Bedraget Om Evolution

HENT BOGEN

Download (DOC)
Download (PDF)
Kommentar

Bogens Kapitler

< <
13 / total: 22

Kapitel 11: Termodynamik afviser evolution

Termodynamikkens anden lov, som er accepteret som en af fysikkens grundlæggende love, vedholder, at alle systemer efterladt til sig selv under normale forhold har tendens til at blive uordnede, spredt og beskadiget i direkte relation til den mængde tid, der går. Alt, om end levende eller ikke, bliver slidt, forringes, forfalder, disintegreres og ødelægges. Dette er den absolutte afslutning, som alle væsner vil stå overfor på en eller anden måde, og ifølge loven kan processen ikke undgås. 

Dette er noget, vi alle har observeret. For eksempel hvis du tager en bil ud i ørknen og forlader den der, ville du ikke forvente at finde den i bedre stand, når du kom tilbage flere år senere. I modsætning ville du se, at dækkene var blevet flade, vinduerne var ødelagte, stellet var rustet, og motoren var stoppet med at virke. Den samme uundgåelige proces holder stik for levende ting.

Termodynamikkens anden lov er den måde, hvorpå denne naturlige proces er defineret med fysiske ligninger og udregninger.

Denne kendte fysiklov er også kendt som ”loven om entropi”. I fysik er entropi målet af uorden i et system. Et systems entropi øges, som det bevæger sig fra et ordnet, organiseret og planlagt stadie til et mere uordnet, spredt og uplanlagt. Jo mere uorden, der er i et system, jo højere er dets entropi. Loven om entropi vedholder, at hele universet uundgåeligt bevæger sig mod et mere uordnet, uplanlagt og uorganiseret stadie.

Sandheden om termodynamikkens anden lov, eller loven om entropi, er blevet eksperiment og teoretisk etableret. Alle de forreste videnskabsmænd er enige om, at loven om entropi vil forblive det vigtigste paradigme i den overskuelige fremtid. Albert Einstein, vor tids største videnskabsmand, beskrev det som ”den førende lov i hele videnskaben”. Sir Arthur Eddington henførte også til det som den ”højeste metafysiske lov i hele universet.”140

Evolutionær teori ignorerer denne fundamentale fysiklov. Mekanismen foreslået af evolution modsiger totalt den anden lav. Evolutionsteorien siger, at uordnede, spredte og livløse atomer og molekyler med tiden spontant satte sig sammen i en specifik orden for at danne ekstremt indviklede molekyler som proteiner, DNA og RNA, hvorefter millioner af forskellige arter med endnu mere komplekse strukturer gradvist opstod. Ifølge evolutionsteorien blev denne formodede proces - som giver en mere planlagt, ordnet, komplekst og organiseret struktur på hvert stadie - dannet helt af sig selv under naturlige forhold. Entropiloven gør det klart, at denne såkaldte naturlige proces ligefrem modsiger fysikkens love.

Evolutionistiske videnskabsmænd er også klar over dette faktum. J.H. Rush erklærer:

 I dens udviklings komplekse forløb, udgør livet en bemærkelsesværdig kontrast til tendensen udtrykket i termodynamikkens anden lov.141

Den evolutionistiske forfatter Roger Lewin udtrykker evolutions termodynamiske dødvande i en artikel i Science:

Et problem, biologer har mødt, er evolutions tilsyneladende modsigelse af termodynamikkens anden lov. Systemer burde forfalde over tid, hvilket giver mindre, ikke mere, orden.142

En anden forsvarer af evolutionsteorien, George Stravropoulos erklærer den termodynamiske umulighed for den spontane dannelse af liv og umuligheden for at forklare eksistensen af komplekse levende mekanismer med naturlige love i det velkendte evolutionistiske tidsskrift American Scientist:

Men under normale forhold kan intet komplekst organisk molekyle nogensinde dannes spontant, men vil hellere opløses i overensstemmelse med den anden lov. Faktisk, jo mere komplekst det er, jo mere ustabilt vil det være, og jo sikrere, før eller senere, er dets opløsning. Fotosyntese og alle livs processer, og endda livets selv, kan endnu ikke forstås i form af termodynamik eller nogen anden præcis videnskab på trods af bruget af forvirret eller bevidst forvirrende sprog.143

Som vi ser, udgør termodynamikkens anden lov en uovervindelig forhindring for evolutionsscenariet hvad angår både videnskab og logik. Ude af stand til at tilbyde nogen videnskabelig eller konsistent forklaring til at overvinde denne forhindring, kan evolutionister kun gøre det i deres fantasi. For eksempel bemærker den velkendte evolutionist Jeremy Rifkin sin tro på, at evolution overvælder denne fysiklov med en ”magisk magt”:

Entropi Loven siger, at evolution spreder den samlede tilgængelige energi til liv på denne planet. Vores koncept om evolution er det totalt modsatte. Vi tror, at evolution på en magisk vis skaber samlet bedre værdi og orden på jorden. 144

Disse ord indikerer fint, at evolution er en dogmatisk tro hellere end en videnskabelig tese.

Myten om ”det åbne system"

Nogle fortalere for evolution har anvendt et argument, at termodynamikkens anden lov kun holder stik for ”lukkede systemer”, og at ”åbne systemer” er uden for denne lovs rækkevidde.

Et ”åbent system” er et termodynamisk system, hvori energi og materie flyder ind og ud. Evolutionister vedholder, at verden er et åbent system: at den konstant er udsat for en energistrøm fra solen, at loven om entropi ikke gælder for jorden som helhed, og at ordnede, komplekse, levende væsner kan genereres fra uordnede, simple og ikke-levende strukturer.

Men der er en tydelig forvrængning her. Faktummet, at et system har en energitilgang er ikke nok til at gøre det system i orden. Specifikke mekanismer skal bruges til at gøre energien funktionel. For eksempel har en bil brug for en motor, et transmissionssystem, og relateret kontrolmekanisme til at omdanne energien i petroleummen til arbejde. Uden et sådan energikonversionssystem vil bilen ikke kunne bruge energien lagret i petroleum.

Det samme gælder i livets tilfælde. Det er sandt, at liv får dets energi fra solen. Men solarenergi kan kun omdannes til kemisk energi af enormt komplekse energikonversionssystemer i levende ting (som fotosyntese i planter og fordøjelsessystem hos mennesker og dyr). Ingen levende ting kan leve uden et sådan energikonversionssystem. Uden et energikonversionssystem er solen intet andet end en kilde af destruktiv energi, der brænder, svider eller smelter.

Som det kan ses er et termodynamisk system uden en energikonversionsmekanisme af en art ikke fordelagtig for evolution, om end åbent eller lukket. Ingen påstår, at så komplekse og bevidste mekanismer kunne have eksisteret i naturen under forholdene på den oprindelige jord. Faktisk er det ægte problem, der konfronterer evolutionister, spørgsmålet om, hvordan komplekse energiomdannende mekanismer som fotosyntese i planter, som ikke kan kopieres selv med moderne teknologi, kunne være kommet til af sig selv.

Tilstrømningen af solenergi til verden ville ikke være i stand til selv at danne orden. Endvidere, lige meget hvor høj temperaturen bliver, modstår aminosyrer at danne bånd i ordnede sekvenser. Energi for sig selv er ikke i stand til at få aminosyrer til at danne de mere komplekse molekyler som proteiner, eller at danne proteiner fra de meget komplekse og organiserede strukturer i celleorganeller. Den rigtige og essentielle kilde til denne organisering på alle niveauer er fejlfri skabelse.

Myten om "materies selvorganisering”

Ganske bevidst om, at termodynamikkens anden lov gør evolution umulig, har nogle evolutionistiske videnskabsmænd gjort spekulative forsøg på at forene de for at være i stand til at påstå, at evolution er mulig. Som sædvanlig viser selv de ihærdige, at evolutionsteorien står overfor et uundgåeligt dødvande.

En person kendetegnet ved sine indsatser for at sammenføre termodynamik og evolution er belgiske videnskabsmand Ilya Prigogine. Ved at begynde med kaosteorien, foreslog Prigogine et antal hypoteser, hvori orden udvikler sig fra kaos (uorden). Han påstod, at nogle åbne systemer kan udstille et fald i entropi på grund af en tilstrømning af ydre energi og den udgående ”orden” er et bevis for, at ”materie kan organisere sig selv.” Siden da har konceptet om ”selv-organiseringen af materie” været ganske populær blandt evolutionister og materialister. De opfører sig som om, de har fundet en materialistisk oprindelse til livets kompleksitet og en materialistisk løsning til problemet om livets oprindelse.

Men et nærmere blik afslører, at dette argument er totalt abstrakt og faktisk bare ønsketænkning. Endvidere inkluderer det et naivt bedrag. Bedraget ligger i den bevidste forvirring af to distinkte koncepter ”orden” og ”organisering.” 145

Vi kan gøre dette tydeligt med et eksempel. Forestil dig en helt flad strand ved strandbredden. Når en stærk bølge rammer stranden, dannes gravhøje af sand, små og store, bump på overfladen af sandet.

Dette er en proces af ”ordning”: strandbredden er et åbent system og energistrømmen (bølgen), som går ind i det, kan danne simple mønstre i sandet, som ser helt almindelig ud. Fra det termodynamiske synspunkt kan det opsætte orden her, hvor der før ikke var nogen. Men vi må gøre det klart, at de samme bølger ikke kan bygge et slot på stranden. Hvis vi ser et slot der, er vi ikke i tvivl om, at nogen har bygget det, fordi slottet er et ”organiseret” system. Med andre ord indeholder de en klar organisation og information. Hver del af det er blevet lavet af en bevidst enhed på en planlagt måde.

Forskellen mellem sandet og slottet er, at det sidste er en organiseret kompleksitet, hvor i mod det første kun indeholder orden tilvejebragt af simple gentagelser. Ordenen dannet af gentagelser er som om et objekt (med andre ord strømmen af energi, der går ind i systemet) var faldet på bogstavet ”a” på et skrivemaskinetastatur og skrev ”aaaaaaaaaaaaaaaa” hundrede gange. Men tråden af ”a”er i rækkefølge gentaget på denne måde indeholder ingen information og ingen kompleksitet. For at skrive en kompleks kæde af bogstaver, der faktisk indeholder information (med andre ord en meningsfyldt sekvens, paragraf eller bog), er tilstedeværelsen af intelligens essentiel.

Det samme gælder, når vind blæser i et støvet rum. Når vinden blæser ind, kan støvet, som havde ligget i et jævnt lag, samles i et hjørne af rummet. Dette er også en mere ordnet situation end den, der eksisterede i den termodynamiske forstand, men de individuelle støvfnug kan ikke lave et portræt af nogen på gulvet på en organiseret måde.

Dette betyder at komplekse, organiserede systemer aldrig kan komme til som resultat af naturlige processer. Selvom simple eksempler af orden kan ske fra tid til anden, kan disse ikke gå ud over grænserne.  

Men evolutionister peger på denne selv-ordning, som opstår gennem naturlige processer, som et meget vigtigt bevis for evolution, og udstiller sådanne tilfælde som eksempler på ”selv-organisering”. Som et resultat af denne forvirring af koncepter foreslår de, at levende systemer kunne udvikle deres egen overensstemmelse fra hændelser i naturen og kemiske reaktioner. Metoderne og studierne brugt af Prigogine og hans efterfølgere, som vi betragtede ovenfor, er baseret på denne misvisende logik.

De amerikanske videnskabsmænd Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley og Roger L. Olsen forklarede dette faktum i deres bog The Mystery of Life's Origin som følger:

…I hvert tilfælde er tilfældige bevægelser af molekyler i en væske spontant udskiftet med en højst ordnet opførsel. Prigogine, Eigen og andre har foreslået af en lignende slags selv-organisering kan være til stede i organisk kemi og potentielt kan redegøre for de højst komplekse makromolekyler essentielle for levende systemer. Men sådanne analogier har lille relevans for spørgsmålet om livets oprindelse. En stor grund er, at de ikke skelner mellem orden og kompleksitet… Regelmæssighed eller orden kan ikke lagre den store mængde information krævet af levende systemer. En højst irregulær, men specifik, struktur er krævet hellere end en ordnet struktur. Dette er en seriøs fejl i den foreslåede analogi. Der er ingen tilsyneladende forbindelse mellem den slags spontant ordning, der kommer fra energitilstrømning gennem sådanne systemer, og arbejdet krævet for at bygge regelmæssige, informationsintensive makromolekyler som DNA og protein.146

Faktisk accepterede Prigogine endda selv, at teorierne, han havde produceret for det molekylære niveau ikke gjaldt for levende systemer - for eksempel en levende celle:

Problemet om biologisk orden involverer overgangen fra den molekylære aktivitet til cellens supermolekylære orden. Dette problem er langt fra at være løst.147

Så hvorfor fortsætter evolutionister med at tro på scenarier som ”selv-organiseringen af materie”, som ikke har noget videnskabeligt grundlag? Hvorfor er så fastsatte på at afvise intelligensen og planlægningen, der så tydeligt kan ses i levende systemer? Svaret er, at de en dogmatisk tro på materialisme, og de tror, at materie har en slags mytisk kraft til at skabe liv. En professor i kemi fra New York University og DNA ekspert, Robert Shapiro, forklarer denne tro hos evolutionister på ”selvorganiseringen af materie” og det materialistiske dogme, der ligger i centrum for det, som følger:

Endnu et evolutionært princip er derfor nødvendigt for at tage os forbi hullet fra blandinger af simple naturlige kemikalier til den første effektive replikator. Dette princip er ikke endnu blevet beskrevet detaljeret eller demonstreret, men det forudses, og har fået navne som kemisk evolution og selvorganiseringen af materie. Eksistensen af princippet er taget for givet i filosofien om dialektisk materialisme som anvendt på livets oprindelse af Alexander Oparin.148

Hele denne situation demonstrerer klart, at evolution er dogme, der er imod empirisk videnskab, og levende væsners oprindelse kan kun forklares af indblandingen af en overnaturlig kraft. Denne overnaturlige kraft er Allahs skabelse, som skabte hele universet fra ingenting. Videnskab har bevist, at evolution stadig er umulig så længe det gælder termodynamik, og livets eksistens har ingen anden forklaring end Skabelse.

FOOTNOTES

140. Jeremy Rifkin, Entropy: A New World View, New York, Viking Press, 1980, p.6

141. J. H. Rush, The Dawn of Life, New York, Signet, 1962, p 35

142. Roger Lewin, «A Downward Slope to Greater Diversity», Science, vol. 217, 24.9.1982, p. 1239

143. George P. Stravropoulos, «The Frontiers and Limits of Science», American Scientist, vol. 65, November-December 1977, p.674

144. Jeremy Rifkin, Entropy: A New World View, p.55

145. For further info, see: Stephen C. Meyer, «The Origin of Life and the Death of Materialism», The Intercollegiate Review, 32, No. 2, Spring 1996

146. Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley & Roger L. Olsen, The Mystery of Life’s Origin: Reassessing Current Theories, 4. edition, Dallas, 1992. chapter 9, p. 134

147. Ilya Prigogine, Isabelle Stengers, Order Out of Chaos, New York, Bantam Books, 1984, p. 175

148. Robert Shapiro, Origins: A Sceptics Guide to the Creation of Life on Earth, Summit Books, New York: 1986, p. 207

 

13 / total 22
You can read Harun Yahya's book Bedraget Om Evolution online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top