I kender sikkert alle til honningbier. Mange af Jer har sikkert set dem i tegnefilm, eller mske endda i virkeligheden, bzzz... summende omkring. Men der er garanteret mange ting, som I ikke ved om dem.

Her for nyligt var jeg i skoven, med min mor og far for at lbe en tur. Det var mgtigt sjovt. Men jeg var allermest glad for den nye ven, jeg fik mig, da vi holdt en lille pause. Han var lillebitte, men af stor betydning for mig. Jeg vil aldrig glemme min lille ven.

Du undrer dig sikkert over, hvem det var, gr du ikke? Jamen s skal du bare hre, for det var nemlig en sd honningbi. Den kom hen til mig og flj omkring et stykke tid. Frst var jeg bange for at blive stukket, for den kom meget nr... jeg skreg: "Nej! Lad vre med at stikke mig! Det gr sikkert ondt!" Men lige da jeg havde skreget, skete der noget meget mystisk. Honningbien begyndte at tale til mig.

Honningbien: Jeg vil ikke stikke dig. Jeg vil bare vre ven med dig.

Omar: Er det rigtigt? Det er jeg glad for at hre!

Honningbien: Lad mig fortlle dig lidt om mig selv. Jeg er en arbejder-bi. Jeg lever i den trstamme derovre, sammen med tusinder af mine venner.

Omar: rrrja! Du har virkelig mange venner. Hvad laver du og dine venner s i lbet af dagen?

Honningbien: Vi gr rent i vores bikube, som er vores hjem, finder mad og bringer det hjem, laver gel i topklasse, holder bikuben varm og holder vagt.

Omar: Bliver I ikke trtte af alt det arbejde?

Honningbien: Nej. I bikuben deler vi arbejdet op mellem os. Derfor bliver vi aldrig trtte. For tiden bygger jeg for eksempel vokstavler til at opbevare honning...

Omar: Der er en ting ved bier, jeg tit har spekuleret over. Hvordan bliver I fdt?

Honningbien: Du har sikkert hrt, at der altid er en dronning i en koloni af honningbier. Dronningen er den strste af alle hun-bier. Hun lgger g p bestemte tidspunkter. Men vi kommer ikke ud fra ggene som frdige bier med det samme. Vi kommer ud som sm hvide maddiker, der kaldes larver, uden jne, vinger eller ben, og som overhovedet ikke ligner os. I en kort periode er de sm larver indpakket i en slags pose, der hedder en kokon. I mellemtiden bliver de godt fodret, og til sidst dukker de op af kokonen, og ser ud prcis som mig.

Omar: Det er fantastisk! Jeg er stadig nysgerrig for, at hre om en ting mere. Nr der er s overfyldt i bikuben, er der vel ogs meget uorden?

Honningbien: Nej, aldrig! Faktisk vil jeg sige det helt modsatte, for der er altid meget god orden. Tusinder af bier lever sammen i ro og orden, mens vi alle udfrer vores arbejdsopgaver.

Omar: Det er virkeligt interessant! Jeg kan stadig ikke forst, hvordan I kan holde orden, nr I nu er s mange. Min far er ansvarlig for vores hjem, og han har temmelig svrt ved at holde orden hele tiden. Men du siger, at I ikke har den slags problemer.

Honningbien: Jeg kan godt forst, hvorfor du er overrasket. Jeg ved, at videnskabsfolk ogs er overraskede, og forsger at finde ud af, hvordan sdan en orden holdes, hvordan hver honningbi ved, hvad den skal lave, og hvordan s stort et antal bier kan fungere sammen. Jeg kan give dig et hurtigt svar. Vi har alle hver vores opgaver. Vi arbejder hrdt og udfrer opgaverne, s godt vi kan, og forsger at lade vre med at forstyrre den orden, der er i bikuben.

Mens jeg lyttede forundret p arbejder-bien, hrte jeg min mor kalde: "Omar! Omar! Hvor er du?" Det var tid til at tage hjem.

Omar: Min mor kalder p mig. Jeg tror jeg m g nu, men jeg har vret meget glad for at mde dig. Tak for alt hvad du har fortalt mig.

Honningbien: Jeg har ogs vret glad for at mde dig. Mske kan vi ses igen? Vi kan mdes her, samme sted i nste uge. Hvis du har lyst, kan jeg tage dig med til vores bikube, og vise dig vokstavlerne, hvor vi gemmer vores honning.

Omar: Det vil jeg rigtig gerne! Men selvflgelig kun, hvis mine forldre tager mig herhen igen.

Honningbien: OK, jeg hber vi ses i nste uge.

S snart jeg kom hjem, tog jeg det dyre-leksikon frem, som min far havde givet mig for nyligt. Jeg bladrede hurtigt frem til det afsnit, der handlede om bier. Det frste jeg fik je p, var et lille billede af en honningbi. Jeg savnede allerede min lille ven...

Jeg lste bogen med undren. Jeg var s forbavset over alle de ting jeg lste, at jeg ikke lagde mrke til, hvor lang tid der var get. Min mor undrede sig over, hvad jeg lavede s lnge i mit vrelse, og da hun kom for at se efter mig, begyndte jeg at fortlle hende om de spndende bier.

Omar: Mor, vidste du, at bier er nogle fantastiske skabninger? Lad mig fortlle dig noget, som jeg lige lste her. Du har sikkert hrt, at det er hun-bierne, der holder cellerne, alts de sm rum, rene. De smider alle de smdele ud, der er blevet tilbage efter, at larverne er blevet udklkket fra kokonerne. Dde bier, og mange andre ting der ikke hrer til i bikuben, bliver ogs fjernet. Ved du, hvad de gr, nr de finder noget, der er for stort til, at de kan bre det ud af bikuben? S balsamerer de det, alts pakker det ind, ved at bruge noget der kaldes 'propolis', som ogs er et middel mod bakterier, som jo er farlige for bierne i bikuben. Det er svrt at tro, men propolis drber bakterier. Det vil sige, det stopper bakterier, der ellers ville vokse og blive til flere... Ved du, hvor de finder det materiale, mor? Og hvordan ved de bittesm skabninger s meget om kemi? Mske kan jeg fortlle dig det senere, nr jeg har lst mere.

De g, som dronningen lgger i cellerne, ser frst ud som de maddiker, du ser i billedet nedenunder. Efter nogen tid vokser larverne og tager form som en bi. P det store billede kan du se arbejder-bier, som har samlet sig omkring dronningen.

Mor: Bier er bittesm, men alligevel meget intelligente dyr... Men du m ikke tro, at deres intelligens kommer fra dem selv. Den kommer fra en Skaber. n som lrer dem alt, hvad de gr. Da jeg var i din alder, lste jeg ogs en bog om honningbier, som jeg blev meget forblffet over, ligesom du er nu. Hvis du har lyst, kan du fortstte med at lse, for jeg vil meget gerne hre mere om honningbierne, s snart du har mere at fortlle.

Til venstre: Honningbier mader hinanden. Nedenunder: Bier vifter bikuben ren med deres vinger. Til venstre: Arbejder-bier mader larver i cellerne. Ovenover: Bier over hele trstammen.

Min mor gik ud i kkkenet for at lave dejlig aftensmad. Imens tnkte jeg stadig over sprgsmlene; hvor finder honningbierne materialet kaldet 'propolis', hvordan lrer de at bruge det, hvorfra kender de s meget til kemi? Jeg lste videre med undren.

Bogen forklarede ogs, hvordan honningbier laver propolis. Frst henter de et materiale kaldet harpiks, som er et tyktflydende, klbrigt stof. Det finder de ved nogle trers klbrige knopper, hvor de tager det med deres underkber. S blander de det grundigt med deres spyt, og fr til sidst propolis ud af det. Nr de har lavet propolisen frdig, flyver de den til bikuben i de specielle skke, der er p deres fdder.

Honningbier bruger indholdet i skkene til at indpakke alt, hvad de ikke kan bre ud af bikuben. Efter indpakning kan der ikke lngere leve bakterier. Det indpakkede trrer ind, ligesom en mumie, og honningbierne har stoppet en farlig sygdom i at sprede sig i bikuben.

Men hvem har lrt honningbier, at kunne gre det? Hvordan ved de, at en dd skabning eller affald, kan vre til skade for honningbierne i bikuben? Jeg har frst lige lrt det nu, s jeg tror ikke, at det er noget et insekt selv har fundet p, men noget det gr instinktivt. Jeg blev mere og mere nysgerrig. Kunne det vre, fordi honningbier var liges bevidste som mennesker?

Jeg kunne ikke lade vre med at lse videre, og jeg tnkte for mig selv: "Nu forstr jeg, at indtil i dag, vidste jeg faktisk ikke noget som helst om bier." Jeg havde stadig mange sprgsml i hovedet, som jeg ikke havde noget svar p. Men jeg hbede, at jeg mske snart ville finde svarene.

Bogen forklarede ogs, hvordan bier laver honning. Jeg havde fr hrt, at bier laver honning, men jeg havde ingen id om, hvordan de bygger vokstavlerne. Jeg kendte heller ikke noget til deres byggemetode, som i sig selv er et stort mirakel!

Cellerne, alts de sm rum, i en vokstavle er hexagonale, det vil sige i en seks-kantet form. Honningbier begynder med at bygge vokstavlen fra den verste side af bikuben. De starter - endda fra flere, forskellige punkter p samme tid - med at bygge to eller tre rkker, der hver for sig gr nedad. Jeg var helt forvirret. Hvordan kunne en vokstavle have s perfekte lige rkker, nr den blev opbygget fra flere, forskellige punkter? Endda uden nogen tegn p forbindelses-punkter mellem cellerne i vokstavlen.

Jeg havde tit set mor strikke, og hun startede altid fra et punkt. Jeg tnkte p, hvordan mon bluserne ville se ud, hvis hun startede fra tre forskellige punkter... De ville sikkert ikke blive pne! S honningbier m vre dyr, der er gode til matematik, og derfor kan lave meget prcise beregninger.

Jeg tog et stykke papir og en blyant. Fra hvert hjrne begyndte jeg at tegne hexagoner, alts seks-kantede figurer, og det kan du jo ogs prve. Jeg tegnede ind mod midten af papiret, hvor jeg forsgte at forbinde hexagonerne. Jeg prvede frst uden at bruge lineal, eller andre tegneredskaber, og uden at lave beregninger.

Omar prver at tegne hexagoner lige s godt som honningbierne. Men uden lineal eller tegneredskab, bliver det langt fra lige s godt som honningbiernes arbejde. Prv selv!

Men der gik ikke lang tid, fr jeg fandt ud af, at det var for svrt. S hvordan kan honningbier gre det s let? Hvordan laver de hexagonale celler s perfekt?

En anden ting, som jeg lagde mrke til, var, at nr en ny bi senere kommer for at hjlpe til med vokstavle-byggeriet, bliver den lynhurtigt klar over, hvor langt de andre bier er net, og fortstter straks derfra. Bier bliver ved med at bygge celler fra forskellige hjrner. S en ny bi, der kommer for at hjlpe sine venner, vil alts kunne begynde at bygge fra en helt anden vinkel. Hvis mennesker skulle arbejde p den mde, ville det normalt skabe uorden, men hos bierne bliver det til et perfekt mnster i vokstavlerne.

Jeg lste ogs det spndende afsnit om biers mde at lave honning p, som var p en ganske speciel mde, der overraskede mig. Bogen forklarede, at hovedindholdet i honning er nektar, som bier indsamler fra blomster og frugt-knopper. Nr bierne er frdige med at samle nok nektar, laver de det om til honning.

En anden vigtig ting, der stod i bogen, var, at det er et rigtigt hrdt arbejde at lave honning. Det krver for eksempel, at 900 bier arbejder en hel dag for at indsamle 1/2 kilogram nektar. Alligevel arbejder bier meget hrdt, og laver meget mere honning end de har brug for. Faktisk laver de s meget honning, at de selv giver en stor portion vk til os mennesker. Nste gang du spiser en sund honningmad, vil du mske nu tnke godt over, hvor hrdt bierne har arbejdet for dig. Det krver nemlig at 17.000 bier besger 10.000.000 blomster, for at kunne lave et glas ren honning p 450 gram.

Bier indsamler nektar, som er hovedindholdet i honning, fra blomster og frugt-knopper.

Jeg kunne nsten ikke tro det. Med deres bittesm kroppe, som kun er et par centimeter lange, klaredede nogle imponerede opgaver. Hvad var kilden til denne bevidsthed, deres talent og kraft? Hvordan fik de visdom, bevidsthed og viden om s svre ting som kemi og matematik? Hvorfor arbejder de s hrdt for at lave mere honning, end de selv har brug for?

Jeg tog bogen og gik ind til min far. Jeg fortalte ham alt hvad jeg havde lrt, og spurgte ham om, hvordan bier kunne finde ud af alle de ting. Smilende klappede far mig p hovedet og sagde:

"Du har ret. Vi ser stor visdom og skabelseskunst i biers liv og opfrsel. Men er det kun hos bier? Faktisk er der en perfekt orden hos alle dyr, og endda hvert eneste sted i hele universet! Men lad mig frst lse et vers for dig fra Koranen, som Gud har sendt som en benbaring til alle mennesker. Det handler om bier og besvarer dine sprgsml. Hr nu godt efter!"

Jeres Herre inspirerede bierne (ved at sige): "Tag bolig i bjergene og i trerne, og i de boliger de bygger. Spis da af al frugt og flg Jeres Herres vej, som er gjort let for Jer." Der fremkommer fra deres maver en sirup i varierende farve, hvori der er helbredelse for mennesker. Deri er der vitterlig Tegn til folk med forstand. (Bien, sura an-nahl 16:68-69)

Omar: Nu forstr jeg det bedre, far. Gud fr bierne til at opfre sig p den utrolige mde. Gud holder meget af os, s derfor inspirerer Han honningbierne til, at lave honning til os, som indeholder helbredende egenskaber. Det er meget spndende at lre, at Gud hjlper os p den mde.

Far: Hvis du undersger myrer eller myg, kameler, fugle, fisk, blomster, trer, de store verdenshave, kort sagt alt p denne jord, s vil du fle den samme undren, nr du lrer om den perfekte orden og skabelseskunst, der er i alting. Det viser, at hver eneste del af universet styres af en meget stor Skaber. Sdan viser Gud sin styrke og kunstfrdighed i skabelsen. Gud, som skabte dig og mig, din mor, honningbier, papegjer, kaniner, egern, solen og mnen, stjerner og planeter ude i rummet, med andre ord hele universet, og alt hvad der er i universet. Gud er Herre over alting!

Alt sker med Hans tilladelse og ved Hans vilje. Han er honningbiernes Skaber. Alt hvad de gr, er med Hans tilladelse. Den visdom vi ser i bierne, er et billede af Guds uendelige visdom. Hvis du tnker sdan, nr du ser p alt omkring dig, vil du straks se de mange mirakler, der er lige for nsen af dig.

Min far havde ret. Der er ingen tvivl om, at den visdom vi ser i alt omkring os, har en stor og mgtig Herre. Jeg tnkte for mig selv, "Gud er den Almgtige, den Altvidende, Skaberen af alt." Jeg havde endelig fundet svar p alle de sprgsml, jeg havde tnkt s meget over. Honningbier ejer ikke selv den visdom, de s tydeligt fremviser! Det er umuligt for dem at eje s stor visdom. De handler efter inspiration fra Gud, deres Skaber, og p den mde fremviser de en meget stor visdom, der forblffer os.

Jeg brugte hele ugen p, at fortlle alle jeg mdte, min mor, far, mine ftre og venner om honningbierne. I weekenden spurgte jeg min far, om vi kunne g i skoven igen.

Omar: Far, vi skal da ud i skoven i weekenden, skal vi ikke?

Far: Det havde jeg faktisk ikke planlagt, men hvis du s gerne vil, s gr vi det.

Det var jeg glad for at hre. Jeg gldede mig, og jeg hbede, at jeg igen vil se den sde honningbi, der talte med mig sidste gang.

Da vi kom frem til skoven, var jeg meget spndt. Jeg kunne ikke vente med at mde honningbien igen. Jeg begyndte at lbe af sted sammen med min far. Vi nede hurtigt frem til det sted, hvor jeg havde mdt honningbien frste gang. Jeg spurgte min far, om jeg gerne mtte g rundt og se mig lidt omkring. Han gav mig lov, men huskede mig p, at jeg snart skulle vre tilbage. Jeg lb s hurtigt jeg kunne hen til mdestedet. Min ven var der allerede. Det var tydeligt, at han havde ventet p mig et stykke tid.

Omar: Hej! Jeg er rigtig glad for at se dig igen!

Honningbien: Velkommen! Det er ogs rart at se dig. Jeg vil holde mit lfte, og vise dig honning-vokstavlerne i dag.

Omar: Fantastisk! Ved du hvad? Jeg har hele ugen tnkt p Jeres fantastiske vokstavler med honning. Jeg er meget spndt p at se dem!

Ikke s langt derfra, ved et tr, kunne jeg hre en utrolig lyd - bzzz bzzz, en kraftig summen. Jeg blev helt bange, og ville aldrig vre get derhen uden min ven. Den lille honningbi lovede, at der ikke ville ske mig noget, og s var jeg ikke bange mere, for jeg stolede helt p ham.

Da vi kom hen til trstammen, kom jeg til at tnke p, at alt sikkert var i en perfekt orden indenfor, selvom jeg kunne hre en summende stj udefra. Honningbier er nemlig et af de mest hrdtarbejdende dyr

Da jeg s de sm rum, som honningen sidder i, lagde jeg mrke til, at de alle var pne hexagoner, alts seks-kantede figurer. I sidste uge havde jeg spurgt min lrer, i vores matematik-klasse, om hexagoner. Hun havde forklaret mig lidt om hexagoner, men der var stadig nogle ting jeg gik og tnkte over.

Jeg spurgte min ven, om der er regler for, hvordan honningbier skal bygge hexagonale celler i en honning-vokstavle. Han fortalte mig, at vi skulle tale med en ldre honningbi, for at f det bedste svar. S han kaldte p ldste-bi, som svarede p mit sprgsml:

ldste-bi: Nr vi skal bygge hexagonale celler, holder vi godt je med de indvendige vinkler i vokstavlens celler. De skal alle vre 120 grader. Og s er det vigtigt, at vi holder je med cellernes hldning i forhold til jorden. Hvis vi bygger alt det andet godt og grundigt, men sjusker med hldningen, ender det hele med, at honningen som vi vil gemme i cellerne, vil lbe ud og dryppe ned p jorden.

Omar: For at vre helt rlig, er det svrt for mig at forst, for jeg kender ikke s meget til byggeri med beregning af vinkler og hldning. Hvordan kan honningbier lave beregninger uden fejl? Hvordan kan I lave hver vinkel prcis 120 grader? Og det er endda uden at bruge vrktj, nr I bygger vokstavlerne. Det minder mig om alle de sider jeg tegnede, fulde af mrkelige geometriske former, da jeg prvede at tegne pne hexagoner... Nu er jeg endnu mere forblffet over Jer!

ldste-bi: Du skal ikke vre s forblffet over os, for vi har ikke selv fundet ud af alle disse ting. Det er vores medfdte evner.

Med andre ord er alle honningbier fdt med disse specielle evner. Vi kan alle straks arbejde med vores evner uden nogen undervisning eller trning.

Omar: I fremviser stor visdom! Alle har brug for at lre om de ting I gr. Jeg kunne godt tnke mig at sprge dig om et par ting, hvis jeg m f lov.

ldste-bi: Du er velkommen...

	Mens honningbier bygger cellerne, beregner de vinklerne lige som dygtige ingenirer. Til sidst er det blevet til en vokstavle, som er et perfekt ingenir-arbejde. Det er helt sikkert, at bittesm bier ikke selv kan lave de beregninger. Som alle andre skabninger i universet, opfrer de sig efter inspiration fra Gud.

Omar: Hvorfor bygger I vokstavlernes celler i sekskantet form?

ldste-bi: Hmmm... OK. Du vil gerne vide hvorfor vi ikke bygger dem trekantede, firkantede, femkantede eller ottekantede i stedet for sekskantede?. Ser du, hvis vi havde bygget dem i en anden form, ville der let komme tomme huller mellem cellerne, som vi ikke kunne bruge til at fylde honning i, og som vi skulle bruge ekstra voks p at udfylde. Faktisk kunne vi godt gemme honning i trekantede eller firkantede celler, men hexagonen med seks sider er den form med den mindste omkreds. Selvom en hexagon kan indeholde det samme som andre former, skal vi bruge mindre voks, nr vi laver sekskantede celler, end hvis vi skulle lave triangler eller kvadrater. Med andre ord kan vi alts gemme den strste mngde honning i vokstavler med hexagonale celler, og p samme tid bruge den mindste mngde voks.

Jeg kunne nsten ikke tro mine egne rer! Jeg fik ingenir-undervisning fra en lillebitte honningbi... Der var mange andre ting jeg ville sprge om, for jeg kunne godt tnke mig at lre mere af ldste-bi. Men det var ved at blive sent, s jeg sagde farvel og begyndte at g tilbage til min far. Honningbien fulgte med mig, s jeg kunne stadig snakke lidt med ham.

Omar: Jeg har lrt en masse af dig og de andre honningbier. Jeg har opdaget, at jeg slet ikke kendte til alle de smukke ting, der skete lige foran mine jne! Og du har lrt mig, at der er en perfekt orden i alt, i hele universet.

Fra nu af vil jeg hbe, at jeg fremover lgger mrke til alle de perfekte ting. Mange tak skal du have!

Honningbien: Det var s lidt, min lille ven... Glem aldrig at der ikke er noget i den her perfekte verden der tilhrer os. Vi gr bare, hvad vi er fdt til at skulle gre. Hejzzza Hejzzza!

Da jeg forlod honningbien, hrte jeg min far kalde p mig. Det var blevet lidt sent. Jeg skyndte mig tilbage for at mde min far, men mine tanker var stadig hos min lille ven. Lige da jeg havde sat mig ind i bilen, s jeg en sommerfugl. Den havde flotte farver og et smukt mnster, som passede sammen p begge vinger. S nste dag tog jeg hen p biblioteket, for at lre noget mere om sommerfugle.

Jeg har fundet ud af, at man ikke kan tlle alle de smukke skabninger, som Gud har skabt. Der er s meget at lre, at lse om, at undersge i naturen, og jeg glder mig allerede til at lre mere. Og mske mder jeg et andet dyr nste gang...

Englene sagde: "ret vre Du, vi har ingen viden undtaget hvad Du har lrt os.

I sandhed er Du alvidende og alvis."

(Koen, sura al-baqara 2:32)