Bedraget Om Evolution

HENT BOGEN

Download (DOC)
Download (PDF)
Kommentar

Bogens Kapitler

< <
19 / total: 22

Kapitel 17: Skabelsen, et faktum

I denne bogs tidligere sektioner har vi undersøgt, hvor evolutionsteorien, som foreslår, at liv ikke blev skabt, er en fejlslutningen i fuldstændig strid med videnskabelige fakta. Vi så, at moderne videnskab har afsløret et meget eksplicit faktum gennem visse videnskabsgrene som palæontologi, biokemi og anatomi. Det faktum er, at Allah skaber alle levende væsner.

Faktisk behøver man ikke nødvendigvis at appellere til de komplicerede resultater i biokemiske laboratorier eller geologiske udgravninger for at opdage dette faktum. Tegnene på en ekstraordinær visdom er synlige i hvilket som helst levende væsen, man observerer. Der er en flot teknologi og et design i et insekts krop eller i en lille fisk i havets dyb, der aldrig nås af mennesker. Nogle levende væsner, som ikke engang har en hjerne, udfører perfekt så komplicerede opgaver, at de aldrig kan lykkedes selv for mennesker.

Denne store visdom, organisering og plan, der hersker overalt i naturen, udgør solidt bevis for eksistensen af en suveræn Skaber, der dominerer i hele naturen, og denne Skaber er Allah. Allah har indrettet alle levende væsner med ekstraordinære egenskaber og vist mennesket de tydelige tegn på Sin eksistens og magt.

På de følgende sider vil vi undersøge blot få af de utallige beviser for Skabelse i naturen.

Honningbier og bikubers arkitektoniske vidundere

arı, çiçek

Bier producerer mere honning, end de faktisk behøver, og lagrer det i bikuber. Bikubens heksagonale struktur er velkendt for alle. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor bier konstruerer heksagonale bikuber i stedet for ottekantede eller pentagonale?

Matematikere, der leder efter svaret på dette spørgsmål, nåede en interessant konklusion: ”Et heksagon er den mest passende geometriske form for maksimum brug af et givent areal.”

En heksagonal celle kræver den mindste mængde voks til konstruktion, mens den lagrer den maksimale mængde honning. Så bierne bruger den mest passende mulige form.

Metoden brugt i konstruktionen af bikuben er også meget fantastisk: bier begynder konstruktionen af boet fra to-tre forskellige steder og væver bikuben samtidig i to-tre strenge. Selvom de starter fra forskellige steder, konstruerer bierne, i stort antal, identiske heksagoner og væver så bikuben ved at sætte disse sammen og mødes i midten. Heksagonens samlingspunkter sættes så fermt sammen, at der ikke er noget tegn på, at de sættes sammen efterfølgende.

I lyset af denne ekstraordinære præstation må vi bestemt indrømme eksistensen af en overlegen vilje, der ordinerer disse væsner. Evolutionister vil bortforklare denne præstation med konceptet om ”instinkt” og forsøger at fremstille det som en simpel egenskab hos bien. Men hvis der er et instinkt på arbejde, hvis dette regerer over alle bier og gør, at alle bier arbejder i harmoni dog uinformeret om hinanden, så betyder det, at der er en ophøjet Visdom, der regerer over alle disse små væsner.

arı, petek

For at sige det mere eksplicit, ”inspirerer” Allah, skaberen af disse små væsner, dem med, hvad de skal gøre. Dette faktum blev deklareret i Koranen for fjorten århundreder siden:

Din Herre åbenbarede for bierne: "Tag bolig i bjergene, i træerne og i det, som de bygger! Spis så af alle frugterne, og følg jeres Herres stier i ydmyghed!" Af deres mave kommer der forskellige drikke, hvori der er lægedom for menneskene. Deri er der et tegn for folk, der vil besinde sig. (Sura an-Nahl, 68-69)

Fantastiske arkitekter: termitter

termit, termit evleri

Ingen kan undgå at blive overrasket over at se et termitbo oprejst på jorden af termitter. Dette er fordi, termitboerne er arkitektoniske vidundere, der rejser sig op så højt som 5-6 meter. I dette bo er der sofistikerede systemer, der møder alle termitternes behov, som aldrig kan optræde i sollys på grund af deres kropsstruktur. I boerne er der ventilationssystemer, kanaler, larve rum, korridorer, specielle svampeproducerende gårde, sikkerhedsudgange, rum til koldt og varmt vejr; kort sagt, alt. Hvad der er mere forbløffende er, at termitterne, der konstruerer disse vidunderlige bo, er blinde.182

På trods af dette faktum ser vi, når vi sammenligner størrelsen på en termit og dens bo, at termitter succesfuldt overkommer et arkitekt projekt, der er 300 gange større end dem selv.

Termitter har endnu en fantastisk egenskab: hvis vi deler et termitbo i to ved de første konstruktionstrin og så sætter det sammen efter nogen tid, vil vi se, at alle passagevejene, kanalerne og vejene skærer hinanden. Termitter fortsætter deres opgaver som om, de aldrig blev delt fra hinanden og blev ordineret fra ét enkelt sted.

Spætten

ağaçkakan, güzel kuşlar

Alle ved, at spætter bygger deres reder ved at hakke i træstammer. Pointet, som mange mennesker ikke overvejer, er hvordan spætten ikke får nogen hjerneblødninger, når de banker kraftigt med deres hoved. Hvad spætten gør, er på en måde lidt ligesom, når et menneske banker et søm ind i væggen med sit hoved. Hvis et menneske vovede sig med sådan noget, ville han nok få hjernerystelse efterfulgt af en hjerneblødning. En spætte kan dog hakke en hård træstamme 38-43 gange mellem 2,10 og 2,69 sekunder, og der sker den ingenting.

Ingenting sker, fordi en spættes hovedstruktur er dannet til at passe til dette job. Spættens kranie har et ”suspension” system, der reducerer og absorberer kraften fra slagene. Der er specielle blødgørende væv mellem benene i dens kranie.183

Flagermus’ sonarsystem

yarasa, sonar sistem

Flagermus flyver i tusmørke uden besvær, og de har et meget interessant navigationssystem for at gøre dette. Det er, hvad vi kalder et ”sonar” system, et system hvorved de omgivende objekters form bestemmes ifølge ekkoet fra lydbølgerne.

En ung person kan knap opfatte en lyd med en frekvens på 20.000 vibrationer per sekund. En flagermus udstyret med et specielt skabt ”sonar system” gør dog brug af lyde, der har frekvenser mellem 50.000 og 200.000 vibrationer per sekund. Den sender disse lyde ud i alle retninger 20 eller 30 gange hvert sekund. Ekkoet af lyden er så kraftig, at flagermusen ikke bare forstår eksistensen af objektet på dens vej, men også afgør placeringen af dens hurtigflyvende byttedyr.184

Hvaler

balina, büyük balıklar

Pattedyr skal regelmæssigt trække vejret, og af denne grund er vand ikke et særlig belejligt miljø for dem. Hos en hval, som et havpattedyr, klares dette problem dog med en vejrtrækningssystem, der er lang mere effektivt end hos mange dyr på land. Hvaler puster ud én gang og udløser 90% af den luft, de bruger. Altså skal de kun trække vejret med meget lange intervaller. På samme tid har de en meget koncentreret væske kaldet ”myoglobin”, der hjælper dem med at lagre oxygen i deres muskler. Med hjælp af disse systemer kan finhvaler for eksempel dykke så dybt som 500 meter og svømme i 40 minutter uden overhovedet at trække vejret.185 På den anden side er hvalens næsebor placeret på dens ryg i modsætning til pattedyr på land, så de let kan trække vejret.

Skabelsesmiraklerne i myggen

sivri sinek, mucize

Vi tænker altid på myggen som et flyvende dyr. Faktisk tilbringer myggen dens udviklende stadier under vand og kommer ud fra vandet gennem en enestående struktur, hvor den er givet alle de organer, den skal bruge.

Myggen begynder at flyve med specielle tilgængelige sansesystemer til at registrere dens byttes placering. Med disse systemer ligner den et kampfly læsset med detektorer til varme, gas, fugt og lugt. Den har endda en evne til at ”se i henhold til temperaturen”, som hjælper den med at finde sit bytte selv i tusmørke. 

Den ”blod sugende” teknik hos myggen kommer med et utrolig komplekst system. Med den seks bladede skæresystem, skærer den huden som en sav. Mens skæreprocessen foregår, bedøver en sekretion udskilt på såret vævet, og personen opdager ikke engang, at hans blod bliver suget ud. Denne sekretion forhindrer på samme tid blodets størkning og sikrer fortsættelsen af suge processen.

Hvis bare et af disse elementer mangler, vil myggen ikke kunne leve af blod og fortsætte sin generation. Med sin exceptionelle struktur er selv dette lille væsen et tydeligt tegn på Skabelse i sig selv. I Koranen fremhæves myggen som et eksempel, der viser Allahs eksistens for mennesket med forståelse:

Gud skammer sig ikke over at anføre en myg eller noget derudover som eksempel. De, der tror, ved, at det er sandheden fra deres Herre, mens de, der er vantro, siger: "Hvad mener Gud med at bruge sådan et eksempel?" Derved vildleder Han mange, og derved retleder Han mange. Men Han vildleder kun de gudløse, (Sura al-Baqara, 26)

Rovfugle med utroligt syn

kartal, kartal gözleri

Jagtfugle har ivrige øjne, der gør, at de er i stand til at lave perfekte afstandsjusteringer, mens de angriber deres dytte. Desuden indeholder deres store øjne flere syns celler, hvilket betyder bedre syn. Der er mere end en million syns celler i en jagtfugls øje.

Ørne, der flyver tusindvis af meter oppe, har så skarpe øjne, at de kan skanne jorden perfekt fra den afstand. Ligesom krigsfly registrerer deres mål fra tusindvis af meter væk, spotter ørne deres bytte og opfatter den mindste farveforskel eller den mindste bevægelse på jorden. Ørnens øje har en synsvinkel på trehundrede grader og den kan forstørre et givent billede omkring seks til otte gange. Ørne kan scanne et område på 30.000 hektarer, mens de flyver 4.500 meter over det. De kan let skelne en kanin gemt bland græsset fra en højde på 1.500 meter. Det er tydeligt, at denne enestående øjenstruktur hos ørnen er specielt skabt til dette væsen.

Dyr, der går i dvale

Dyr, der går i hi, kan fortsætte med at leve, selvom deres kropstemperatur falder til samme grad som den kolde temperatur udenfor. Hvordan gør de dette?

Pattedyr er varmblodede. Dette betyder, at deres kropstemperatur under normale forhold forbliver konstant, fordi den naturlige termostat i deres krop fortsætter med at regulere denne temperatur. Men under dvale falder den normale kropsvarme hos små pattedyr, som egernrotten med en normal kropsvarme på 40 grader, til lidt over frysepunktet som reguleret af en slags nøgle. Kropsstofskiftet falder i stor grad. Dyret begynder at trække vejret meget langsomt og dets normale hjerteslag, som er 300 gange i minuttet, falder til 7-10 slag i minuttet. Dens normale kropsreflekser stopper, og de elektriske aktiviteter i hjernen falder til næsten ikke målbart.

En af farerne ved ubevægelighed er frysningen af væv i meget koldt vejr, og at de derved ødelægges af iskrystaller. Dyr, der går i dvale, er dog beskyttet mod denne fare takket være specielle egenskaber, de er blevet skænket. Kropsvæskerne i dyr, der går i hi, bevares af kemiske materialer med høje molekylære masser. Altså sænkes deres frysepunkt, og de bliver beskyttet fra skader.186

 

The Thread of the Spider

dinopis, örümcek

.örümcek, ağı Edderkoppen, der hedder Dinopis, har en stor jagt evne. I stedet for at væve et statisk spind og vente på sit bytte, væver den et lille men højst usædvanligt spind, som den kaster på sit bytte. Bagefter pakker den tæt sit bytte ind i dette spind. Det indfangede insekt kan intet gøre for at frigøre sig selv. Spindet er så perfekt lavet, at insektet bliver mere viklet ind, når det bliver mere bange. For at large sin mad vikler edderkoppen byttet ind med ekstra tråde, som om den pakkede det ind.

Hvordan laver denne edderkop et spind så enestående i sin mekaniske og kemiske struktur? Det er umuligt for edderkoppen at have fået en sådan evne ved tilfælde, som det påstås af evolutionister. Edderkoppen er uden evner som et lære og huske og har ikke engang en hjerne til at udføre disse ting. Tydeligvis er denne evne skænket til edderkoppen af dens skaber, Allah, Som er Ophøjet af magt.

Meget vigtige mirakler er gemt i edderkoppens spind. Denne tråd med en diameter på under en tusindedel af en millimeter er 5 gange stærkere end en ståltråd med samme tykkelse. Denne tråd har endnu en egenskab ved at være ekstremt let. En længde af denne tråd lang nok til at omkredse hele jorden ville kun veje 320 gram.192 Stål, et stof specielt produceret i industrielle fabrikker, er en af de stærkeste materialer produceret af mennesker. Men edderkoppen kan i sin krop producere en meget stærkere tråd end stål. Mens mennesket producerer stål, gør han brug af sin århundrede gamle viden og teknolog; hvilken viden eller teknologi bruger så edderkoppen, når den producerer sin tråd?

Som vi ser halter alle teknologiske og tekniske midler tilgængelige for mennesket bag en edderkops.

 

(*) "Structure and Properties of Spider Silk", Endeavour, Ocak 1986, sayı 10, s. 42.

Hibernating Animals

Hibernating animals can go on living although their body temperature falls to the same degree as the cold temperature outside. How do they manage this?

Mammals are warm-blooded. This means that under normal conditions, their body temperature always remains constant because the natural thermostat in their body keeps on regulating this temperature. However, during hibernation, the normal body heat of small mammals, like the squirrel rat with a normal body heat of 40 degrees, drops down to a little bit above the freezing point as if adjusted by some kind of a key. The body metabolism slows down to a great extent. The animal starts breathing very slowly and its normal heartbeat, which is 300 times a minute, falls to 7-10 beats a minute. Its normal body reflexes stop and the electrical activities in its brain slow down almost to undetectability.

One of the dangers of motionlessness is the freezing of tissues in very cold weather and their being destroyed by ice crystals. Hibernating animals however are protected against this danger thanks to the special features they are endowed with. The body fluids of hibernating animals are retained by chemical materials having high molecular masses. Thus, their freezing point is decreased and they are protected from harm.187

En perfekt plan på dyr: kamuflage

kurbağa, kamuflajFrog (paradoxophyla palmata)
yassı balık, kamuflajYassı Balık
yılan kamuflaj, tırtıl kamuflaj

Above: Tree louse imitating tree thorns. Right above: A snake concealing itself by suspending itself among leaves. Right below: A caterpillar settled right in the middle of a leaf to go unnoticed.

En af de egenskaber, som dyr besidder for at holde sig i live, er kunsten at gemme sig selv - altså, ”camouflage.”

Dyr føler behov for at gemme sig af to hovedgrunde: for at jage og for at beskytte sig selv fra rovdyr. Camouflage adskiller sig fra alle andre metoder med dens specielle involvering af yderst intelligens, evne, æstetik og harmoni.

Dyrs camouflage teknikker er virkelig fantastiske. Det er næsten umuligt at identificere et insekt, der er gemt på en træstamme eller et andet væsen gemt under et blad.

Bladlus, der suger planter juice, fodrer sig selv med plante stilke ved at lade som om, de er torne. Med denne metode prøver de at snyde fugle, deres største fjende, og sikre at fugle ikke vil sætte sig på disse planter.

Specielt frysesystem

En frossen frø rummer en usædvanlig biologisk struktur. Den viser ingen tegn på liv. Dens hjerteslag, vejrtrækning og blodcirkulation er stoppet fuldstændig. Når isen smelter vender den samme frø dog tilbage til liv som om, den er vågnet op fra søvn.

Normalvis konfronterer et levende væsen i det frosne stadie mange fatale risici. Frøen møder dog ingen af dem. Den har den vigtige egenskab af at producere rigeligt med glukose, når den er i det stadie. Ligesom en diabetiker når frøens blodsukker nogle mange høje niveauer. Den kan nogle gange gå så højt som 550 millimol/liter. (Dette tal er normalt mellem 1-4 mmol/liter for frøer, og 4-5 mmol/liter for menneskekrop). Denne ekstreme glukose koncentration kan skabe seriøse problemer på normale tider.

I en frossen frø forhindrer denne ekstreme glukose dog vand fra at forlade cellen og stopper krympning. Frøens cellemembran er let gennemtrængelig for glukose, så glukose let får adgang til cellen. Den høje mængde glukose i kroppen mindsker den frysende temperatur og gør, at kun en meget lille del af dyrets indre kropsvæsker bliver til is i kulden. Forskning har vist, at glukose også kan brødføde frosne celler. Under denne periode, udover at være kroppens naturlige brændstof, stopper glukose også mange stofskifte reaktion som urinstof syntese og forhindrer derved forskellige mad kilder i cellen fra at blive opbrugt.

Hvordan kommer sådan en høj mængde glukose i frøens krop til lige pludselig? Svaret er ganske interessant: dette levende væsen er udstyret med et meget specielt system ansvarlig for denne opgave. Så snart is optræder på huden, rejser en besked til leveren og gør, at leveren omdanner noget af dens lagrede glykogen om til glukose. Naturen af denne besked, der rejser til leveren, er stadig ukendt. Fem minutter efter, beskeden er modtaget, begynder sukkerniveauet i blodet støt at stige.188

At dyrene er udstyret med et system, der fuldstændig ændrer dens stofskifte, så det møder alle dens behov lige, når det kræves, kan utvivlsomt kun være muligt gennem den Almægtige Skabers fejlfrie plan. Intet tilfælde kan skabe et så perfekt og komplekst system.

  Albatrosses

albatros, göçmen kuşlar

Trækfugle minimerer energiforbrug ved at bruge forskellige ”flyveteknikker”. Albatrosser observeres også at have en sådan flyvestil. Disse fugle, som tilbringer 92% af deres liv på havet, har vingefang op til 3,5 meter. Den vigtigste karakteristik hos albatrosser er deres flyvestil: de kan flyve i timevis uden at slå med vingerne overhovedet. For at gøre dette glider de i luften og holder deres vinger konstante ved at bruge vinden.

Det kræver en stor mængde energi at holde vinger med et vingefang på 3,5 meter konstant åbne. Albatrosser kan dog blive i denne position i timevis. Dette er grundet det specielle anatomiske system, de skænkes med fra deres fødselsøjeblik. Under flyvning er albatrossernes vinger blokerede. Derfor behøver den ikke at bruge nogen muskelkraft. Vinger løftes kun af muskel lag. Dette hjælper fuglen under flyvning. Dette system reducerer fuglens energiforbrug under flyvning. Albatrossen bruger ikke energi, fordi den ikke slår med vingerne eller spilder energi på at holde dens vinger udstrakte. At flyve i timevis ved udelukkende at gøre brug af vind giver den en ubegrænset energikilde. For eksempel taber en 10 kg tung albatros kun 1% af sin kropsvægt, når den rejser 1000 km. Dette er virkelig en lav rate. Mennesker har produceret svævefly, der bruger albatrosser som model, og ved at bruge deres fascinerende flyveteknik.189

Anderledes visionssystemer

balık, denizaltı

For mange dyr i havet er det ekstremt vigtigt for jagt og forsvar at kunne se. Følgelig er de fleste af dyrene i havet udstyret med øjne perfekt skabt til at være under vand.

Under vand bliver evnen til at se mere og mere begrænset med dybden, specielt efter 30 meter. Organismer, der lever på denne dybde, har dog øjne skabt i overensstemmelse med de givne forhold.

Land på hav har i modsætning til dyr på land sfæriske linser, som passer perfekt til behovet i tætheden af det vand, de lever i. Sammenlignet med det brede, elliptiske øjne hos dyr på land er denne sfæriske struktur mere brugbar til syn under vand; den er justeret til at se objekter tæt på. Når der fokuseres på et objekt, der er på længere afstand, trækkes hele linsesystemet bagud ved hjælp af en speciel muskelmekanisme i øjet.

En anden grund til, at fiskenes øjne er sfæriske, er lysets refraktion i vand. Fordi øjet er fyldt med en væske, der har næsten samme tæthed som vand, sker der ingen refraktion, mens et billede, der dannes udenfor, reflekteres på øjet. Som resultat fokuserer øjenlinsen fuldstændig billedet af objektet udenfor på øjets retina. Fisken ser i modsætning til mennesker meget skarpt i vand.

Nogle dyr som blæksprutter har ret store øjne til at kompensere for the dårlige lys i vandets dyb. Under 300 meter må storøjede fisk fange glimtene fra de omgivende organismer for at opdage dem. De må være specielt følsomme overfor det svage blå lys, der trænger igennem vandet. Af denne grund er der rigeligt med følsomme blå celler i deres øjnes retina.

Som det forstås fra disse eksempler har hvert levende væsen distinktive øjne, specielt skabt til at møde deres specifikke behov. Dette faktum beviser, at de alle er skabt præcis, som de skal være, af en Skaber, Som har evig visdom, viden og magt.

En besværlig migration

somon balığı,somon göç

Stillehavslaksen har den enestående egenskab af at vende tilbage til floderne, som de blev udklækket i, for at reproducere. Efter at have tilbragt dele af deres liv i havet kommer disse dyr tilbage til ferskvand for at reproducere sig.

Når de begynder deres rejse i den tidlige sommer, er fiskens farve kraftig rød. Ved slutningen af rejsen bliver deres farve dog sort. Ved begyndelsen af deres migration trækker de sig røst tæt på kysten og prøver at nå floder. De prøver vedholdende at komme tilbage til deres fødselssted. De når stedet, hvor de blev udklækket, ved at springe over turbulente floder, svømme mod strømmen, overvinde vandfald og diger. Ved slutningen af denne 3.500-4.000 km lange rejse, har hun laks æg klar, ligesom han laks har sperm. Når de har nået stedet, hvor de blev udklækket, lægger hun laks omkring 3 til 5 tusind æg mens han laksen fertiliserer dem. Fisken påtager sig meget skade som resultat af denne migration og udklækningsperiode. Hunnerne, der lægger æg, bliver udmattede: deres halefinner bliver slidt, og deres hud bliver sort. Det samme gælder også for hanner. Floden flyder snart med døde laks. Men endnu en generation af laks er klar til at klække ud og tage samme rejse.

Hvordan laks gennemfører sådan en rejse, hvordan de når havet efter de er klækket ud, og hvordan de finder vej er bare nogle af de spørgsmål, der forbliver ubesvarede. Selvom mange forslag er gjort, er ingen bestemt løsning endnu blevet nået. Hvad er kraften, der får laks til at foretage en tilbagerejse på tusindvis af kilometer tilbage til et sted, der er ukendt for dem? Det er tydeligt, at der er en overlegen Vilje, der regerer over og kontrollerer alle disse levende væsner. Det er Allah, Opretholderen af hele verden.

Blæksprutter

Under en blækspruttes hud er opstillet et tykt lag af elastiske pigment sække, der hedder kromatoforer. De findes hovedsagligt i gul, rød, sort og brun. Ved et signal udvider cellerne sig og dækker huden med den passende nuance. Det er sådan blæksprutten antager farven af de sten, der står på, og laver en perfekt camouflage.

Dette system opererer så effektivt, at blæksprutten også kan danne en kompleks zebra-lignende stribning.190

mürekkep balığı, renk değiştiren canlılar

Left: A cuttlefish that makes itself look like the sandy surface. Right: The bright yellow colour the same fish turns in case of danger, such as when it is seen by a diver.

Koalaer

koala, okaliptus

Olien i eukalyptusblade er giftig for mange pattedyr. Giften er en kemisk forsvarsmekanisme brugt af eukalyptustræer imod deres fjender. Men der er et meget specielt levende væsen, der får det bedste fra denne mekanisme og lever af giftige eukalyptusblade: et pungdyr kaldet koalaen. Koalaer laver deres hjem i eukalyptustræer, mens de også spiser dem og får vand fra dem.

Ligesom andre pattedyr kan koalaer helle ikke fordøje cellulosen i træerne. For dette er afhængigt af cellulose fordøjende mikroorganismer. Disse mikroorganismer er tæt befolkede i samlingspunkterne i tynd- og tyktarme, blindtarmen, som er det bageste forlængelses rør i tarmsystemet. Blindtarmen er den mest interessante del af koalaens fordøjelsessystem. Dette segment fungerer som et gæringskammer, hvor mikrober sættes til at fordøje cellulose, mens gennemgangen af blade forsinkes. Altså kan koalaer neutralisere den giftige effekt i olierne i eukalyptusbladene.191

Hunting Ability in Constant Position

Den sydafrikanske soldug plante indfanger insekter med dens viskøse hår. Denne plantes blade er fulde af lange, røde hår. Spidsen af disse hår er dækket med en væske, der har en lugt, der tiltrækker insekter. En anden egenskab ved væsken er, at den er utrolig viskøs. Et insekt, der finder vej til lugtens kilde, bliver fanget i disse viskøse hår. Kort efter er hele bladet lukket ned over insektet, der allerede er viklet ind i hårene, og planten trækker vigtige proteiner ud fra insektet til sig selv ved at fordøje det.192

sundew bitkisi, avcı bitkiler

Left: An open Sundew. Right: A closed one.

Begavelsen af en plante med ingen mulighed fra at bevæge sig fra sin plads med sådan en evne er uden tvivl det evidente tegn på særlig skabelse. Det er umuligt for en plante at have udviklet en sådan jagt stil fra sin egen bevidsthed eller vilje, eller gennem tilfældets vej. Så dette er endnu mere umuligt at overse eksistensen og magten af Skaberen, Som har indrettet den med denne evne.

Basilisk: Eksperten i at gå på vand

haverengi basilisk, suda yürüyen canlı

Få dyr er i stand til at gå på vandets overflade. En sådan sjældenhed er basilisk, som lever i Mellemamerika og ses nedenfor. På siderne af tæerne på en basilisks bageste fødder er der flapper, der gør, at de kan plaske vand. Disse rulles op, når dyret går på land. Hvis dyret møder fare, begynder det at løbe meget hurtigt på overfladen af en flod eller sø. Så åbnes flapperne på dens bageste fødder og derfor gives mere overfladeareal for, at den kan løbe på vand.193

Denne unikke struktur hos basilisk er et af de tydelige tegn på Allahs perfekte Skabelse.

Fotosyntese

Planter spiller utvivlsomt en stor rolle i at gøre universet et beboeligt sted. De renser luften for os, holder planetens temperatur på et konstant niveau og balancerer proportionen af gasserne i atmosfæren. Oxygenet, når vi trækker vejret, er produceret af planter. En vigtig del af vores mad gives også af planter. Den ernæringsmæssige værdi af planter kommer fra den specielle organisering i deres celler, som de også skylder deres andre egenskaber til.

Plantecellen kan i modsætning til dyre- og menneskeceller gøre direkte brug af solenergi. Den omdanner solenergien til kemisk energi og lagrer den i næringsstoffer på meget specielle måder. Denne proces kaldes ”fotosyntese”. Faktisk udføres denne proces ikke at cellen men grønkorn, organeller, der giver planter deres grønne farve. Disse små grønne organeller, der kun kan ses i mikroskop, er de eneste laboratorier på jorden, der er i stand til at lagre solenergi i organisk materiale.

fotosentez, yaprak

Mængden af materie produceret af planter på jorden er omkring 200 milliarder ton om året. Denne produktion er vital for alle levende ting på jorden. Produktionen lavet af planter realiseres gennem en meget kompliceret kemisk proces. Tusindvis af ”klorofyl” pigmenter fundet i grønkornene reagerer med lys i enormt kort tid, noget nær en tusindedel af et sekund. Dette er grunden til, at mange aktiviteter, der finder sted i klorofyl aldrig stadig ikke er blevet set.

At omdanne solenergi til elektrisk eller kemisk energi er et meget nyt teknologisk gennembrud. For at gøre dette bruges højteknologiske instrumenter. En plantecelle så lille, at den er usynlig for de blotte menneskelige øje, har udført denne opgave i millioner af år.

Dette perfekte system viser Skabelse for alle endnu en gang. Det meget komplekse system i fotosyntese er en mekanisme, Allah skaber. En uforlignelig fabrik mases ind på et lillebitte område i bladene. Dette fejlfrie system er bare et af de tegn, der afslører, at Allah, Opretholderen af hele verdenen, skaber alle levende ting.

FOOTNOTES

182. Bilim ve Teknik , Temmuz 1989, Cilt 22, sayı.260, s.59

183. Grzimeks Tierleben Vögel 3, Deutscher Taschen Buch Verlag, Oktober 1993, s. 92

184. David Attenborough, Life On Earth: A Natural History, Collins British Broadcasting Corporation, June 1979, s.236

185. David Attenborough, Life On Earth: A Natural History, Collins British Broadcasting Corporation, June 1979, s.240

186. Görsel Bilim ve Teknik Ansiklopedisi, s.185-186

187. Walter Metzner, http://cnas.ucr.edu/ ~bio/faculty/Metzner.html

188. Bilim ve Teknik, Ocak 1990, s. 10-12

189. David Attenborough, Life of Birds, Princeton Universitye Press, Princeton-New Jersey, 1998, s.47

190. National Geographic, September 1995, s. 98

191. James L.Gould, Carol Grant Gould, Olağandışı Yaşamlar, Tübitak Popüler Bilim Kitapları, Ankara 1997, s.130-136

192. David Attenborough, The Private Life of Plants, Princeton Universitye Press, Princeton-New Jersey, 1995, s.81-83

193. Encyclopedia of Reptiles and Amphibians, Published in the United States by Academic Press, A Division of Harcourt Brace and Company, s.35

19 / total 22
You can read Harun Yahya's book Bedraget Om Evolution online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top