Darwins Dilemma: Sjælen

< <
5 / total: 7

Darwins Dilemma: Sjælen

Evolutionsteorien Afkræftes Af Sjælens Eksistens

Manzara Kopek Bitki Dağ Bulut

Charles Darwin og Alfred Russel Wallace, to biologer i det victorianske England, påstod, at alle levende væsner nedstammede fra hinanden som resultat af tilfældige processer, og at de blev ved med at udvikle sig med de samme forandringer, indtil mennesker endelig opstod.

Det første studie i evolution via naturlig selektion blev udarbejdet i fællesskab af Darwin og Wallace. I stedet for at konkurrere med hinanden om evolutionsteorien, så indrømmede de hinandens bidrag til denne fantastiske teori. Wallace støttede endda Darwins teori om naturlig selektion i sin bog med titlen Darwinism.

Da han hørte om bogen, var Darwins respons: ”Du skal ikke tale om Darwinisme, for det kunne lige så godt hedde Wallacisme.” 116

Men de to biologer tog kort efter helt forskellige veje med hensyn til deres illusoriske teori.

Evolutionsteorien vedholder, at levende væsner nedstammer fra hinanden med alle deres forskellige anatomiske og fysiske egenskaber ved hjælp af naturlig selektion – en tilfældig og derfor ubevidst proces. Ifølge denne påstand begyndte det liv med, at en bakterie gav ophav til hele udvalget af mere end en million livsformer, som eksisterer i dag. (For detaljeret information, se The Evolution Deceit af Harun Yahya).

Darwin troede på, at princippet om naturlig selektion ikke kun bestemte forekomsten af morfologiske træk som tæer eller næsen, men at det også bestemte hjernestrukturen og dermed mental kapacitet. Fra Darwins synspunkt var naturlig selektion den kraft, som ændrede og udviklede menneskers evne inden for musik, kunst og litteratur, og som påvirkede deres evne til at tænke og tage rationelle beslutninger. Men Wallace delte ikke det synspunkt. Han troede, at Darwins principper kunne redegøre for fingre og tæer og simplere træk, men mente, at det var umuligt for overlegne menneskelige evner såsom matematik og musik at være resultat af blindt tilfælde.

sanat

Hovedårsagen til, at Wallace modsagde ideen om, at blindt tilfælde kunne være kilden til Mozarts evner, var det element, som kan beskrives som ”potentiel intelligens”. Wallace foreslog, at vi forestillede os, at vi har taget et yngre medlem af aboriginerne, som ikke var i stand til at læse eller skrive. Lad os så uddanne det yngre medlem på en moderne skole i Rio, New York eller Tokyo. Der vil selvfølgelig ikke være nogen forskel mellem det barn og dem, som opfostres i de byer. Som Professor Vilayanur Ramachandran forklarede: ”Ifølge Wallace betyder dette, at aborigineren eller Cro-Magnon besidder en potentiel intelligens, som langt overgår det, han skal bruge til at håndtere sit naturlige miljø. Denne slags potentielle intelligens kan stilles i kontrast med kinetisk intelligens, som realiseres gennem formel uddannelse. Men hvorfor søren udviklede denne potentielle intelligens sig? Den kunne ikke være opstået for, at man kan lære latinsk i engelske skoler. Den kunne ikke være opstået for, at man kan lære calculus, selvom næsten alle, som prøver hårdt nok, kan klare det. Hvad var selektionspresset for, at disse latente evner opstod? 117

Fordi Wallace troede, at organismer udviklede sig ved at nedstamme fra hinanden via ubevidste processer, ønskede han at opdage, hvordan denne opdigtede teori kunne redegøre for udviklingen af menneskelig intelligens. Men siden en sådan ting aldrig faktisk skete, så var han ikke i stand til at finde nogen logik, der kunne bakke op om den påstand. Med Wallaces ord:

… når alle moderne forfattere indrømmer menneskets store oldtid, så vedholder de fleste af dem den meget nylige udvikling af intellekt og vil næppe overveje muligheden for, at mennesker med lige stor mental kapacitet som os har eksisteret i præhistoriske tider. 118

sanat

Ramachandran kommer med følgende klargørelse:

Både neandertalerens og Cro-Magnons kraniekapaciteter var faktisk større end vores, og det er ikke utænkeligt, at deres latente potentielle intelligens kan have været lige så stor eller endda større end Homo Sapiens’.119

Faktisk indrømmede selv Darwin åbent, at hans teori ikke kunne forklare udviklingen af menneskelig intellekt, og erklærede, at hans teori kunne kaldes ugyldig af netop den grund:

… når mennesket adskiller sig så meget i sin mentale kraft fra alle andre dyr, så må der være en slags fejl i denne konklusion [i.e. at mennesket nedstammer fra en lavere form]. 120

Når det er tilfældet, hvad var så forklaringen for denne store udvikling, som evolution ikke kunne redegøre for? Wallaces svar var dette: det blev gjort af Allah. Ifølge ham var menneskelig nåde et jordligt udtryk af ”Guddommelig nåde”.121

På dette punkt var der en skillevej mellem Wallace og Darwin, som insisterede på, at naturlig selektion var evolutionens fremdrivende kraft, og at selv de mest mystiske mentale egenskaber udvikledes uden at blive skabt af et Sublimt Væsen. Darwin betragtede Wallaces påstande som en stor trussel for sin egen teori og sagde dette om naturlig selektion i et brev, han skrev til Wallace i 1869: ”Jeg håber ikke, at du fuldstændig har myrdet dit eget og mit barn.” 122 Denne konklusion, som Wallace nåede, var selvfølgelig i total uoverensstemmelse med evolutionsteorien, lanceret for at benægte Allahs eksistens, og som fik sin styrke fra materialismen. Af den grund blev Wallaces ideer hurtigt fejet ind under tæppet. Materialistiske kredse var nødt til at fremsætte ideen om, at alt kom til via ubevidste processer, og Darwin førte an på det område.

doğal seleksiyon

Darwin’s theory of evolution maintains that tigers, antelopes, rabbits—in short, all the living things on Earth—came into being by chance, with no conscious intervention involved. Darwinism regards chance as a false deity capable of performing miracles of evolution. This theory, which is very definitely unsupported by science and is constructed on the most illogical foundations, has suffered a total defeat in the face of the perfect attributes of living things. Sublime, complex features prove Allah’s perfect creation of all things.

Manglen På Evolutionært Evidens Og Teoriens Biologiske Kollaps

Lige siden det 19. århundrede har materialisternes hovedfokus været propaganda på vegne af Darwin og darwinismen. I det 19. århundrede, som var langt mere videnskabeligt bagud i forhold til i dag, var det nemt at påstå, at naturlig selektion gav ophav til udviklingen af alle levende væsner. Det fossile lag var ikke blevet grundigt undersøgt, og genetikkens principper var endnu ikke blevet opdaget. Det var ikke svært for Darwin og hans tilhængere at distrahere folk med opdigtede scenarier givet den relative uvidenhed på den tid.

Men selv da var folk klar over det faktum, at menneskelig bevidsthed ikke kunne forklares gennem evolution – som bemærket af Wallace på trods af, at han var en af grundlæggerne af evolutionsteorien. Ingen mekanisme, som opererede ubevidst, kunne redegøre for bevidsthedens eksistens. Evolutionister vedholdt, at begivenheder, som fandt sted ved tilfælde, og som derfor ikke efterlod nogen plads til bevidsthed, på en eller anden måde gav ophav til bevidsthed, opmærksomhed og kreativitet.

For dette var der ingen logisk forklaring. Evolutionsteorien fik en stor overraskelse i det 20. århundrede. Først erklærede palæontologien, at de manglende mellemliggende fossiler, som Darwin var sikker på, ville blive opdaget i fremtiden, ikke eksisterede i den geologiske optegnelse. Næsten alle sedimentære strata i verden var blevet udgravet, men ingen af de mellemliggende former, som Darwin og hans tilhængere forventede, var blevet fundet.

dna

Twentieth-century science also put an end to the theory of evolution in the fields of paleontology, biology and genetics. The theory’s lack of proof and invalidity has been made clear, and it has been proven that living things were created with all their complex structures.

En anden overraskelse for evolutionsteorien var den nyligt opdagede genetikvidenskab, som snart viste, at livsformer var alt for komplekse og havde strukturer, som var alt for stabile til at være blevet skabt ved den naturlige selektion, som Darwin påtænkte.

Fremskridt i videnskaben afslørede, at cellen ikke var en væskefyldt ballon, som Darwin havde forestillet sig, men en enormt kompleks struktur, som bestod af mange højt komplekse organeller og indeholdt intelligente mekanismer.

Opdagelsen af DNA udgjorde måske en af de største dødelige slag for evolutionsteorien. Dette gigantiske molekyle, som indeholder al den genetiske information i levende ting, var alt for kompleks til at være udviklet ved tilfælde, og havde også en for delikat struktur til, at nogen ændring kunne finde sted i det. Ifølge evolution ændredes levende ting i deres nedstamning fra hinanden ved at opnå helt nye strukturer, organer og egenskaber, som tilhørte andre livsformer. De fakta, som genetikken har afsløret, viste dog, at dette ikke kunne ske på den måde, som Darwin påstod. Ingen forskere kunne benægte den kompleksitet, som genetikken afslørede.

Derfor følte darwinisterne behov for at fokusere på elementer, som kunne føre til forandringer i den genetiske struktur. Den eneste mekanisme, de kunne finde til det formål, hvert fald med deres egne øjne, var mutationer. De fandt hurtigt en ny teori, neodarwinisme, og påstod, at ”mutationsmekanismer” tilvejebragte genetiske forandringer.

Men disse folk – alle forskere – ignorerede interessant nok, at 99% af alle mutationer er skadelige eller endda fatale for organismerne, mens den sidste 1% ikke har nogen effekt overhovedet. Selv under kontrollerede laboratorieforhold var det umuligt at give organismer ny genetisk information via mutationer, og da slet ikke at forandre dem til mere avancerede livsformer. I stedet deformerede hver mutation enten en organisme eller førte til dens død. Det blev derfor tydeligt, hvilken slags effekt mutationer ville have i et ukontrolleret, naturligt miljø.

Den konklusion, som blev afsløret af palæontologien, og de fakta, som genetikken demonstrerede, tvang evolutionister til hele tiden at ændre på deres teorier. Når genetikken eliminerede muligheden for evolution via naturlig selektion, så satte de deres lid til mutationer. Og når palæontologien afslørede sandheden om fossiler, så overgik de til konceptet om ”punkteret ligevægt”. Alle de unægtelige beviser mod evolution, som videnskaben afslørede, efterlod evolutionsteorien uden nogen mulige forklaringer og bragte den helt i knæ. De nye modifikationer, som teorien fik, førte aldrig til de resultater, evolutionisterne håbede på. Ikke et eneste bevis støtter evolutionen.

Enhver påstand, som teorien fremsætte, blev miskrediteret. Alle evolutionisternes påstande blev videnskabeligt benægtet. Men evolutionisterne vidste, at særligt ét emne knuste alle deres påstande lige fra udgangspunktet af, og de indrømmede det åbent. Dette var ”bevidsthed”, som – som Alfred Wallace beskrev – umuligt kunne have udviklet sig via evolution, selvom han fremsatte netop den teori.

150 milyon yıllık Coelacanth fosili
 

150-million-year-old fossil Coelacanth

Bevidsthed Kan Ikke Forklares Via Darwinistiske Påstande

I den fysiske verden må enhver teori om menneskelig evolution forklare, hvordan det var, at en abelignende forfader, udstyret med stærke kæber og lange, knivlignende hjørnetænder, som kunne løbe hurtigt på alle fire, blev transformeret til et langsomt dyr på to ben, hvis naturlige forsvar i bedste fald var svage. Tilføj hertil intellekt, tale og moralitet, hvor vi ”står som på en bjergtop”, som Huxley sagde det, og så har man hele evolutionsteoriens udfordring. 123

— Evolutionistiske videnskabsforfatter Roger Lewin

Efter Darwin prøvede evolutionens fortalere diverse forklaringer for bevidstheden, som var fuldstændig uforklarlig med Darwins synspunkt. De påstod, at opdigtede primitive mennesker havde fremmet hjernens evolution ved at etablere kommunikation med hinanden og ved at begynde at jage og bruge værktøj. De vedholdt så, at med hjernens angivelige udvikling, så udviklede sprog sig, og evnen til tale gav ophav til rationel tanke – den vigtigste forskel mellem mennesker og de andre dyr.

Men disse påstande manglede al videnskabeligt grundlag. De fossile fund gav ikke et eneste fund, som udgjorde evidens for nogen af dem. Videnskabelig forskning og forsøg om sprog og bevidsthed eliminerede al mulighed for, at sådan udvikling kunne have fundet sted.

Beyin Kupler Brain Cubes

Alt, darwinisterne havde at komme med, var påstande, som på næsten samme måde som al anden evolutionistisk litteratur blev beskrevet via et dynamisk scenarie, men som ikke henviste til nogen videnskabelige beviser. Hvorfor? Fordi evolution aldrig fandt sted.

På trods af at være evolutionist, så kommer Henry Gee, redaktør for de velkendte Nature magasin, med følgende kommentar om den manglende logik ved denne evolutionistiske påstand:

… Menneskets evolution siges at være drevet af forbedringer i holdning, hjernestørrelser og koordinationen mellem hånd og øje, som førte til teknologiske fremskridt som ild, produktionen af værktøj og brugen af sprog. Men sådanne scenarier er subjektive. De kan aldrig testes af forsøg, og dermed er de uvidenskabelige. De er ikke afhængige af videnskabelige forsøg men af påstande og af deres præsentations autoritet.124

I tillæg til at være uvidenskabelig, så er denne påstand også ulogisk. Evolutionister vedholder, at intelligens – som angiveligt opstod via evolution – udviklede brugen af værktøj, og den intelligens udvikledes så takket være brugen af det værktøj!

Evolutionister må kunne redegøre for de modsigelser, der findes i dette hønen-og-ægget scenarie. Dette understreger kun den dikotomi, som Wallace kom ud i, da han foreslog sin evolutionsteori, men den gælder stadig for evolutionsteorien i dag.

Phillip Johnson, en af de mest indflydelsesrige kritikere af darwinismen, skriver dette:

En teori, som er et produkt af sindet, kan aldrig tilstrækkeligt forklare det sind, som producerede teorien. Historien om det store videnskabelige sind, som opdager den absolutte sandhed, er kun tilfredsstillende så længe, at vi accepterer selve sindet som en given. Når vi forsøger at forklare sindet som et produkt af sine egne opdagelser, så befinder vi os i et spejlrum uden nogen udgang. 125

Robert Jastrow, formand for George Marshall Institute, kommenterer:

Det er svært at acceptere evolutionen af det menneskelige øje som et produkt af tilfælde. Det er endnu sværere at acceptere evolutionen af menneskelig intelligens som produktet af tilfældige forstyrrelser i vores forfædres hjerneceller. 126

Darwinister må have indset, at deres påstande om evolutionen af menneskelig bevidsthed, udelukkende baseret på fortolkninger, var utilstrækkelige, fordi de følte behovet for at tildække spørgsmålet med videnskabelig terminologi. De foreslog derfor et begreb, som de kaldte ”fremkomstfænomenet”, som – påstod de – spillede en rolle.

Ifølge darwinister kunne et helt tilfældigt fænomen føre til den uventede forekomst af noget andet. De påstod, at vand var et klassisk videnskabeligt eksempel. Alene har hydrogen og oxygen ikke nogen vandlignende egenskaber, men de vandmolekyler, som opstår, når disse kemikalier kombineres i korrekt ratio, udviser egenskaber, som ikke på forhånd kunne være forudset fra nogle af gasserne. Evolutionister forsøgte at anvende denne kemiske observation på menneskelig bevidsthed og påstod, at nogle tilfældige ændringer i hjernens kemi lagde fundamentet til menneskelig bevidsthed. Denne hypotese – fuldstændig utestelig og uden videnskabeligt evidens – var en klar indikation på den desperate position, de befandt sig i. Denne enormt ulogiske påstand er selvfølgelig teknisk umulig. Som alle er klar over, så er den menneskelige bevidsthed ikke et fænomen, som er linket til fysiske love på samme måde, som vand er det. Den måde, hvorpå du kan forestille dig et jordbærs smag, duft og udseende eller dine slægtninges ansigter og stemmer, som hvis de var til stede, er selvfølgelig ikke resultatet af, at atomerne i din hjerne producerer noget, som hidtil var ukendt. Opfattelsen af alle disse ting sker af din fri vilje, og det er noget, du tænker på i det øjeblik. Det er umuligt for fysiske atomer og molekyler med deres fysiske natur at kombineres på forskellige måder for at producere det metafysiske koncept, ”bevidsthed”.

Som filosoffen og forfatteren Christian de Quincey siger, ”Forskere er i den mærkelige situation af dagligt at konfronteres med det unægtelige faktum af deres egen bevidsthed, men uden nogen måde at forklare det på.”127

Den evolutionistiske forsker J. Hawkes siger dette i en artikel udgivet i New York Times Magazine:

Jeg finder det svært at tro, at fugles, fisks, blomsters og andre levende livsformers ekstravagante herligheder udelukkende blev produceret ved naturlig selektion. Jeg finder det utroligt, at menneskelig bevidsthed var et sådan produkt. Hvordan kan et menneskes hjerne, instrumentet, som skabte alle civilisationens rigdomme, som tjente Sokrates, Shakespeare, Rembrandt og Einstein, være dannet gennem kampen for overlevelse…?128

Dette er blot en darwinistisk drøm – en, som de intenst ønsker skal være sand. Bevidsthed kan bestemt ikke forklares gennem evolutionens latterlige og ubeviste påstande.

Bilinc

Kunne en entitet, som nyder musikkens rytmer, nyder et måltid eller finder det smagløst, som elsker og føler affektion for en anden person, som udforsker sin egen identitet, som undersøger sin egen hjerne i laboratoriet, gør opdagelser, løser problemer, glædes over succes, komponerer og skriver bøger, på nogen måde være blevet dannet som resultatet af ubevidste tilfældigheder? Hvilken tilfældig kemisk hændelse kunne lære et menneske at opføre sig korrekt, at tage hensyn til andres velfærd? Som resultat af hvilket tilfældigt fænomen kan et menneske besidde evnen til at lære noget, huske det, lære det til andre og til at regere nationer, glædes, sørge, blive følsom, overraske, bekymre sig eller lave planer? Hvilket ubevidst fænomen kunne gøre mennesker i stand til at tage øjeblikkelige og logiske beslutninger i vanskelige situationer? Kunne de ubevidste atomer i hjernen pludselig lave et dyr om til et menneske, som bygger skyskrabere, laver flyvemaskiner, producerer computere, drager ud i rummet ved at opdage og løse matematiske formler, og som designer robotter, som ligner mennesket selv?

Hvordan kunne en bakterie have udviklet sig til mennesker, som har grundlagt herlige civilisationer over hele verden og produceret så enestående teknologier?

Evolutionære teoretikere må besvare alle disse spørgsmål og flere til. De må forklare, hvordan tilfældigheder og tilfældige ubevidste effekter gav ophav til bevidsthed. De skal redegøre for, hvordan ubevidste hændelser opførte sig på en måde, som var selv bevidstheden overlegen, og udviste langt mere hensigt end mange ubevidste entiteter. Hvis evolutionen virkelig fandt sted, så skulle de først finde støttende videnskabelige beviser og så løse alle disse uoverensstemmelser. Men har evolutionister været i stand til at bringe en videnskabelig forklaring frem? Har de en løsning på dilemmaet om, hvordan ubevidste hændelser danner bevidstheden? Er nogle af disse spørgsmålet blevet forklaret i de utallige evolutionistiske bøger, som er blevet skrevet, i utallige evolutionistiske artikler og på konferencer? Nej!

Alt, evolutionister kan gøre, er at opremse deres diverse påstande, pryde disse med fine ord, undgå at producere beviser og bruge lange men tomme ord til at indoktrinere så mange andre som mulig med den ide, at mennesket essentielt er et dyr. På samme måde, som de ikke kan producere videnskabelige beviser, så kan de heller ikke løse den ledsagende logiske forvirring. Bevidsthed er et af de beviser, som knuser evolutionsteorien. Et definitivt og unægteligt faktum, som efterlader darwinister i en fortvivlet situation. De løgne, som darwinister er kommet med omkring materie, kan ikke anvendes på bevidsthed. Denne teori, udviklet på grundlag af en ren materiel eksistens, benægtes i lyset af dette uhåndgribelige bevis. Denne løgn, lanceret for at kunne benægte Allahs eksistens, er blevet knust af bevidsthed, et af Allahs største værker. I et vers fortæller Han os det:

Sandelig, de havde lagt visse listige planer (imod sendebuddene), men deres planer var for tydelige for Allah, selvom bjerge skulle ryste ved deres listige planer. (Koranen, 14:46)

manzara

He who has created all things in the best possible way.
He commenced the creation of man from clay; then produced his seed from an extract of base fluid; then formed him and breathed His Ruh into him and gave you hearing, sight and hearts. What little thanks you show!
(Surat As-Sajda, 7-9)

Er Darwinister Klar Over, At De Har Sjæle?

Moderne videnskab har bekræftet, at menneskelig intelligens ikke stammer fra udvekslinger mellem hjerneceller, som materialister længe påstod. For at sige det på en anden måde, så er der en tilstedeværelse i enhver menneskekrop, som ikke er produktet af den krops funktioner, og som ikke har nogen kropslig natur. Evolutionsteorien – produktet af materialistisk filosofi, som ikke accepterer nogen redegørelse ud over materies absolutte eksistens – er helt fortabt i lyset af den menneskelige sjæl, som mangler al materiel eksistens.

For at påminde dig, så er ikke én eneste evolutionistisk påstand om udviklingen af livsformer nogensinde blevet bevist, og der er heller ikke produceret beviser for nogen af dem. Evolutionsteorien er udelukkende tyet til spekulationer om naturhistorie, har anvendt falske beviser og ignoreret de videnskabelige og palæontologiske fakta, som beviser, at arter aldrig udviklede sig. Den har forsøgt at vildlede folk ved at fremstille fossiler som mellemliggende former – propaganda hvis ugyldighed siden er blevet realiseret – og er endda tyet til svindelnumre for det formål. (For detaljeret information, se The Transitional Form Dilemma af Harun Yahya.)

Evolutionister har utallige scenarier og store fortællinger om den angivelige evolution af leende ting. Men ikke en eneste af disse er blevet videnskabeligt bevist, selv mens videnskab og teknologi klar har erklæret umuligheden af sådan evolution.

Blandt disse uløselige dilemmaer, som evolutionsteorien står overfor, så er spørgsmålet om bevidsthed specielt på grund af den måde, hvorpå evolutionister ikke har været i stand til at opfinde nogen scenarier om emnet og da slet ikke forklare det med fysiske beviser. Avancerede scanningsapparater, produkter af moderne teknologi, har knust materialisters forventninger om nogen region eller proces i hjernen, som giver ophav til intelligens. Ingen materialistisk redegørelse for menneskelig intelligens er blevet produceret.

Grunden til, at materialistisk tankegang kommer ud på sådanne vildspor, er den manglende evne til at forstå bevidstheds sande begreb. Da de ikke forstår, at de har en sjæl, så handler de ikke med bevidsthed om det faktum – som er den eneste årsag til, at de går ind for darwinisme. Var de klar over deres egen bevidstheds enestående natur – en fuldstændig metafysisk realitet – så ville de indse, at de besidder en sjæl, og det ville være umuligt for dem at være darwinister.

Darwinister påstår, at det menneskelige øjes utrolige kompleksitet blev udviklet ved tilfælde, og at mennesker også udviklede deres syn ved tilfælde. De betragter mennesker, som ser farver, som er i stand til at opfatte deres omgivelser og fortolke dem, som slutproduktet af tilfældige interaktioner mellem celler. De påstår, at øjets celler, som fanger lyset udenfor, og hjernens eksistens er nok til at lade os opfatte en klar, farvet verden. Men de forstår ikke, at dette organ må åbne og lukke sig, opdage og opfatte billeder, træffe bevidste beslutninger om, hvor det skal se hen, og altså opføre sig i overensstemmelse med sjælens diktater.

Ingen darwinister indrømmer at sanse bevidstheden i sig. Det er umuligt at føle den og stadig forblive darwinist. Det er umuligt at påstå, at denne bevidsthed indeni udelukkende består af en samling af celler, som nåede dette niveau ved at udvikle sig fra en bakterie, og at alt, man besidder og opfatter, er et produkt af ubevidste tilfældigheder. Det er umuligt at påstå dette med en normal samvittighed og bevidsthed. Darwinister er ikke klar over, at der inde i dem findes en entitet, som ser, tænker, overvejer, fortolker, elsker, glædes og sorger. I det øjeblik, de bliver klar over det, så opgiver de øjeblikkeligt at tilskrive materie guddommelige kræfter.

Vores evne til at genkende en, som nærmer sig, og glæde os over at se dem, er ikke længere spørgsmål, som involverer videnskab. De er fakta, som går ud over fysikken og ikke kan forklares med fysiske eller materielle strukturer. Det er umuligt for en, som er klar over bevidstheden inde i sig, at påstå, at materie er det absolutte alfa og omega. Af den grund har darwinister udviklet en komplet separat konceptuel struktur og opfattelsesmetode. Der er ingen tvivl om, at det er Allah, Som bedst kender til sandheden om dette.

Allah har fortalt os i Koranen, at selv hvis de bevidner mirakler, så vil sådanne folk stadig ikke tro:

Og sandelig, hvis Vi havde sendt engle ned til dem, og de døde havde talt til dem, og Vi havde samlet alt for dem, ville de ikke have antaget troen, medmindre Allah ville dette. Men de fleste er uvidende. (Koranen, 6:111)

For de, som tænker på en normal måde, så er det simpelt at erkende det ”jeg”, som føler, og de opfatter den bevidsthed, som er i dem og forstår, at de besidder en bevidsthed, som ligger uden for hjernen. Men fordi darwinister har en helt anden måde at tænke på, så er de ikke i stand til at se eksistensen af en sjæl ud over materie eller den bevidsthed, som tilhører dem.

Det er nemt at observere dette i enhver darwinist. Et specielt tankesystem, som fungerer på en anden måde, gør således darwinister i stand til at benægte alle andre redegørelser end materie. Men enhver med en normal, sund bevidsthed kan nemt se, at verden er en samling af opfattelser, og at det ”jeg”, som opfatter dette, er forskellige fra lyset udenfor, hjernen, øret, øjet og elektriske signaler. Eksternt lys af en bestemt bølgelængde kan forårsage farven rød, som vi ser, men der må også være en forklaring på det ”jeg”, som indser, at den er rød, og bestemmer at den er det. En rationel person vil øjeblikkeligt konkludere, at alle sådanne opfattelser tilhører sjælen, fordi en sådan person vil være klar over den bevidsthed, han besidder, den bevidsthed som han kalder ”mig”. Sådan en person kan let se det ulogiske og ugyldige ved alle materialistiske redegørelser og vil øjeblikkeligt se den store fejl, som darwinismen er.

For ikke at blive vildledt af darwinistisk propaganda kræver det, at man ikke tager nogen af disse påstande seriøst, fordi de folk, som kommer med sådanne påstande, har en anden opfattelse. Et overbevisende bevis for dette er den måde, hvorpå den samme materialistiske propaganda fortsætter uden afbrydelse, selvom man siden det 20. århundrede har vidst, at den var uvidenskabelig – siden kvantefysikkens opdagelse af materies sande essens. Materie, som deres teorier og filosofier er baseret på, er forsvundet, men dette har stadig ikke givet darwinister eller materialistiske kredse en ny forståelse.

Dette kan være en straf, som Herren har påført dem, fordi de har benægtet Ham. Allah kan have tilbageholdt deres egenskab af at være entiteter, som besidder en sjæl, så længe, de benægter deres egen eksistens som evige sjæle. Ingen tvivl om, at Allah ved bedst. I et vers fortæller Han os dette:

Og vær ikke som dem, som har glemt Allah, og som Allah har fået til at glemme deres selv. De er ulydige. (Koranen, 59:19)

Af den grund er det en stor fejl for enhver, som har forstået materies sande natur, og som har indset ”selvet”, at blive bedraget af darwinisternes fiktive historier eller indrømme, at nogen hul materialistiske påstand kan være sand. Enhver, som kan se beviserne for den sjæl, de besidder, og som indser eksistensen af en Almægtig Skaber af alle ting, vil blive en entitet med overlegne evner til at ræsonnere, for ophøjet til at blive inddraget af darwinisters bedrag. Ved hjælp af dette vil sådan en person værdsætte Allahs overlegne magt og vide, at han har en evig sjæl, som er skabt ud af ingenting. Han forbløffes af den levende, mageløse verden, som hans sjæl for lov til at opleve – Allahs kunstværk, Som skabte den som en intenst fantastisk illusion. Han ved også, at denne verden ikke er det sande hjem for hans evige sjæl, og at han må stræbe efter at opnå det sande hjem, som Allah har lovet.

Sjælens sande hjemsted er det Hinsides, som er blevet skabt for alle sjæle, for alle mennesker, som nogensinde har levet. Mennesker vil blive mødt af uendelige velsignelser eller lidelser i det Hinsides. Livet i denne verden, som udelukkende består af billeder, er et prøvelsessted for det evige liv. Om en person vil leve i evige velsignelser, eller om han vil blive udsat for lidelse, bestemmes af de moralske værdier og manerer, som han udviser, og de gerninger, han gør i denne verden. Dyder og gode gerninger er mulige gennem oprigtig tro på Allah og ved at følge Koranen.

manzara

Det er til Ham, I alle skal vende tilbage – Allahs sande løfte! Sandelig, Han er den, som lader skabelsen opstå, derefter vil Han gentage den, for at Han kan give dem, som antog troen og handlede retskaffent, belønning med retfærdighed. Og de, som udviste vantro, dem venter der kogende vand som drikke og en smertefuld straf, fordi de var vantro.
(Koranen, 10:4)

 

Noter:

116- V.S. Ramachandran, M.D., Ph.D. ve Sandra Blakeslee, Phantoms in the Brain, William Morrow and Company, Inc., New York, 1998, s. 189

117- V.S. Ramachandran, M.D., Ph.D. ve Sandra Blakeslee, Phantoms in the Brain, William Morrow and Company, Inc., New York, 1998, s. 190

118- V.S. Ramachandran, M.D., Ph.D. ve Sandra Blakeslee, Phantoms in the Brain, William Morrow and Company, Inc., New York, 1998, s. 190

119- V.S. Ramachandran, M.D., Ph.D. ve Sandra Blakeslee, Phantoms in the Brain, William Morrow and Company, Inc., New York, 1998, s. 191

120- Charles Darwin, İnsann Türeyişi, Onur Yaynlar, Nisan 1995, s. 85

121- V.S. Ramachandran, M.D., Ph.D. ve Sandra Blakeslee, Phantoms in the Brain, William Morrow and Company, Inc., New York, 1998, s. 191

122- Gerald M. Edelman ve Giulio Tontoni, A Universe of Consciousness "How Matter Becomes Imagination", Basic Books, 2000, s. 81

123- John Peet, The True History of Mankind, www, pages.org/uk/org/bcs

124- Henry Gee, In Search Of Deep Time: Beyond The Fossil Record To A New Hstory Of Life, The Free Press, A Division of Simon & Schuster, Inc., 1999, s. 5

125- Phillip E. Johnson, Reason in the Balance: The Case Against Naturalism in Science, Law & Education, Downers Grove, Illinois: InterVarsity Press, 1995, s. 62

126- Robert Jastrow, "Evolution: Selection for Perfection," Science Digest, Aralık 1981, s. 87

127- Peter Russell, From Science to God "A physicist's Journey into the Mystery of Consciousness", New World Library, 2002, s. 26

128- J. Hawkes, Nine Tantalizing Mysteries of Nature, New York Times Magazine, 1957, s. 33

5 / total 7
You can read Harun Yahya's book Darwins Dilemma: Sjælen online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top