< <
10 / total: 12

Den Evolutionære Psykologifejl

I lyset af The Origin of Species og The Descent of Man begyndte mange evolutionister at spekulere i, hvordan menneskelig social opførsel, følelser, dømmekraft og ideer – alle egenskaber i den menneskelige sjæl – kunne være blevet dannet af evolution. Hvis vores krops udseende og funktion blev formet af evolution, så må den opførsel, vores kroppe udviser, også være blevet dannet af evolution, ifølge den mest udbredte fejl. Evolutionister, som ikke var i stand til at redegøre for, hvordan de biologiske strukturer i levende ting kom til, begyndte nu at opfinde fortællinger om den såkaldte evolution af den menneskelige sjæl.

I The Descent of Man påstod Darwin, at evolution i fremtiden ville udgøre grundlaget for psykologi, og han udtrykte sin opdigtede påstand på denne måde:

I den fjerne fremtid ser jeg åbne områder for langt mere vigtig forskning. Psykologi vil være baseret på et nyt grundlag, som vil være den nødvendige anskaffelse af hver mental kraft og kapacitet gradvist. Lys vil blive kastet på menneskets oprindelse og hans historie.181

Det første omfattende initiativ, der skulle redegøre for menneskets oprindelse og dyre adfærd gennem evolution, kom fra Harvards entomolog Edward O. Wilson. På trods af Wilsons initiativs totale fiasko, kom det til at blive kendt som "sociobiologi".

selection

E. O. Wilson and his book Sociobiolo-gy: A New Synthesis

I Sociobiology: The New Synthesis, udgivet i 1975, vedholdt Wilson, at dyre adfærd havde et totalt biologisk grundlag. Han baserede sin fejl på biologisk evolution og troede, at visse gener kontrollerede menneske- og dyre adfærd. Hans sande ekspertise var insekter, som han refererede til i de første 26 kapitler af sin bog. I det 27. kapitel forsøgte han at anvende disse påstande på mennesker. Hans bog Human Nature fra 1978 spekulerede, at menneskelige gener var ansvarlige for opførsel som had, aggression, xenofobi, venskabelighed, homoseksualitet og karakteristiske forskelle mellem mænd og kvinder. Ingen af Wilsons påstande gik længere end til gisninger.

Ingen af de påstande, han eller hans tilhængere kom med, er nogensinde blevet bakket op af videnskabelige fund. Modsat har al videnskabeligt data vist, at hans ideer er fuldstændig forkerte.

En anden af Wilsons uvidenskabelige påstande er, at levende ting ikke er andet end genbærere, og at deres vigtigste ansvar er at videregive de gener til efterfølgende generationer. Efter hans mening er evolution faktisk evolutionen af gener. I sin bog Sociobiology: The New Synthesis, udtrykte han denne uvidenskabelige påstand således:

I darwinistisk forstand lever organismen ikke for sig selv. Dens primære funktion er ikke engang at reproducere andre organismer: den reproducerer gener, og den tjener som deres midlertidige bærer. Hver organisme genereret af seksuel reproduktion er en unik, utilsigtet delmængde af alle generne, der udgør arten. Naturlig selektion er processen, hvorved visse gener opnår repræsentation i de følgende generationer, overlegne i forhold til andre gener, der findes ved samme kromosompositioner… Men de individuelle organismer er blot deres transportmidler, en del af en omfattende enhed, der skal bevare og sprede dem med mindst mulig biokemisk forstyrrelse. Samuel Butlers kendte aforisme, at kyllingen er æggets eneste måde at lave et andet æg på, er blevet moderniseret: organismen er DNAs eneste måde at lave mere DNA på.182

Wilsons påstande var udelukkende resultatet af evolutionistiske formodninger. Selv blandt evolutionister protesterede nogle mod Wilsons gisning. En af dem var Stephen Jay Gould:

Men Wilson kommer med meget stærkere påstande. Kapitel 27… er hovedsagligt en udvidet spekulation i eksistensen af gener for specifikke og variable træk i menneskers adfærd – inklusiv trods, aggression, xenofobi, konformitet, homoseksualitet og de karakteristiske forskelle mellem mænd og kvinder i vestlige samfund.183

Med den evolutionistiske zoolog Richard Dawkins nåede evolutionistiske spekulationer om menneskelig opførsel, som startede med Wilson, et utroligt og ulogisk højdepunkt.

Dawkins og robotter med egoisme-gen

genes

Genes are inanimate structures made up of atoms and devoid of intelligence. It is illogical to refer to them as conscious entities making decisions and selections. Evolutionary psychology, however, is based on this illogicality

Violence and aggression are not a legacy inherited from man's alleged animal ancestors and encoded in our genes. Rather, they are results of the poor moral

Som resultat af de uvidenskabelige påstande om gener, som sociobiologi og dens udvidelse, evolutionær psykologi, blev "egoisme-gen" bedraget fremsat og gjort populært af Richard Dawkins.

Ifølge ham er en levende tings vigtigste objektiv overlevelse og reproduktion – kort sagt, at beskytte sine gener og videregive dem til efterfølgende generationer. Denne påstand er fuldkommen spekulation.

Ifølge denne gisning om evolutionsteorien, organiserede ikke-levende kemiske stoffer sig engang (men det skete dog aldrig) og etablerede et DNA-baseret system, der var i stand til at reproducere sig selv. Den første organisme, der opstod fra denne opdigtede kemiske suppe, var et gen uden noget andet formål end at formere sig. På en eller anden måde "besluttede" det at kopiere sig selv og begyndte at gøre dette, hvilket producerede nye gener. Som resultat af fejl under denne kopieringsproces opstod gener med forskellige egenskaber. Senere "lærte" disse genetiske materialer på en måde, hvordan de kunne udgøre diverse kroppe og altså reproducere disse genetiske materialer mere effektivt. Generne, som kodede den bedste krop, blev altså kopieret oftere end andre. Evolutionister vedholder, at kroppe som resultat af dette gradvist udviklede sig i form og funktion, selvom de ikke kan redegøre for hvordan og hvorfor. Denne historie, som umuligt kan have fundet sted, udgør en af moderne darwinismes fundamentale påstande. Men evolutionister er også udmærket klar over, at det er umuligt for menneskekroppen, for hvert organ i den, for cellerne der udgør de organer, eller for selv en enkelt del af disse celler, at have bragt sig selv til live.

Dawkins brugte dog denne myte som sit udgangspunkt og påstod, at der er "konkurrence" mellem gener. Han beskrev dette forvrængede syn på menneskeheden i sin bog The Selfish Gene:

Vi er overlevelsesmaskiner – robotkøretøjer blindt programmeret til at bevare de selviske molekyler kendt som gener. Dette er en sandhed, som stadig fylder mig med forbløffelse. Selvom jeg har vist i årevis, kan jeg aldrig blive helt vant til det. Et af mine håb er, at jeg måske får succes med at forbløffe andre…184

molecule

Ifølge Dawkins ulogiske påstand er et menneske blot en genbærende robot. Dens eneste grund til at leve er for at formere de gener, den bærer, støtte dem i konkurrence med andre gener, og at videregive dem til efterfølgende generationer. Det er tydeligt, at denne påstand, som ignorerer sjælens eksistens og betragter mennesker som mekaniske enheder, mangler ethvert realistisk aspekt.

Ikke desto mindre har de fleste evolutionister, som søger en materialistisk forklaring, støttet Dawkins uvidenskabelige teori. I sin bog Human Nature vedholder Wilson, at mennesker opnår vigtighed og formål udelukkende gennem deres gener:

… ingen arter, inklusiv vores, besidder et formål ud over de imperativer, som er skabt af deres egen genetiske historie (altså evolution)… Arter mangler et mål uden for deres egen biologiske natur.185

Hvis fortsættelsen af gener er det eneste mål, ifølge denne materialistiske overbevisning uden videnskabeligt grundlag, så må de mennesker, der er ansvarlige for at beskytte dem, være så selviske og hensynsløse som mulig for at tjene deres gener bedst. Ifølge Dawkins og hans tilhængere vil "selviske" gener sejre i den konkurrence. I The Selfish Gene opsummerer Dawkins dette perverterede darwinistiske synspunkt:

compassion

Nature does not consist solely of a fight to the death. Many living things display exceedingly altruistic behavior, both towards their own young and towards others.

Vi, og alle andre dyr, er maskiner skabt af vores gener. Ligesom succesfulde Chicago gangstere har vores gener overlevet, i nogle tilfælde i millioner af år, i en meget konkurrencefyldt verden. Dette gør, at vi kan forvente visse kvaliteter i vores gener. Jeg vil argumentere for, at en prædominerende kvalitet, som kan forventes i et succesfuldt gen, er hensynsløs selviskhed. Genet selviskhed vil normalt forårsage selviskhed i individuel adfærd. Men som vi skal se, er der specielle omstændigheder, hvori et gen kan opnå dets egne selviske mål bedst ved at danne en begrænset form for altruisme hos individuelle dyr. "Specielle" og "begrænset" er vigtige ord i den sidste sætning. Så meget som vi gerne vil tro noget andet, er universal kærlighed og hele artens velfærd koncepter, som simpelthen ikke giver evolutionær mening.186

Ifølge Dawkins uvidenhed må mennesket også være selvisk, siden de gener, mennesker bærer, er selviske. Når dette er sagt, kan man forvente, at "selviske robotter" tyer til alle midler for at beskytte og bevare deres gener. Der er ikke længere nogen grund til ikke at begå mord, tyveri eller voldtægt. Man kan ikke forvente, at "selviske maskiner" adlyder nogen moralsk lov eller opfører sig på en samvittighedsfuld, etisk måde. Under disse omstændigheder er det ikke en forbrydelse eller umoralsk at dræbe et menneske, men en genetisk tvang for at fremme sine egne interesser. Siden gener er selviske, er deres adfærd det også. Dawkins syn på mennesker er meget farligt og antyder fragmentationen af social morale.

Faktisk er påstanden om selviske gener dog ulogisk og meningsløs, siden Dawkins og andre som ham beskriver gener som enheder med samvittighed og vilje. Men gener er lange kæder af DNA – spiralformede stiger af kernesyrer holdt sammen af sukker og fosfatstrenge. På samme måde som H2O (vand) eller H2SO4 (svovlsyre) er molekyler, er DNA også et molekyle. På samme måde som det er umuligt at tale om "selvisk vand", "selvisk salt" eller "jaloux svovlsyre", kan man heller ikke tale om "selviske gener."

Evolutionister fremstiller mennesker som samlinger af materie, og forsøger på en eller anden måde at indsætte sund fornuft et sted i den formodning. At de kan tilskrive gener fornuft og samvittighed viser, hvor usammenhængende evolutionsteorien er blevet. I dag vedholder darwinisme, at der er fornuft og samvittighed i molekyler, og i de ikke-levende atomer som udgør disse molekyler, og de har erstattet den hedenskhed, der tilskrev fornuft og samvittighed til idoler af sten og træ.

Et andet dilemma for evolution: altruistiske "gener"

love, mothers

Mothers make sacrifices for their children not, as evolutionists would have us believe, to protect their genes, but out of feelings of love, affection and protectiveness.

Ifølge evolutionsteorien er der i naturen en kamp til døden, hvor kun de stærke overlever. Men man kan observere, at levende ting generelt hjælper hinanden, ofrer sig for hinanden og endda risikerer deres liv for andres fordel. For at redegøre for dette faktum, som er i total uoverensstemmelse med evolutionsteoriens grundlæggende påstand, foreslog Wilson en række grundløse hypoteser, hvis udtalelser endte med at udgøre basis for sociobiologi. Wilson baserede sine forklaringer på et andet bedrag: W. D. Hamiltons "slægtninge selektion", som sagde, at levende ting, der beskytter sine unger eller andre medlemmer af gruppen, ikke udfører altruistisk opførsel men faktisk beskytter sine egne "selviske gener". Siden målet er at videregive sine gener til efterfølgende generationer, og siden en mors gener eksisterer i hendes afkom, så er det effektivt en beskyttelse af moderens egne gener, når hun beskytter sit afkom på bekostning af sit eget liv. Med andre ord ligger egoisme faktisk til grund for hendes selvofring!

Det er en helt meningsløs påstand! For det første besidder intet dyr i naturen viden om sine egne gener, og kan derfor ikke føle sig motiveret til at beskytte dem. I tillæg kan det ikke vide, at dets gener også er til stede i dets afkom eller kusiner, og derfor har det ingen grund til at ofre sit liv for dem. Det er umuligt for gener – ubevidste kæder af molekyler – at lede en levende ting på denne måde.

Endvidere er der mange tilfælde i naturen, hvor dyr ikke blot hjælper deres egen art, som bærer deres egne gener, men også andre. Evolutionister kan ikke forklare dette, fordi ideen om, at et væsen, der udfører altruistiske handlinger, faktisk beskytter sine egne gener, er total meningsløs.

Evolutionisters vrøvleri løses heller ikke ved at påstå, at behovet for at beskytte sit afkom er kodet i levende tings genetiske struktur, for så opstår spørgsmålet om, hvordan en så kompleks adfærd blev kodet i generne til at starte med. Evolutionsteorien kan ikke forklare, hvordan et eneste gen kan være kommet til gennem tilfælde, så det er umuligt at forklare, hvordan informationen indkodet i gener kunne være kommet til ved tilfælde. Enhver information indkodet i disse gener er Guds skabelse, Herren af uendelig viden og klogskab.

Sociobiologer prøver at anvende samme påstand om dyrs altruistiske adfærd på mennesker. Med andre ord, når den mor beskytter sit barn fra fare uden et øjebliks tøven, bekymrer hun sig egentlig om at beskytte sine egne gener. Evolutionisters nægtelse af egenskaber, der tilhører den menneskelige sjæl, og deres forsøg på at redegøre for sådanne fænomener gennem evolution, er ikke baseret på noget videnskabeligt bevis. Med deres ulogiske påstande ignorerer evolutionister den menneskelige bevidsthed og samvittighed. Faktum forbliver, at et menneske besidder en sjæl og evnerne til fornuftig tankegang samt dømmekraft, og at de kan skelne mellem rigtig og forkert. Når en mor ofrer sig for sig barn, gør hun det, fordi hun elsker det barn, føler kærlighed og medfølelse for ham, og hun ofrer sig, fordi hun ser ham som svag og påtager sig ansvaret for at beskytte ham. Når hendes barn lider, sætter hun for eksempel sig selv i barnets sted og vil være klar til at komme med ethvert offer for at lindre denne smerte. Disse er egenskaber, som en robot eller en "genbærende maskine", som evolutionister sådan elsker, aldrig kan besidde.

Faktisk er evolutionister ganske klar over, at evolution aldrig kan redegøre for egenskaber, der tilhører menneskesjælen. For eksempel siger evolutionisten Robert Wallace det følgende i sin bog The Genesis Factor:

Jeg tror ikke, at mennesket blot er en klog egoist, genetisk drevet til at beskytte sin egen reproduktion. Han er det. Men han er mindst det. Han er tydeligvis meget mere. Beviset for dette er simpelt og mangfoldigt. Man skal blot høre the Canon in D Major af Johann Pachelbel for at vide, at der er umålelige dybder i den menneskelige sjæl…187

Wallace understreger en højst vigtig pointe. Ifølge evolutionisters urealistiske definition er et menneske blot en maskine, der bærer gener. Det er altså umuligt for sådan en enhed at få glæde gennem musik, nyde at se en film eller overhovedet at producere en, at læse eller skrive bøger, at lære hvad man har læst, eller at udveksle ideer. Mennesker er tydeligvis meget forskellige fra den måde, hvorpå evolutionister fremstiller dem, og alle kan se beviset på dette i sig selv. Evolutionisters uvidenskabelige påstande kan aldrig besvare spørgsmålet om, hvordan et menneske, med evnen til at tænke dybt og mærke følelser og glæde, kom til, og hvad der var de egenskabers oprindelse.

Baby Killings: A Barbarity Supported By Evolutionary Psychology

In 1996-1997 the newspapers reported two shocking cases of baby killings. In the first, two 18-year-old college students brought a child into the world in a hotel room, killed it, and threw the body into a dumpster. In the other, an 18-year-old girl left her school prom and gave birth in a bathroom stall, left the dead child in a garbage can and returned to the dance hall. Both cases resulted in murder charges.

While most people ascribed these events to moral collapse or mental disturbance, Steven Pinker, a professor of psychology from Massachusetts Institute of Technology, offered a terrifying explanation: genetic compulsion. In his article published in the New York Times, Pinker claimed that killing a baby on the day it was born did not represent a mental illness because this had been an accepted practice in many cultures throughout history:

Killing a baby is an immoral act, and we often express our outrage at the immoral by calling it a sickness. But normal human motives are not always moral, and neonaticide does not have to be a product of malfunctioning neural circuitry or a dysfunctional upbringing. 1

The most striking part of Pinker's quotation is the expression "but normal human motives are not always moral." This reveals an abnormality in his way of looking at things. In other words, even if some behavior is immoral, it can still be regarded as legitimate because it is part of "normal" motives particular to human beings. According to Pinker, the killing of a newborn baby when circumstances make that necessary is allegedly "normal" behavior. According to evolutionists' fictitious claims, mothers under primitive conditions need to make a difficult choice between caring for their already existing offspring and feeding newborn ones. Therefore, if a baby is born sick or is unlikely to survive, then she may prefer to try again by eliminating that individual. This assumption is neither scientific nor true, of course. Nevertheless, a Darwinist mindset propels Pinker to endorse this savagery.

This claim proposed by Pinker and others like him will do obvious damage to society. When the concept of genetic compulsion is advanced in moral choices, then someone who commits murder can say, "I had to do it—my genes made me." In such a case, since genes cannot be punished, there is no crime and no criminal. In his claims, Pinker is discounting human reason and conscience, imagining that everything can be explained in terms of genes. Encountering a reaction from society, he makes a few changes to his terminology, but this time finds himself in an internal inconsistency.
One of those to criticize Pinker was Andrew Ferguson, who wrote in The Weekly Standard:

They make us see it not as a moral horror, but as a genetically encoded evolutionary adaptation...2

Pinker is able to defend the claims in question despite their resting on absolutely no scientific evidence. One of the criticisms of Pinker's claims is that they consist of nothing more than conjecture based on evolutionists' illusory world views. Ferguson, for example, criticized Pinker's logic and stated that he offered no evidence for his claims. The fact is, all of evolutionary psychology is based on proofless conjecture and the power of the imagination. In his book The Wedge of Truth, Phillip Johnson says:

Basically, evolutionary psychology proceeds by erecting a mountain of speculation on the basis of fragmentary evidence about primitive cultures.3

Ferguson makes this diagnosis on the subject in his criticism:

Conjecture solidifies into fact; the fact then becomes a basis for further conjecture, which evolves into another factual premise, and so on.4

Notes

1. Steven Pinker, "Why They Kill Their Newborns," New York Times, 2 November 1997.

2. Andrew Ferguson, "How Steven Pinker's Mind Works", The Weekly Standard, January 12, 1998, p. 16.

3. Philip Johnson, The Wedge of Truth, Intervarsity Press, Illinois, 2000, p. 113.

4. Andrew Ferguson, "How Steven Pinker's Mind Works," The Weekly Standard, p. 16.

Genetiske determinismes kollaps

Naml

... the handiwork of God Who perfects all things... (Surat an-Naml, 88)

Med sekvenseringen og analysen af det menneskelige genom blev synspunktet om, at DNA besad kæmpemæssige kræfter, og at gener spillede en enorm rolle i bestemmelsen af, hvem vi virkelig er, vidt udbredt. Næsten hver dag indeholdt aviser artikler, som antydede, at vi bliver kontrolleret af vores egne gener: "Forskere sigter efter geni gen", "Kennedy tragedier koges ned til risiko gen", "Forskere siger, at forskning af mandlige søskende beviser eksistensen af et "homoseksuelt gen". Rapporter om gener, der styrer alt fra skizofreni til jalousi, fra alkoholisme til fjernsynsvaner, optrådte i videnskabelige og ikke-videnskabelige tidsskrifter.

Folk, der læste alle disse overskrifter, troede, at alle slags egenskaber, fra intelligens til karakter, fra succes til fejlslag, var indkodet i det menneskelige genom; og nogle folk begyndte at tro, virkelig, at vores liv kunne koges ned til en formel.

Forskning i det menneskelige genom er meget værdifuldt, og studier af menneskelig genetisk struktur har givet vigtig information om en række sygdomme. Men som de, der styrer the Human Genome Project og forskere involveret på området tydeligt har sagt, retfærdiggør dette på ingen måde, at man læsser urealistiske funktioner over på generne. Forskning har vist, at menneskelige gener spiller en så lille rolle i karakter, adfærd og tankegang, at det er uvæsentligt. I en artikel med titlen "The Human Genome Map: The Death of Genetic Determinism and Beyond" siger Mae-Wan Ho fra the Institute of Science in Society det følgende:

Antallet af gener er meget lavere end det, man skal bruge for at støtte den ekstravagante påstand gennem de sidste årti om, at individuelle gener ikke kun bestemmer, hvordan vores kroppe er lavet, hvilket sygdomme vi lider af, men også adfærdsmønstre, vores intellektuelle evne, seksuelle præferencer og kriminalitet.

Francis S. Collins, direktør for the National Human Genome Research Institute, gør det klar, at gener ikke er det, der gør mennesker menneskelige. I en artikel med titlen "Heredity and Humanity:Have No Fear. Genes Aren't Everything" siger Collins:

Heldigvis har ti år med intense studier af det menneskelige genom givet rigelig bevis for, at denne frygt for genetisk determinisme er uden årsag. Det har vist os, at vi mennesker bestemt er langt mere end summen af vores genetiske dele. Selvfølgelig spiller vores gener en stor og vigtig rolle i menneskelig udvikling – og i mange af processerne i menneskelige sygdomme, men højteknologiske molekylære studier såvel som mindre teknologiske (men stadig meget brugbare) studier i identiske og enæggede tvillinger gør det helt tydeligt, at vores gener ikke er den bestemmende faktor i menneskelig erfaring.188

baqara

You who believe! Enter Islam totally... (Surat al-Baqara, 208)

I samme artikel siger Collins, at gener ikke har nogen stor effekt på menneskelig adfærd. Han forklarer hvordan det kan føre til uretfærdige resultater, hvis man ser på en kriminel persons gener for at se, om denne person har genetisk forudbestemmelse til kriminalitet, og bestemmer en straf på den måde:

Men hvad med ikke-sygdomsrelaterede træk, såsom intelligens og voldelig adfærd? ... Opdagelsen af en dominerende genvariant stærkt relateret til vold kkunne have en mærkbar effekt på vores årtusinde år gamle forståelse af fri vilje, og veje ned på retfærdighedens vægte på to lige farlige måder. Hvis en, der begår en voldelig forbrydelse, har den genvariant, kunne hans advokat bruge et DNA forsvar ("Hvis det er i genet, er manden uskyldig!") og den anklagede kunne let ses af dommeren og juryen som en, der ikke var ansvarlig for sine handlinger. Men det er også muligt at forestille sig et scenarie, hvor en, der aldrig har overvejet en voldelig handling, opdages at have genvarianten og så udsættes for formodningen om skyld (eller endda sendt væk til en postmoderne spedalskhedskoloni) i resten af sit liv. 189

Hvis gener virkelig styrede adfærd, ville vores retssystem og vejledningsprincipper om lige beskyttelse ikke være de eneste ofre. Hvordan kunne vores koncept om lige muligheder overleve? Hvad med ideen om fortjeneste? Bare tænk på den skræmmende "gentokrati" afbilledet i filmen Gattaca (og læg mærke til bogstaverne, som udgør dette navn), en verden hvori børn inddeles i kaster ved fødslen, baseret på en undersøgelse af deres intellektuelle kapacitet og professionelle potentiale i deres DNA.190

I sin artikel beskriver Collins det ulogiske ved at påstå, at adfærd er indkodet i generne med et citat fra biologen Johnjoe McFadden:

For at bygge på en metafor fra biologen Johnjoe McFadden, er det at lede efter gener, som koder vores unikke adfærd og de andre produkter af vores sind, ligesom at analysere en violens strenge eller et klavers tangenter og håbe at finde the Emperor Concerto. Faktisk kan man tænke på det menneskelige genom som de største af alle orkestre, med alle vores cirka tredive tusind gener, som hver repræsenterer et unikt instrument, der spiller den vidunderlige og massive koncert, som er molekylær biologi. Hvert instrument er essentielt og alle må være stemt for at producere den rigtige (og meget sofistikerede) musikalske lyd. Ligeledes er gener essentielle for hjernens udvikling og må være "stemt" for at producere fungerende neuroner og signalstoffer. Men dette antyder eftertrykkeligt ikke, at gener laver sind mere end hvad en cello eller en piccolo laver en sonet.191

Isra

They will ask you about the Spirit. Say: "The Spirit is by command of my Lord. You have only been given a little knowledge." (Surat al-Isra', 85)

Collins bruger slutningen af sin artikel på at oplyse en anden grund til, at menneskelige egenskaber ikke kan stamme fra deres DNA og leder opmærksomheden hen på Guds overlegne skabelse:

For mange af os er der stadig en anden magtfuld grund, langt væk fra videnskabens mekanik, til at benægte den opfattelse, at DNA er hovedsubstansen i vores menneskelighed. Det er troen [på] en højere magt… Selvfølgelig afviser nogle forskere og forfattere dette åndelige begreb som ren overtro. [Dette er bestemt en stor fejl af dem!] Altså har Richard Dawkin observeret, at "vi er maskiner bygget af DNA, hvis formål er at lave kopier af det samme DNA… Det er ethvert levende objekts grund til at leve." Virkelig? Er der intet ved at være menneskelig, som er anderledes end at være en bakterie eller en skovsnegl

Kan genetik og molekylær biologi virkelig redegøre for den universale indbyggede viden om rigtig og forkert, som er fælles for alle menneskelige kulturer i alle æraer…? Kan de redegøre for den uselviske form for kærlighed, som de græske kaldte agape? Kan de redegøre for oplevelsen af at ville ofre sig for andre, selv når vores egen DNA måske er i fare? Mens evolutionære biologer tilbyder os diverse forklaringer for menneskelig adfærd, som underminerer den effektive formering af vores gener, er der noget om de påstande, som virker hule for os.

Ideen om, at videnskab alene holder alle hemmelighederne til vores eksistens er blevet sin egen religion… Videnskab er den rigtige måde at forstå det naturlige på, selvfølgelig, men videnskab giver os ingen grund til at nægte, at der er aspekter af menneskelig identitet, som falder uden for det naturliges sfære, og dermed uden for videnskabens sfære.192

Som Collins bemærkede kan kæder af molekyler, der består af kulstof-hydrogen-nitrogen-oxygen stoffer ikke skænke en person følelser som kærlighed, hengivenhed, glæde fra kunst, jubel, moderlige følelser, begær eller selvofring. Hvis sjælen ikke tælles med, er mennesket ikke andet end kød og ben. Generne, som selv er materielle entiteter, tillader ikke denne samling af kød og knogler at tænke, udføre matematiske beregninger, nyde maden, den indtager, savne en ven, de ikke har set længe, eller at få glæde fra noget smukt. Et mennesker er en entitet skabt af Gud, meget forskellig og separat fra kroppen, hjernen og generne. Det afsløres i Koranen, at mennesker er en entitet med en sjæl, skænket af Gud:

Han som lavede alt, hvad Han skabte, mesterligt. Han skabte første gang mennesket af ler. Dets efterkommere laver Han af et udtræk af en foragtelig væske. Derpå former Han det og indblæser sin ånde i det; Han giver jer hørelse, syn og hjerte. Kun sjældent er I taknemmelige! (Sura as-Sajda, 7-9)

nisa surat

God does not forgive anything being associated with Him but He forgives whoever He wills for anything other than that. Anyone who associates something with God has gone very far astray. (Surat an-Nisa', 116)

Den menneskelige sjæl pustes ind i mennesket af Gud. Evolutionistiske materialister, ude af stand til at acceptere Guds eksistens, og at mennesket besidder metafysiske egenskaber, forsøger at sprede løgnen om, at alt er indkodet i generne – hvilket tydeligvis ikke kan skabe den menneskelige sjæl, selvom evolutionister blindt ignorerer dette.

Faktisk er dette forvrængede synspunkt ikke nyt. Gennem historien har det været kendt under navnet hedenskhed. På samme måde som de tidligere lavede idoler ud af træ og så påstod, at disse var deres guder, vedholder evolution, at gener er formålet med og skaberen af alt. (Gud er bestemt større end det!) Dette primitive og dogmatiske synspunkt, som man håbede ville udgøre en basis for evolutionsteorien, er blevet afvist af videnskabelige fund. Selv Collins, som anførte den historiske forskning i gener, erklærer åbent, at gener faktisk ikke har nogen magt, og at mennesker er metafysiske entiteter.

Hedenskhed, som tilskriver materielle entiteter uden egen magt en guddommelig status, er en tradition, som er blevet bevaret gennem tiden, og som i dag vedligeholdes af evolutionistisk tankegang. I Koranen siger Gud dette om de, der giver guddommelig status til entiteter uden magt:

Ud over Ham har de taget sig guder, som intet skaber, men selv er skabt; som intet formår til skade eller gavn for sig selv; som hverken råder over død eller liv eller genopstandelse. (Sura al-Furqan, 3)

I et andet vers siger Gud det følgende om denne overbevisnings perverterede natur:

Sig: "Påkald dem, som I hævder findes foruden Ham! De formår ikke at fjerne modgangen fra jer og kan intet ændre." (Sura al-Isra', 56)

Guds befaling til alle med fornuft er dette:

Påkald ikke foruden Gud, hvad der hverken kan gavne dig eller skade dig! Hvis du gør det, vil du være en af dem, der handler uret. (Surah Yunus, 106)

 

Noter

181. Charles Darwin, On the Origin of Species, 1859, p. 449.

182. E. O. Wilson, Sociobiology: The New Synthesis, Cambridge, 1975, p. 3.

183. Gould, Ever Since Darwin.

184. Richard Dawkins, The Selfish Gene, 1976, Oxford: Oxford University Press, opening pages.

185. E. O. Wilson, On Human Nature, Cambridge, Mass.: Harvard University Press, 1978, pp. 2-3.

186. Dawkins, The Selfish Gene, 2nd. ed.,1989, Oxford: Oxford University Press., p. 2.

187. Robert Wallace, The Genesis Factor, New York: William Morrow and Co.,1979, pp. 217-218.

188. Mae-Wan Ho, "The Human Genome Map, the Death of Genetic Determinism and Beyond," ISIS Report, February 14, 2001; http://www.i-sis.org.uk/HumangenTWN-pr.php

189. Francis S. Collins, Lowell Weiss ve Kathy Hudson, "Have no fear. Genes Aren't Everything," The New Republic, 06/25/2001.

190. Ibid.

191. Ibid.

192. Ibid.

10 / total 12
You can read Harun Yahya's book Darwinismen Og Moralsk Kollaps online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top