< <
4 / total: 12

Røverbaronerne,” Darwins Tilhængere

Darwinisme ligger bag mange farlige, intellektuelle tendenser, ideologier og praksisser, som er varet til nutiden. Det er meget interessant, at det udgør et grundlag delt mellem ideologier, som fuldstændig modsiger hinanden. Darwinisme spillede en rolle i fødslen og spredningen af nazisme, fascisme og kommunisme, i den påståede retfærdiggørelse af racistiske og kommunistiske massakre, og udgjorde også den angivelige videnskabelige basis for "uhæmmet kapitalisme." Især i Victorianske England og Amerika modtog darwinisme stor akklamation og blev meget forstærket på grund af den støtte det gav til hensynsløse kapitalister kendt som "røverbaronerne."

aggrieved

According to Social Darwinist's cruel morality, no helping hand should be extended to the poor and needy.

Brutal kapitalismes meget vigtige fejl ligger i ikke at sætte nogen grænse for, i hvilket omfang svagere firmaer (og svagere individer) kan knuses, udnyttes og elimineres. Denne grusomhed og hensynsløshed er uden tvivl totalt uacceptabel. I dag opsummeres denne fejl med udtrykket, "store fisk spiser små fisk". Med andre ord elimineres – eller overtages – små virksomheder af større. Det er darwinisme anvendt på erhvervslivet.

Under det 20. århundrede prøvede verden to grundlæggende forskellige økonomiske modeller: den liberale, baseret på privat ejendom og fri indgriben, og den socialistiske, baseret på statsejendom og planlagt økonomi. Socialistiske økonomier slog fejl i hvert land og forårsagede fattigdom og elendighed i deres samfund. Liberale økonomier viste på den anden side utvivlsom succes og bragte større velvære til individer og samfund.

Men alene er en liberal økonomi ikke nok til at bringe velvære til et helt samfund. Takket være den liberale økonomi stiger et samfunds økonomiske velvære generelt, men ikke alle kan nyde sin andel af den stigning. De fattige forbliver fattige, og faren for social uretfærdighed stiger. For at forhindre den fare og for at eliminere social uretfærdighed er to ting nødvendige:

1) Staten skal række en hånd til de nedadgående og de arbejdsløse som et krav til begrebet om den "sociale stat" og tage midler i brug for at hjælpe dem.

2) Følelser af samarbejde og solidaritet, som religiøse moralske værdier kræver, skal gennemsyre samfundet som helhed.

Det andet krav er især vigtigt, fordi det ultimativt ofte definerer det første. Hvis et samfund lægger kraftig vægt på religiøse og moralske værdier, så vil den liberale økonomi, som samfundet implementere, medbringe både økonomisk udvikling og social retfærdighed. De rige vil bruge en del af deres opnåede kapital til at hjælpe de fattige og fastlægge sociale programmer til at støtte de svage. (Dette er faktisk den økonomiske model åbenbaret af Gud i Koranen. Privat ejendom eksisterer i islam, men ejerne skal betale for at bruge en del af deres aktiver, i from af almisser, for at assistere de fattige og trængende.)

starvation

Maltreated people facing famine or impoverished by war and conflict deserve the help of the wealthy. Under Social Darwinist morality, however, people are not encouraged to assist one another or care for the needy.

Hvis et samfund gennemgår moralsk degradering, så bliver den liberale økonomi til "brutal kapitalisme", hvori de fattige og trængende undertrykkes og ikke modtager nogen hjælp overhovedet, hvori der ikke er nogle sociale velfærdsprogrammer, og hvori social retfærdighed ikke betragtes som et problem med som en "naturlig" hændelsesgang.

Den økonomiske model, vi skal kritisere her, er ikke den liberale økonomi – den frie, økonomiske model baseret på privat ejendom og konkurrence – men brutal kapitalisme.

Inspirationskilden bag det, som vi senere hen skal vise, er socialdarwinisme.

De, der først bragte darwinistisk praksis ind i erhvervslivet, var amerikanerne kendt som "røverbaronerne". De troede på darwinisme og mente, at dens påstand om "den stærkeste overlever" på en eller anden vis retfærdiggjorde deres egne hensynsløse handlinger.18 Resultatet var starten på en hensynsløs konkurrence i erhverv, i stand til selv at ende i mord. Røverbaronernes eneste mål var at tjene endnu flere penge og få endnu mere magt. De havde overhovedet ingen interesse i socialt velvære, selv for deres egne arbejdere. Millioner af liv blev ødelagt, da darwinisme kom ind i økonomien, og forårsagede utroligt lave lønninger, rystende arbejdsforhold og lange arbejdstider. Manglen på sikkerhedsforanstaltninger gjorde, at arbejdere blev syge, skadede eller endda døde.

Darwinistiske arbejdsgiveres grusomheder

unrelenting

In the light of Social Darwinist concepts, low wages, harsh working conditions, long hours of working and the lack of any safety precautions in workplaces led to workers falling ill, being injured or even killed.

Med den industrielle revolution, der begyndte i England og snart spredte sig til resten af verden, blev nye fabrikker bygger og maskiner begyndte at blive brugt i dem. Folk blev ofte skadet, fordi nogle arbejdsgivere ikke knyttede nogen værdi til menneskeliv, specielt ikke arbejdernes, og nægtede at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. De fleste af disse skader resulterede enten i dødsfald eller tabet af fingre, hænder eller arme. Det er blevet bestemt, at en million arbejdere i 1900-tallet døde, led seriøse handicap eller blev syge.19

For arbejdere, som brugte deres liv på en fabrik, var tabet af lemmer eller organer næsten uundgåeligt. Gennem deres arbejdsliv blev næsten halvdelen af arbejderne syge eller fik seriøse skader som tabet af arme og ben, eller af syn og hørelse. For eksempel led arbejdere, der producerede kasketter, kviksølvforgiftning. Næsten alle radiumurskivemalere endte med at få kræft.20

Selvom arbejdsgivere var fuldstændig klar over arbejdsforholdene og de ulykker, der fandt sted, gjorde nogle ingen indsats overhovedet for at forbedre forholdene. Mange stålværksstøberiarbejdere arbejdede tolvtimersvagter i temperaturer på 40 til 50 grader C (117ºF) til meget lave lønninger.21 I 1892 opsummerede præsident Benjamin Harrison disse umenneskelige forhold ved at sige, at den gennemsnitlige amerikaner hver dag stod over for de samme farer som en soldat i krig.22

Nogle kapitalistiske forretningsmænd knyttede ikke nogen værdi til menneskeliv og betragtede dem som forbrug. Bare under konstruktion af jernbaner mistede hundredvis deres liv på grund af dårlige forhold.23 Et af de mest slående eksempler på denne hensynsløshed er den amerikanske forretningsmand J.P. Morgan, som købte 5000 defekte rifler til $3,50 stykket og solgte dem til den amerikanske hær for $22. Med andre ord havde han tabt enhver moralsk fornemmelse, så han var i stand til at snyde sin egen nation og sætte de meniges liv i fare. Soldater, der brugte disse defekte rifler, fik deres tommelfingre blæst af.24 Tropper skadet af disse rifler sagsøgte Morgan, men tabte, fordi domstolene på den tid generelt dømte til fordel for røverbaronerne.25

factory

In 19th-century factories and other industrial enterprises, Social Darwinist and capitalist practices were imposed in their most savage forms. Employers with that mindset regarded workers' lives as worthless and thought of their own interests only.

Da han blev bedt om at bygge tag beskyttelse for sine arbejdere, svarede en af de kapitalistiske arbejdsgivere på den tid, at "mænd er billigere end tagspån" – et andet eksempel på den tids hensynsløshed.26

Ved roden af al denne grusomhed kan darwinismens påvirkning let skelnes. Et verdenssyn, som opfatter mennesker som dyrearter og tror på den løgn, at nogle mennesker er mindre udviklet end andre, at liv er en kamparena, hvor kun magt hersker, resulterer i hensynsløshed, ubarmhjertighed og undertrykkelse.

Skaden forårsaget af darwinisme i erhvervsverdenen

worker

De fleste forretningsmænd, der støttede uhæmmet kapitalisme, var faktisk blevet opdraget som troende. Men senere, under indflydelse af darwinismens falske formodninger, forlod de deres tro. For eksempel havde den amerikanske industrialist, Andrew Carnegie, et af største navne i stålindustrien i det 19. århundrede, først været hengiven til kristendommen. I sin selvbiografi beskrev Carnegie åbent, hvordan han og mange af hans venner var faldet for darwinismens bedrag.

Men evolutionsteorien, som Carnegie betragtede som et faktum, bestod af fejl hele vejen i gennem. I de følgende år afslørede fremskridt inden for videnskabens verden sandheden bag det bedrag. Alligevel accepterede andre forretningsmænd på den tid, som lavede den samme fejl som Carnegie, brutal kapitalisme som resultat af darwinistiske formodninger. Dette førte dem til at opfatte hensynsløs konkurrence som totalt retfærdiggjort for at tjene flere penge og til ikke at knytte nogen værdi til altruisme og menneskeliv.

Carnegie troede, at konkurrence var en uundgåelig naturlov og konstruerede hele sin filosofi omkring den fejl. Han vedholdt, at selvom konkurrenceloven gjorde det svært for nogle folk, så var det bedst for racen, fordi det sikrede, at de stærkeste overlevede i hver afdeling.27

De, der først introducerede Carnegie for darwinisme, var et antal såkaldte frie og oplyste tænkere, der søgte en ny "religion for menneskeheden", som han mødte hjemme hos en professor fra New York University.28 Et af medlemmerne af Carnegies intime kredse var Herbert Spencer, tilhænger af Darwin og en af de vigtigste figurer for socialdarwinisme. Disse forretningsmænd adopterede Spencer og Darwins fordrejede tankegang men var ikke i stand til at forudse det dødvande, som den ville trække både dem og deres samfund ind i.

worker

In the 19th century, not even children were pitied, being forced to labor for long hours at exhausting jobs.

Richard Milner, en antropolog fra the American Museum of Natural History og forfatter af The Encyclopedia of Evolution beskriver, hvordan Carnegie faldt under darwinismens indflydelse:

Carnegie voksede i erhvervslivet til at blive en magtfuld, hensynsløs magnat, som udnyttede mennesket og Jorden, knuste konkurrence og retfærdiggjorde sine handlinger med socialdarwinismens filosofi. Virksomhedskonkurrence, troede han, gør en tjeneste for samfundet ved at eliminere de svage elementer. De, der overlever i erhvervslivet er "tilpassede" og fortjener derfor deres stillinger og belønninger.29

Carnegie og de, der tænkte som ham, gjorde en stor fejl i at formode, at det var en del af erhvervslivet at være magtfuld og hensynsløs. Det er fuldstændig naturligt, at folk skal tjene til livet for at leve i lethed og i komfort. Men det er totalt uacceptabelt at forårsage skade på andre, at vende det blinde øje til folk i svære omstændigheder for at tjene sin egen interesse, eller at undertrykke de svage for videre at øge sin egen magt. Gud har befalet folk at være ærlige i erhvervslivet, såvel som i alle andre sfærer, og til at beskytte de trængendes rettigheder. Det er en enorm løgn at foreslå, at man ved at undertrykke de svage og endda forsøge totalt at eliminere dem, gør noget for samfundets fortjeneste.

I sine senere år brugte Carnegie altid darwinistiske udtryk i sine samtaler, udtalelser og skriverier. I sin bog siger historikeren Joseph F. Wall dette om Andrew Carnegie:

Ikke kun i hans udgivne artikler og bøger, men også i hans personlige breve til samtidige virksomheder, kommer Carnegie med ofte og lette hentydninger til socialdarwinismens bekendelser. Udtryk som "den stærkeste overlever", "raceforbedring" og "kampen for overlevelse" kom let fra hans pen og formentlig fra hans læber. Han så erhvervslivet som en stor, konkurrencemæssig kamp…30

En anden, der blev betaget af darwinistiske formodninger, var den berømte amerikanske industrialist John D. Rockefeller, som sagde, at "vækst af en stor virksomhed er blot, at den stærkeste overlever… at en naturlov gør sit arbejde…"31

Rockefeller

John D. Rockefeller

Man kan se et af de tydeligste eksempler på darwinismens effekt på erhvervslivet i Spencers amerikanske rejse, som Richard Hofstadter beskriver i Social Darwinism in American Thought:

Hvor ufuldkommen gæsternes påskønnelse af detaljerne af Spencers tanker end var, viste banketten, hvor populær han var blevet i USA. Da Spencer stod på havnen og ventede på, at skibet skulle tage ham tilbage til England, tog han Carnegie og Youmans hænder. "Her", råbte han til reporterne, "er mine to bedste amerikanske venner." For Spencer var det en sjælden gestus af personlig varme, men hvad mere var, symboliserede det harmonien i den nye videnskab [socialdarwinisme] med udsigt til en erhvervscivilisation.32

En grund til, hvorfor nogle kapitalister adopterede socialdarwinisme, var, at den frigjorde de rige fra alt ansvar for de fattige. I samfund, der beholder moralske værdier, forventes de rige at vise en interesse for at hjælpe de fattige og trængende, og socialdarwinisme forsøgte at udslette den dyd. I The Golden Door: The United States from 1876 to 1918 kommenterer videnskabelige forfatter Isaac Asimon på dette hensynsløse aspekt af socialdarwinisme:

Spencer opfandt udtrykket "den stærkeste overlever" og argumenterede i 1884 for eksempel for, at folk, der var uarbejdsomme eller byrder for samfundet skulle have lov til at dø i stedet for at modtage hjælp og velgørenhed. At gøre dette ville angiveligt udluge utilpassede individer og styrke racen. Det var en forfærdelig filosofi, som kunne bruges til at retfærdiggøre menneskers værste impulser.33

Carnegie

Andrew Carnegie

Ligesom de, der implementerede brutal kapitalisme, støttede darwinisme, støttede darwinister ligeledes dem. For eksempel påstod William Graham Sumner, at millionærer var "de stærkeste individer i samfundet," og udledte så ulogisk, at de derfor fortjente specielle privilegier og var "naturligt udvalgt af konkurrencens smeltedigel."34 I en artikel om socialdarwinisme i tidsskriftet The Humanist beskrev Stephen Asma, professor i filosofi, Spencers støtte til kapitalister:

Spencer opfandt udtrykket om, at den stærkeste overlever, og Darwin vedtog sig sprogbruget i senere udgaver i sin Origin of Species. … Ifølge Spencer og hans amerikanske disciple – virksomhedsentreprenører som John D. Rockefeller og Andrew Carnegie – reflekterer socialt hierarki naturens urokkelige, universale love. Naturen udfolder sig på en sådan måde, at de stærke overlever og de svage forsvinder. Derved er de økonomiske og sociale strukturer, der overlever, "stærkere" og bedre, og det var tydeligvis meningen, at de strukturer, der ikke gør, skulle forsvinde.35

Men som det allerede er blevet understreget, repræsenterer spirituelle værdier og deres bevaring hovedelementet i samfunds udvikling. I samfund, hvor samarbejdets og solidaritetens ånd er stærk, hvor folk møder hinanden med medfølelse og respekt, kan økonomiske vanskeligheder let overkommes med sammenholdets ånd. Men hvor menneskelige relationer er forsvundet, og folk mangler alt medfølelse og forståelse og udelukkende opfatter alle andre som rivaler, begyndte mange flere destruktive effekter at opstå, selv hvis der er økonomisk fremgang. Derfor skal alle individer i et samfund producere løsninger for at øge livskvaliteten og velværet, for at skabe et miljø, hvor folk kan nyde ikke kun økonomisk men også psykologisk sikkerhed. Det kan åbenlyst kun ske ved at leve efter religiøse moralske værdier. Som det utallige gange er blevet bevist, kan ingen bevægelse eller ideologi, der ikke stemmer overens med religiøse moralske værdier, nogensinde give den velvære, fred og sikkerhed, som folk længes efter.

Brutal kapitalisme: Det samlede produkt af socialdarwinisme og irreligiøsitet

favor

Those of you possessing affluence and ample wealth should not make oaths that they will not give to their relatives and the very poor and those who have migrated in the way of God. They should rather pardon and overlook… (Surat an-Nur, 22)

Fra det 19. århundrede og fremefter vedholdt darwinistiske kapitalister, at kun de rige og magtfulde havde retten til at leve, og at de fattige, svage, forkrøblede og syge var "ubrugeligt byrder", hvilket etablerede undertrykkende systemer i mange lande. I dette miljø af hensynsløs konkurrence blev det set som helt retfærdiggjort at udnytte, undertrykke, true, skræmme, skade og endda dræbe folk. Ingen former for immoralsk eller ulovlig aktivitet blev forhindret eller fordømt, da disse blev betragtet som "forenelige med naturens love."

I mange lande, hvor folk ikke lever efter religiøse moralske værdier, fortsætter dette system stadig i dag. Gabet mellem rige og fattige vokser hurtigere og hurtigere, og forholdene, som de trængende lever under, ignoreres. Ifølge socialdarwinismens propaganda er det et brud på naturens love at beskytte og hjælpe de fattige og trængende, og siden sådanne folk betragtes som byrder, gives ingen hjælp til dem.

Store forskelle mellem niveauer af velvære eksisterer ikke bare i en nation men også mellem lande. Som niveauet af velvære stiger hurtigt i vesten, påvirker hungersnød, sygdom og fattigdom mange tredjeverdenslande, hvor folk dør af hunger og omsorgssvigt. Hvis de bruges på en rationel og samvittighedsfuld måde er verdens ressourcer dog rigelige nok til at støtte alle de, der nu er efterladt til sult og fattigdom.

starvation

The world has enough resources for everyone, but these must be used in a rational and caring manner. Food goes to waste in many parts of the world, while people in many other countries are dying from starvation and poverty. If these people are to attain justice, the Social Darwinist mentality must be entirely eradicated.

For at verdens ressourcer skal kunne give menneskelige forhold er det essentielt, at darwinismens intellektuelle indflydelse bliver udryddet i hele verden. Når darwinistisk synspunkt og forståelse erstattes af Koranens moralske værdier, vil sådanne problemer naturligt blive løst. Det er fordi, mens darwinisme indskærper tanken om hensynsløs konkurrence og undertrykkelsen af de fattige, så formidler religiøse, moralske værdier medfølelse, beskyttelse, fælles samarbejde, solidaritet og deling. For eksempel siger vores Profet (må Gud velsigne ham og give ham fred) i en af haditherne, "En troende er ikke den [modne], der spiser sig mæt, mens hans nabo er sulten."36 Disse vise ord fra Profeten (må Gud velsigne ham og give ham fred) er en af indikationerne på muslimers medfølelse og hengivelse.

I mange af Sine vers har Gud befalet kærlighed, medfølelse, hengivelse og altruisme og givet muslimer eksempler på korrekt, moralsk opførsel. Mens socialdarwinisme består af, at de rige bruger de fattige og trængende som springbrætter til at stige, befaler islamiske moralske værdier de rige at beskytte dem. Nogle af versene afsløret af Gud om dette emne er som følger:

De af jer, der har overflod og velstand, skal ikke sværge, at de ikke vil give til deres slægtninge, de fattige og dem, der er udvandret for Guds sag. Lad dem tilgive og vise overbærenhed! … (Sura an-Nur, 22)

poor

Images of Great Britain in the second half of the 19th century. While part of the country enjoyed wealth and well-being, another lived in poverty.

De spørger dig om, hvad de skal give bort. Sig: "Det gode, som I giver bort, skal være til jeres forældre og nære slægtninge, til de forældreløse og de fattige og til den vejfarende." (Sura al-Baqara, 215)

... Spis deraf, og giv den fattige stakkel noget at spise! (Sura al-Hajj, 28)

af hvis ejendom en fastsat andel er til tiggeren og den fattige;. (Sura al-Ma'arij, 24-25)

De giver en fattig, en forældreløs og en fange mad, selvom de selv elsker den. "Vi giver jer mad for Guds skyld; vi ønsker hverken gengæld eller tak af jer. Vi frygter fra vor Herre en dyster og gruelig dag." (Sura al-Insan, 8-10)

I Koranen afslører Gud også, at de, der ikke hjælper de fattige og svage, vil blive belønnet med Helvede:

destitute

Nothing changed, despite the passing of one hundred years. Yet the world's resources are rich enough for everyone to live in comfort. What needs to be disseminated is the altruism, cooperation and solidarity required by religious moral values.

Om dem, der forbrød sig. "Hvad bragte jer ind i Heden?" De vil sige: "Vi var ikke blandt dem, der bad; vi gav ikke den fattige at spise. (Sura al-Muddaththir, 41-44)

Læg ham så i en lænke, halvfjerds alen lang! Han troede ikke på den vældige Gud, og han ansporede ikke til at bespise den fattige. Derfor har han ingen fortrolig ven her i dag, (Sura al-Haqqa, 32-35)

Man må ikke glemme: Det er Almægtige Gud, Herren over alt liv og hele universet, Som giver alle deres fortjeneste og succes. En person bliver ikke rig ved at give sig ud i hensynsløs konkurrence i "kampen for overlevelse" eller ved at undertrykke de svage. Det er Gud, Der giver alle alt det, de ejer, fordeler rigdom mellem dem for at teste dem. En velhavende person testes faktisk via den rigdom. Gud afslører dette faktum i et vers:

Alt, hvad der er på jorden, har Vi sat som en pryd på den for at sætte dem på prøve og se, hvem af dem, der handler smukkest. (Sura al-Kahf, 7)

En person er derfor ansvarlig for at bruge alle de velsignelser, Gud har givet ham, på den bedst mulige måde, for at kunne fortjene Hans godkendelse. En sand troende må handle med den vide, at alt, han ejer, er velsignelser for Gud, og at ligesom vores Herre kan øge hans ejendele, når Han vil det, kan Han også tage dem fra os.

horse

 

Noter

18. Jerry Bergman, "Darwin's Influence on Ruthless Laissez Faire Capitalism," March 2001; http://www.icr.org/pubs/imp/imp-333.htm

19. Robert Hunter, Poverty, New York: Torchbooks, 1965.

20. Jeanne Stellman, Susan Daum, Work is Dangerous to Your Health, New York: Random House Vintage Books, 1973.

21. Otto Bettmann, The Good Old Days! They Were Terrible! New York: Random House, 1974, p. 68.

22. Ibid., p. 70.

23. Howard Zinn, A People's History of the United States, New York: Harper Collins, 1999, p. 255.

24. Ibid.

25. Bettmann, The Good Old Days! They Were Terrible!, p. 71.

26. Ibid.

27. Kenneth Hsu, The Great Dying; Cosmic Catastrophe, Dinosaurs and the Theory of Evolution, New York, Harcourt, Brace, Jovanovich, 1986, p. 10.

28. Joseph F. Wall, Andrew Carnegie, New York: Oxford University Press, 1970, p. 364.

29. Richard Milner, Encyclopedia of Evolution, 1990, p. 72.

30. Wall, Andrew Carnegie, p. 389.

31. William Ghent, Our Benevolent Feudalism, New York: Macmillan, 1902, p. 29.

32. Hofstadter, Social Darwinism in American Thought, p. 49.

33. Isaac Asimov, The Golden Door: The United States from 1876 to 1918, Boston: Houston Mifflin Company, 1977, p. 94.

34. Milner, Encyclopedia of Evolution, p. 412.

35. Stephen T. Asma, "The New Social Darwinism: Deserving Your Destitution," The Humanist, 1993, 53(5):11, 10/3.

36. Sahih al-Bukhari, Al-Adab Al-Mufrad; al-Hakim and al-Baihaqi.

4 / total 12
You can read Harun Yahya's book Darwinismen Og Moralsk Kollaps online, share it on social networks such as Facebook and Twitter, download it to your computer, use it in your homework and theses, and publish, copy or reproduce it on your own web sites or blogs without paying any copyright fee, so long as you acknowledge this site as the reference.
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top