var tilkoblet en anden persons hjerne som for eksempel Politzers med en parallel forbindelse i det øjeblik, bussen ramte den person, også ramme Politzer, som sad hjemme i det øjeblik. Bedre sagt ville alle følelser hos den person, der var i ulykken, også opleves af Politzer, ligesom den samme sang høres fra to forskellige højttalere der er forbundet til samme båndoptager. Politzer ville føle, se og opleve bussens bremse lyd, sammenstødet med bussen og kroppen, billederne af en brækket arm og udgydelsen af blog, fraktur smerter, billedet af at komme ind i operationsstuen, hårdheden af gipsen og armens svaghed.

Enhver anden person forbundet i parallel til mandens nerver ville opleve ulykken fra start til slut ligesom Politzer. Hvis manden i ulykken gik i koma, ville de alle gå i koma. Endvidere hvis alle opfattelserne vedrørende bilulykken kunne optages af et sofistikeret apparat, og hvis alle disse opfattelser så blev overført til en anden person, ville bussen banke ham ned mange gange.

Så hvilken af busserne, der rammer de folk, er ægte? Den materialistiske filosofi har intet konsekvent svar på dette spørgsmål. Det rigtige svar er, at de alle ville opleve bilulykken med alle detaljer i deres eget sind.

Det samme princip gælder for eksemplerne om kage og sten. Hvis sanseorganernes nerver i Engels, som følte mætheden og fylden fra kagen i sin mave efter at spise en kage, blev forbundet til en anden person hjerne i parallel, ville den person også føle sig mæt, når Engelsk spiste kagen og blev mæt. Hvis Johnsons nerver, som følte smerten i sin fod, når han gav et hårdt spark til en sten, blev forbundet til en anden person i parallel, ville den person mærke den samme smerte.

Så hvilken kage eller hvilken sten er den rigtige? Den materialistiske filosofi kan igen ikke give et konsekvent svar på dette spørgsmål. Det korrekte og konsekvente svar er dette: Både Engels og den anden person har spist kagen i deres sind og er mætte: både Johnson og den anden person har fuldt ud oplevet øjeblikket, hvor de rammer stenen i deres sind.

Lad os foretage en ændring i eksemplet, vi gav om Politzer: lad os forbinde nerverne hos manden ramt af bussen til Politzers hjerne, og nerverne hos Politzer, der sidder i sit hus, til den mands hjerne, som rammes af bussen. I dette tilfælde vil Politzer tro, at en bus har ramt ham, selvom han sidder hjemme; og manden faktisk ramt af bussen vil aldrig mærke ulykkens virkning og vil tro, han sidder i Politzers hus. Den helt samme logik kan anvendes i eksemplerne og kagen og stenen.

Som det er tydeligt, er det ikke muligt for mennesket at overvinde sine sanser og bryde løs af dem. På denne måde kan et menneskes sjæl udsættes for alle slags repræsentationer, selvom den ikke har nogen fysisk krop, ingen materiel eksistens og mangler materiel vægt. Det er ikke muligt for en person at indse dette, fordi han formoder, at disse tredimensionelle billeder er ægte og er helt sikker på deres eksistens, fordi alle afhænger af de opfattelser, der stammes fra hans sanseorganer. 

Den kendte britiske filosof David Hume udtrykker sine tanker om dette faktum:

For mit vedkommende, hvad end jeg mest intimt får ind til det, jeg kalder mig, falder jeg altid over en specifik opfattelse eller en anden af varme eller kulde, lys eller skygge, kærlighed eller had, smerte eller glæde. Jeg fanger aldrig mig selv på noget tidspunkt uden en opfattelse og aldrig kan jeg observere andet end opfattelsen.203

Dannelser af opfattelser i hjernen er ikke filosofi men videnskabelige fakta

Materialister påstår, at vi det, vi har præsenteret her, er et filosofisk synspunkt. Men at vedholde, at vi aldrig har direkte oplevelse af originalen af den ”eksterne verden” handler ikke om filosofi men et simpelt videnskabeligt faktum. Hvordan billeder og følelser dannes i hjernen undervises i detaljer på alle medicinskoler. Disse fakta, bevist af videnskab i det 20. århundrede og især af fysikken, viser tydeligt, at materie ikke har en absolut realitet, og at alle på en måde kigger på ”skærmen i sin hjerne”.

Alle der tror på videnskab, om så han er ateist, buddhist eller af nogen anden overbevisning, må acceptere dette faktum. En materialist kan måske benægte eksistensen af en Skaber i sin egen begrænsede forståelse, men han kan ikke benægte denne videnskabelige realitet.

Den manglende evne hos Karl Marx, Friedrich Engels, Georges Politzer og andre til at forstå sådan et simpelt og tydeligt faktum virker stadig forbløffende, selv hvis niveauet af videnskabelig forståelse og udvalget af muligheder på deres tid var mindre end tilstrækkelig. På vores tid er videnskab og teknologi højst avanceret, og nylige opdagelser gør det lettere at forstå dette faktum. Materialister er på den anden side ramt af frygten for både at forstå dette faktum, om end delvist, og indse, hvor definitivt det nedbryder deres teori.

Materialisternes store frygt

materyalist profesör, rennan pekünlü

Materyalist yazar Rennan Pekünlü

I en del tid nu har materialisterne højlydt givet udtryk for deres frygt og panik i deres udgivelser, konferencer og paneldiskussioner. Deres ophidsede og håbløse diskurser antyder, at de lider af en alvorlig Den manglende evne hos Karl Marx, Friedrich Engels, Georges Politzer og andre til at forstå sådan et simpelt og tydeligt faktum virker stadig forbløffende, selv hvis niveauet af videnskabelig forståelse og udvalget af muligheder på deres tid var mindre end tilstrækkelig. På vores tid er videnskab og teknologi højst avanceret, og nylige opdagelser gør det lettere at forstå dette faktum. Materialister er på den anden side ramt af frygten for både at forstå dette faktum, om end delvist, og indse, hvor definitivt det nedbryder deres teori.

intellektuel krise. Det videnskabelige kollaps af evolutionsteorien, den såkaldte basis for deres filosofi, var allerede kommet som et stort chok for dem. Nu er de nået til at indse, at de begynder at tabe selve materien, som er en vigtigere grundpille for dem end darwinisme, og det chok, de oplever som resultat, er endnu større. De erklærer, at dette problem er den ”største trussel” for dem, og at dette fuldstændig ”knuser deres kulturelle struktur”.

En af de, der udtrykte denne nervøsitet og panik mærket af materialistiske cirkler på den mest udtalte måde var Renan Pekunlu, en akademiker såvel som bidrager til Bilim ve Utopya (Videnskab og Utopia), et tidsskrift, der har påtaget sig rollen af at forsvare materialisme. Både i sine artikler i Bilim ve Utopya og i paneldiskussionerne, han har deltaget i, præsenterede bogen The Evolution Deceit, den første bog dette emne blev taget op i, som den største ”trussel til materialisme. Hvad, der foruroligede Pekunlu endnu mere end de kapitler, der ugyldiggjorde darwinisme, var den del, du nu læser. Til sine læsere og (kun en håndfuld) publikum, leverede Pekunlu beskeden: ”Ikke lad dig selv rive med af idealismens indoktrinering og bevar din tro på materialisme”, og gav Vladimir I. Lenin, lederen af den blodige kommunistiske revolution i Rusland som sin reference. Ved at råde alle til at læse Lenins århundrede gamle bog med titlen Materialism and Empirio-Criticism, var alt, Pekunlu gjorde, at gentage Lenins uvidende råd: ”Ikke tænk på dette problem, ellers vil du miste overblikket over materialisme og blive revet med af religion”. I en artikel han skrev i det førnævnte tidsskrift, citerede han de følgende linjer fra Lenin:

Når du benægter objektiv realitet, der gives til os i følelser, har du allerede mistet ethvert våben imod fideisme, for du er faldet i agnosticisme eller subjektivisme - og det er alt, hvad fideisme kræver. En enkelt klo besnæret, og fuglen er tabt. Og vores Machister er alle blevet besnæret i idealisme, altså i en udvandet, diskret fideisme: de blev besnærede fra det øjeblik, de ikke tog ”følelse” som et billede på den eksterne verden men som et specielt ”element”. Det er ingens følelse, ingens sind, ingens sjæl, ingens vilje.204

Disse ord demonstrerer eksplicit, at det faktum, som Lenin foruroligende indså og ønskede at forvise både fra sit eget sin og sine ”kammeraters” sind, forstyrrer også nutidige materialister på en lignende måde. Men Pekunlu og andre materialister lider stadig en større nød; fordi de er klar over, at dette faktum nu fremsættes på en meget mere eksplicit, sikker og overbevisende måde end for 100 år siden. For første gang i verdenshistorien forklares dette emne på en ganske uimodståelig måde. 

Ikke desto mindre er det generelle billede, at et stort antal materialistiske videnskabsmænd stadig en ret overfladisk stilling til det faktum, at ”vi aldrig har direkte oplevelse af den originale materie”. Emnet forklaret i dette kapitel er et af de vigtigste og mest spændende emner, som nogen nogensinde kan møde i sit liv. Der er ingen chance for nogensinde at have mødt så afgørende et emne før. Stadig antyder disse videnskabsmænds reaktioner og den opførsel, de vedtager i deres talere og artikler, hvor overfladisk deres forståelse er.

Nogle materialisters reaktioner til emnet, der diskuteres her, viser på ingen usikker måde, at deres blinde tilslutning til materialisme har forårsaget en slags fejl i deres logik, og af denne er de flyttet langt fra at kunne forstå emnet. For eksempel afgav Alaattin Senel, også en akademiker og en forfatter for Bilim ve Utopya, selv budskaber, der mindede om Rennan Pekunly, ved at sige: Glem darwinismens kollaps, det virkeligt truende emne er dette”, og udstedte udfordringer som ”så du beviser, hvad du siger” og fornemmer herved, at hans egen filosofi er grundløs. Hvad, der er mere interessant, er, at denne forfatter selv har vist i sine tekster, at han på ingen vis kan fatte dette faktum, som han betragter som en trussel.

For eksempel accepterer Senel i en artikel, som han eksklusivt diskuterede dette emne i, at den eksterne verden opfattes i hjernen som et billede. Men så går han videre til at skrive: ”Jeg ved ikke, om billeder i min hjerne har korrelater i den eksterne verden eller ej, men det samme gælder, når jeg taler i telefon. Når jeg taler i telefon, kan jeg ikke se personen, jeg taler til, men jeg kan få denne samtale bekræftet, når jeg senere møder ham i virkeligheden.”.205

Ved at sige dette, mener denne forfatter faktisk det følgende: ”Hvis vi tvivler på vores opfattelser, kan vi kigge på selve materien og tjekke dens virkelighed.” Men dette er en tydelig misforståelse, fordi det er umuligt for os at nå selve materien. Vi kan aldrig komme ud af vores sind og vide, hvad der er ”udenfor”. Om stemmen i telefonen har en korrelat eller ej kan bekræftes af personen i telefonen. Men denne bekræftelse er også en bekræftelse oplevet af sindet.

Faktisk kan de samme begivenheder også opleves i drømme. For eksempel kan Senel også se i sin drøm, at han taler i telefon og så får denne samtale bekræftet af personen, han talte med. Eller Pekunlu kan føle i sin drøm, at han står overfor ”en seriøst trussel” og råder folk til at læse Lenins århundrede gamle bøger. Men lige meget hvad de gør, kan disse materialister ikke benægte det faktum, at de aldrig oplever originalen af de begivenheder, der er sket, og de folk, de har talt med i deres drømme.

Materialister er faldet i historiens største fælde

haya vehim, maddenin gerçeği

Den atmosfære af panik, der fejer gennem materialistiske kredse i Tyrkiet, som vi kun har nævnt få eksempler af, viser, at materialister står overfor rent nederlag, et som de aldrig tidligere har lidt. At vi ikke har direkte oplevelse af den originale materie er blevet bevist af moderne videnskab, og det fremsættes på en meget klar, ligefrem og kraftfuld måde. Der er kun tilbage for materialister at se og anerkende kollapset af hele den materielle verden, som de blindt tror på, og som de stoler på.

Materialistisk tanke har altid eksisteret gennem menneskehedens historie. Meget sikre på sig selv og filosofien, de troede på, gjorde materialister uvidende oprør mod Allah, Der skabte dem. Det irrationelle og uvidenskabelige scenarie, de formulerede, vedholdt, at materie ikke har nogen begyndelse eller slutning, og at ingen af dens afskygninger på nogen måde kunne have en Skaber (Allah er bestemt større end det). På grund af deres arrogance benægtede de Allah og søgte tilflugt i løgnen, at materie var den absolutte entitet. De var så selvsikre på denne filosofi, at de troede, det aldrig ville være muligt at fremsætte en forklaring, der beviste det modsatte.

Dette er grunden til, at alle de fakta, der fremsættes i denne bog om materies sande natur, overraskede disse folk til sådan en grad. Hvad, der er blevet forklaret her, har ødelagt selve deres filosofis grundlag og ikke efterladt nogen grund til videre diskussion. Materie, som de baserede alle deres tanker, liv, arrogance og benægtelse på, forsvandt pludseligt.

En af Allahs kendetegn er Hans anslag imod de vantro. Dette erklæres i verset: ”De lægger listige planer, og Gud lægger listige planer. Gud er den bedste til at lægge listige planer.” (Sura al- Anfal, 30)

Allah indesluttede materialister ved at få dem til at formode, at de beskæftiger sig med materies original, og ydmygede dem sådan på skjulte måder. Materialister anså, at de kendte til originalerne af deres ejendele, status, rank, samfundet de hørte til, hele verdenen og alt andet, hvor de faktisk kun havde en oplevelse af kopierne, og blev uvidende arrogante overfor Allah i deres tillid til disse ting. De udviste den største ufornuft ved at gøre oprør mod Allah ved at være pralende, og tog derved deres vantro til ekstremer. Mens de gjorde dette, stolede de fuldstændig på materie. Stadig manglede de så meget forståelse, at de mislykkedes i at tænke, at Allah totalt omfatter dem. Allah annoncerer det stadie, som de vantro ledes til som resultat af at være tykhovedet:

Eller har de listige planer for? Da vil de, der er vantro, blive overlistet! (Sura at-Tur, 42)

Dette er nok historiens største nederlag. Som de blev mere arrogante, blev materialister snydt og led et seriøst nederlag i kampen, de prøvede at føre mod Allah ved at bringe noget uhyrligt op mod Ham. Verset: ” Og således satte Vi i hver en by dem, der mest forbrød sig deri, til at lægge listige planer dér. Men det er kun mod sig selv, de lægger listige planer, uden at de aner det.” indikerer, hvor meget kendskab disse folk, der udvidende gjorde oprør mod vores Skaber, mangler, og hvad deres skæbne vil blive. (Sura al- An'am: 123). I et andet vers relateres det samme faktum:

De vil bedrage Gud og dem, der tror; men de bedrager kun sig selv, uden at de aner det. (Sura al-Baqarah, 9)

Mens de vantro prøver at plotte, indser de ikke et vigtigt faktum, som understreges af ordene ”de bedrager kun sig selv og opdager det ikke!”. Det er faktummet, at alt, de oplever, er en stykke kopibillede, de beskæftiger sig med i deres sind, og de har en oplevelse af kopierne af alle de plots, de udtænker i deres hjerner, ligesom enhver anden handling de udfører. Deres dårskab har fået dem til at glemme, at de er helt alene med Allah og dermed er fanget i deres egne luskede planer.

hayal vehim, maddenin gerçeği

Someone who looks out the window at the scenery does not actually view an image which is outside of him, but rather the image that belongs to the scenery in his brain.

Light that reaches one's eye is converted into electric signals by the cells in the eye and transmitted to the visual centre at the back of the brain. "A consciousness" within our brain receives the electric signals that enter the brain, and perceives them as scenery.

Ikke mindre end de vantro, der levede i fortiden, står de, der lever i dag, overfor en realitet, der vil ryste deres luskede planer ved selve grundlaget. Med erklæringen, at ” Satans list er svag…” (Sura an-Nisa, 76) siger Allah, at disse plots var dømt til at ende med at slå fejl fra den dag, de blev udtænkt. Han giver gode tidender til tro med påstanden, at ” vil deres list ikke gøre jer nogen skade… ” (Sura 'Ali Imran, 120)

I et andet vers siger Allah: ”De, der er vantro, deres handlinger er som luftspejling på en slette. Den tørstige antager den for at være vand; men når han kommer derhen, finder han, at der ingenting er.” (Sura an-Nur, 39). Materialisme bliver også en ”luftspejling” for de rebelske, ligesom det erklæres i dette vers; når de anvender det, finder de, at det ikke er andet end en illusion. Allah har bedraget dem med sådan en luftspejling og vist dem hele sin samling af billeder, som om de oplevede deres originaler. Alle de professorer, astronomer, biologer, fysikere og alle andre, uafhængig af deres stand og stilling, bedrages simpelthen som børn og ydmyges, fordi du uklogt tog materie for deres gud (Allah er bestemt større end det.)

Da det formodede, at kopibillederne, de ser i deres hjerner, er absolutte, baserede de deres filosofi og ideologi på det, blev involveret i seriøse diskussioner og gav sig ud i såkaldte ”intellektuelle” diskurser. De erklærede sig selv kloge nok til at komme med et argument om universets sandhed, og endnu værre til at komme med forfængelige tanker om Allah med deres begrænsede intelligens. Allah forklarer deres situation i de følgende vers:

De lagde listige planer, og Gud lagde listige planer. Gud er den bedste til at lægge listige planer. (Sura Al 'Imran )

De, der tror og gør gode gerninger, dem vil Han give deres løn i fuldt mål, og Han vil give dem endnu mere af sin overflod. Men de, der føler sig højt hævede og er hovmodige, dem vil Han tildele en pinefuld straf. De vil ikke finde sig nogen ven eller hjælper ud over Gud. (Sura an-Nisa, 173)

Materialister forventede aldrig at falde i sådan en fælde. Med alle midlerne fra det 20. århundrede tilgængelige, troede de, de kunne forblive hårdnakkede i deres benægtelse og tvinge folk til vantro. I Koranen beskriver Allah derfor denne utrættelige, stædige mentalitet hos de vantro og deres ende:

De lagde listige planer, og Vi lagde listige planer, uden at de anede det. Og se, hvilken ende det tog med deres list! Vi lod dem og deres folk gå til grunde, hver og én. (Sura an-Naml, 50-51)

På et andet niveau er dette, hvad verset kommer til at betyde: materialister er lavet for at indse, at de kun har en oplevelse af kopierne i deres hjerner af alt, de ejer, og derfor er alt, de ejer, blevet ødelagt. Som de ser deres ejendele, fabrikker, guld, penge, børn, ægtefæller, venner, stand og status og endda deres egne kroppe, originalerne af alt, de påstår at kende, glide ud af deres rækkevidde, ”ødelægges” de på en måde. På dette tidspunkt er de ikke længere materielle entiteter men sjæler.

Uden tvivl ville de være den værst mulige situation for materialister at indse denne virkelighed. Dette er med deres egne ord ensbetydende med ”død før man dør” i denne verden.

Med verset ”Lad Mig om ham, som Jeg alene skabte,” afslører Allah det faktum, at hvert menneske med sandhed er helt alene i Hans tilstedeværelse.(Sura al- Muddaththir, 11).

Dette bemærkelsesværdige faktum gentages i mange andre vers:

I er kommet til Os som enkeltpersoner, således som Vi skabte jer første gang. I har lagt alt det, som Vi gav jer(Sura al-An'am, 94)

På opstandelsens dag kommer alle til Ham, alene. (Sura Maryam, 95)

Sagt på en anden måde, indikerer verset: de, der uvidende tager materie som deres gud (Allah er bestemt større end det) er ikke desto mindre kommet fra Allah og må vende tilbage til Ham. De må overgive deres testamenter til Allah, om de vil det eller ej. Nu må de vente på Dommedag, hvor hver af dem vil kaldes til at redegøre, hvor uvillige de end er til at anerkende dette.

Konklusion

Emnet, vi indtil videre har forklaret, er en af de største sandheder, der nogensinde vil blive fortalt i din levetid. Ved at bevise, at vi aldrig har direkte oplevelse af materies original, er dette emne nøglen til at forstå Allahs eksistens og skabelse og til at forstå, at Han er det eneste absolutte væsen.

Personen, der forstår dette emne, indser, at verden ikke er det slags sted, de fleste folk formoder den til at være. Verden er ikke et absolut sted, som vi kender originalen af, som det formodes af de, der går målløst rundt i gaderne, som kommer i slagsmål på barer, som viser sig frem på luksuriøse cafeer, som praler af deres ejendele, eller som dedikerer hele deres liv til hule mål. Al vores viden om verden består af de kopibilleder, vi ser i vores hjerner. Alle de folk, vi har citeret ovenfor, er kun skyggevæsner, som ser disse kopibilleder i deres sind; dog er de ikke klar over dette.

Dette koncept er meget vigtigt, fordi det underminerer og nedbryder den materialistiske filosofi, der benægter Allahs eksistens. Dette er grunden til, at materialister som Marx, Engels og Lenin følte panik, blev vrede og advarede deres efterfølgere til ”ikke at tænke over” dette koncept, da de fortaltes om det. Faktisk er sådanne mennesker i et stadie af så mental mangel, at de ikke engang at forstå faktummet, at opfattelser dannes inden i hjernen. De formoder, at den verden, de ser i deres hjerner, er den ”originale eksterne verden”, og de kan ikke forstå de åbenlyse beviser på det modsatte.

Vi har skabt mange djinner og mennesker til Helvede. De har hjerte, som de ikke kan forstå med; de har øjne, som de ikke kan se med; de har ører, som de ikke kan høre med. De er som kvæg, blot endnu mere forvildede. De er ikke opmærksomme. (Sura al-Araf, 179)

I den alder, vi lever i, er dette faktum blevet empirisk bevist af bevismaterialerne fremsat af videnskab. Faktummet, at vi ikke opelever universets original beskrives på en så konkret, klar og eksplicit måde for første gang i historien.

Af denne grund vil det 21. århundrede var et historisk vendepunkt, når folk generelt vil forstå de guddommelige realiteter og ledes i flokke til Allah, det eneste Absolutte Væsen. I det 21. århundrede vil de fordrejede materialistiske læresætninger fra det 19. århundrede forvises til historiens skraldebunker, Allahs eksistens og skabelse vil fattes, fakta som rumløshed og tidløshed vil forstås, og menneskeheden vil bryde fri fra århundrede gamle slør, bedrag og overtro, der indhyller sandheden.

FOOTNOTES

194. R.L.Gregory, Eye and Brain: The Psychology of Seeing, Oxford University Press Inc. New York, 1990, s.9

195. Lincoln Barnett, Evren ve Einstein, Varlık Yayınları,Çev: Nail Bezel, sf.20

196. Orhan Hançerlioğlu, Düşünce Tarihi, Remzi Kitabevi, İstanbul: 1987, s.447

197. Orhan Hançerlioğlu, Düşünce Tarihi, Remzi Kitabevi, İstanbul: 1987, s.447?

198. Fusus-ül Hikem, çev. Nuri Gencosman, İstanbul 1990, s. 220"

199. R.L.Gregory, Eye and Brain: The Psychology of Seeing, Oxford University Press Inc. New York, 1990, s.9

200. Karl Pribram, David Bohm, Marilyn Ferguson, Fritjof Capra, Holografik Evren I, Çev: Ali Çakıroğlu, Kuraldışı Yayınları, İstanbul: 1996, s.37

201. George Politzer, Felsefenin Başlangıç İlkeleri, İstanbul: Sosyal Yayınlar, 1989, s. 53

202. Orhan Hançerlioğlu, Düşünce Tarihi, İstanbul: Remzi Kitabevi, 6.b., 1995 Eylül, s. 261

203. Paul Davies, Tanrı ve Yeni Fizik, Çev:Murat Temelli, İm Yayın Tasarım Yaşam Kitapları-1, İstanbul 1995, s.180-181

204. Rennan Pekünlü "Aldatmacanın Evrimsizliği", Bilim ve Ütopya, Aralık 1998

205. Alaettin Şenel, "Evrim Aldatmacası mı?, Devrin Aldatmacası mı?" Bilim ve Ütopya, Aralık 1998

20 / total 22
You can read Harun Yahya's book Bedraget Om Evolution online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top