Hvorfor Bedrager Du Dig Selv?

< <
2 / total: 6

At Huske Formålet Med Skabelsen

Hvis du er på gaden, se omkring dig. Hvis du er hjemme, kig ud ad vinduet. Tænk også om alle de steder på jordens overflade, som du ikke kan se i dette øjeblik: havene, søerne og bjergene, de millioner af folk ud over dem, du kan se, og de millioner af levende væsner, du aldrig møder i dit liv... Forlad til sidst verden og tænk på universet, et grænseløst rum, som indeholder hundrede millioner og galakser med hundred millioner af stjerner, planeter, kometer og mange andre himmellegemer...

Lyt nu oprigtigt til din samvittighed og tænk. Hvorfor og hvordan eksisterer alle disse væsner og ting? Både levende og ikke-levende, hvordan fører de en eksistens i harmoni sammen i sådan et fejlfrit system? Hvad er det guddommelige formål bag denne pragt i universet og de overlegne egenskaber, som levende ting – især mennesker – besidder? Hvad gør alle disse ting, især mennesket, det eneste væsen med en bevidsthed på Jorden, i verden?

Vi får det sande formål med skablsen at vide i Koranen, som Allah sendte ned som en vejledning til Sine tjenere. Dette formål er at tjene vores Herre, Som skabte os og tillod os at leve. Allah beskriver dette formål i et af Koranens vers som følger:

Jeg har kun skabt djinner og mennesker, for at de skal tjene Mig. (Sura adh-Dhariyat: 56)

Så verden med alle de egenskaber, der er beskrevet ovenfor, alle søerne, havene, floderne, blomsterne, træerne, bjergene og levende ting, er et miljø specielt skabt af Allah for at teste, om folk opfylder denne forpligtelse eller ej. Universet og alle systemerne i det, stjerner, planeter og andre himmellegemer, er blevet skabt, så folk kan se vores Herres storhed og grænseløse barmhjertighed og prise Hans magt. På samme måde er enhver hændelse, som en person oplever i livet, og alle de steder, han kommer til, dele af den test, som han gennemgår i verden. Allah fortæller os i det følgende vers fra Koranen, at formålet med skabelsen og med at placere folk i verden, er at teste dem:

Vi skabte mennesket af en dråbe, en blanding, for at sætte det på prøve, og så gav Vi det hørelse og syn. (Surat al-Insan: 2)

I dette testende miljø er en person ansvarlig for at overveje Allahs instruktioner og forbud i hvert øjeblik og handle på en sådan måde, at han opnår Hans bifald. Vi fortælles i Koranen, at folk, der afviser eller undgår dette ansvar i al evighed vil få betalt tilbage med Helvedes lidelser på grund af deres enorme utaknemmelighed for alle de velsignelser, Allah giver.

På trods af dette er de fleste folk mærkeligt ufølsomme. De glemmer det sande formål med deres liv og finder andre prioriteter for sig selv og vedtager andre mål. De kæmper i måneder, endda år, for verdslige formål, men de vil ikke engang tænke på deres ansvar over for Allah. De overvejer aldrig den mulighed, at konsekvensen i det Hinsides for uansvarlighed i denne verden er Helvede. Men der er ikke en eneste person på Jordens overflade, som kan påstå ikke at være klar over disse sandheder. Allah har vist dem til folk i alle tider, fra Profeten Adams (as) og fremefter. Han har nedsendt Bogen, som bekendtgør Ham og forklarer, hvordan Han burde følges, og Han har sendt Sine profeter. Efter alt dette kan folk ikke påstå uvidenhed. Et vers i Koranen minder os om denne sandhed:

Det var udsendinge, som bragte gode budskaber og advarede, for at menneskene ikke skulle have noget argument mod Gud efter udsendingene. Gud er mægtig og vis. (Sura an-Nisa': 165)

Profeterne sendt af Allah, de bøger Han har nedsendt og ligeledes de råd, folk har fået af de troende, er alle metoder til hans læren. Gennem historien har mange troende inviteret andre til at slå sig til Allahs religion og har advaret dem om Dommedag ved at understrege eksistensen af Paradis og Helvede.

Bortset fra disse, lad os så formode, at en person siger, han aldrig har hørt noget om livets sande mening, aldrig er blevet rådet om dette af nogen og aldrig har læst Allahs Bog. Som vi forklarede i starten kan en sådan person ved at tænke over skabelsen og de fejlfri systemer omkring ham, stadig indse, at disse er blevet til gennem en uendelig magtfuld Skaber for et definitivt formål. Som et levende væsen, som selv er blevet skabt, kan han forstå sit ansvar over for vores Skaber, fordi Allah skabte folk med en samvittighed, som fortæller dem, hvad der er rigtigt og sandt. Folk som evaluerer det, der er omkring dem, ved at lytte til deres samvittigheds stemme, kan nå frem til disse sandheder. En historie vi fortælles i Koranen om Profeten Ibrahim (as) er et enestående og oplysende eksempel:

Således lod Vi Abraham se himlenes og jordens rige, for at han kunne blive en af de faste i troen: Da natten sænkede sig over ham, så han en stjerne. Han sagde: "Dette er min Herre!" Da den forsvandt i horisonten, sagde han: "Jeg elsker ikke noget, der forsvinder i horisonten." Da han så månen stige op, sagde han: "Dette er min Herre!" Da den forsvandt i horisonten, sagde han: "Hvis ikke min Herre retleder mig, vil jeg være blandt de folk, der går vild." Da han så solen stige op, sagde han: "Dette er min Herre! Den er større." Da den forsvandt i horisonten, sagde han: "Mit folk! Jeg siger mig fri af det, som I sætter ved Guds side. Jeg vender mit ansigt mod den, der har skabt himlene og jorden, som en gudsøgende. Jeg er ikke en af dem, der sætter andre ved Guds side." (Sura al-An'am: 75-79)

Som vi kan se i ovenstående historie, indså Profeten Abraham (as) Allahs eksistens, Skaberen af himlene og Jorden, og forstod nødvendigheden i at tjene Ham udelukkende ved at lytte til sin samvittighed. Vi forstår fra dette eksempel, at det er nok for folk at se på deres omgivelser gennem samvittighedens øjne og derved forstå, at de må tjene Allah. Men på trods af dette har Allah i Sin godhed givet folk diverse midler med detaljeret information om meningen med deres eksistens og om, hvordan de burde tjene Ham. Dette er uden tvivl et tegn på Allahs grænseløse barmhjertighed og medfølelse over for menneskeheden, og et manifest af Hans navn, Al-Hadi, Vejlederen, der viser folk den sande vej. I verden bruger Allah mange metoder til at udpege dette for folk og giver dem også tid til at forstå disse tegn.

På trods af dette, udgør folk, som ikke evaluerer de tegn og de åbenbare sandheder, de ser, med åben samvittighed, størstedelen i verden. Sådanne folk udviser adfærd, som slet ikke ænser disse sandheder, selvom denne adfærd vil gøre dem skade i deres evige liv i det Hinsides.

Se igen omkring dig. Børn, teenagere, mænd, kvinder, ældre mennesker; de fleste af dem lever hverdagen som om, de aldrig vil skulle møde døden og Dommedag. En prøver at nå skolebussen, en anden skynder sig mod sin bil for at undgå at komme for sent på arbejde. En har travlt med at handle til gæster, som kommer om aftenen, en anden forbereder sig til ankomsten af barnebarnet, som vil blive født om nogle få uger. Selvfølgelig er disse ting, som alle oplever i den normale gang af dagligdagen. Selvfølgelig er de alle enormt sædvanlige. Problemet er, at folk lever gennem dem i en fuldstændig ubekymret mental tilstand og ikke standser for at tænke over, at Allah er med dem, at døden kommer hurtigt, og at de i Allahs tilstedeværelse vil skulle stå til ansvar for de år, hvor de glemte vores Herre.

Så hvordan kan folk være så blinde, at de ikke ser de åbenlyse sandheder på trods af de utallige tegn på Allahs eksistens og de mange tegn på deres afmagt i Hans tilstedeværelse. Hvordan kan de lukke deres øjne for sandheden som strudse, der gemmer deres hoveder i jorden – specielt når de vil blive plaget med den skade, denne adfærd forårsager?

Dette sker uden tvivl med de fleste mennesker, ikke fordi de ikke kan forstå, hvad de skal, men fordi de bedrager sig selv, selvom deres samvittigheder kan se, hvad der er rigtigt. Vi bruger ordet “bedrag”, fordi, som vi har sagt, folk på dette område ikke har et problem med uvidenhed eller manglende evne til at forstå. Problemet er disse menneskers engagement til det verdslige liv og deres manglende evne til at tilgå realiteter på en ærlig måde på grund af hemmelig eller åben nægtelse af det Hinsidige. Allah fortæller os i Koranen om eksistensen af sådanne folk som følger:

De, der er hovmodige på jorden med urette, dem vil Jeg vende bort fra Mine tegn. Om de så ser hvert eneste tegn, vil de ikke tro derpå. Hvis de ser retfærdighedens vej, vil de ikke følge den, og hvis de ser vildfarelsens vej, er det den, som de tager. Sådan er det, fordi de kaldte Vore tegn for løgn og ikke gav agt derpå. De, der kalder Vore tegn og mødet med det hinsidige for løgn, deres handlinger vil være forspildte. Vil de få andet til gengæld end det, som de har gjort? (Sura al-A'raf: 146-147)

De, der elsker det jordiske liv højere end det hinsidige og lægger hindringer på vejen til Gud og ønsker den skæv, de befinder sig i den yderste vildfarelse. (Surah Ibrahim: 3)

I et andet vers taler Allah om det ligegyldige spirituelle stadie, som disse mennesker kaster sig selv ind i ved at bedrage sig selv og lukke deres øjne for sandheden:

Menneskenes afregning er kommet dem nær, mens de ligegyldigt vender sig bort. (Surat al-Anbiya': 1)

Det er helt åbenlyst, at en person vil møde Dommedag og blive holdt til ansvar for sine handlinger gennem sit liv i denne verden. At forblive totalt ubekymret og ikke gøre noget forsøg på at flygte fra denne ligegyldige attitude er den største meningsløshed og den mest skruppelløse adfærd. Det er Allahs vilje, at denne adfærd i det hinsidige vil blive retfærdigt tilbagebetalt. Vores Profet (saas) mindede også folk om eksistensen og nærheden af det hinsidige med disse ord:

Paradise er nærmere på jer alle, end snøren på denne sko, og ligeledes er [Helveds] Ilden. (Ahmad ibn Hanbal, Volume 1, Number 387; Imam Ibn Kathir, The Life of This World Is Fleeting Enjoyment)

Hvis du ikke ønsker at forårsage evig anger, som der ingen trøst findes for, for dig selv, så vær forsigtig. Bedrag ikke dig selv ved at hengive dig til verdslige mål. Det sande formål med din tilstedeværelse i verden er ikke, at du skal have en succesfuld karriere eller blive rig eller etablere et lykkeligt hjem eller få børn. Ingen af disse er den sande grund til din eksistens. Dit største formål er at tjene Allah og opnå Hans bifald, Hans barmhjertighed og adgang til Hans Paradis. Naturligvis kan folk gennem deres liv i verden blive succesfulde i arbejdslivet, nå en høj stilling, blive gift og få børn og børnebørn, eller gøre en indsats for at opnå disse ting, men kun på den betingelse, at de ikke gør det til det eneste mål i deres liv i verden, og at de søger Allahs anerkendelse på samme tid. En person, som gør andet, vil ved sin død indse, at alt andet mister sin betydning, og han vil indse, at det eneste, der er rigtig vigtigt, er at tjene Allah. Allah gengiver i et vers i Koranen:

Det er ikke jeres ejendom og jeres børn, der bringer jer i Vor nærhed. Men de, der tror og handler rigtigt, vil få det dobbelte til gengæld for, hvad de har gjort. De vil være i sikkerhed i de høje sale; (Sura Saba': 37)

I andre vers taler Allah om situationen for folk, som bedrager sig selv i livet i denne verden med ejendele og muligheder, og glemmer formålet med skabelsen, og som, som resultat, er nedsat til stor lidelse i det Hinsides:

[Han vil sige:] "Gid dette havde været enden! Min rigdom nytter mig ikke, min magt er gået tabt for mig!" "Grib ham! Bind ham! Lad ham så brænde i helvedesilden! (Sura al-Haqqa: 27-31)

 

2 / total 6
You can read Harun Yahya's book Hvorfor Bedrager Du Dig Selv? online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top