Stigende Hadforbrydelser Truer Frihedsrettighederne

Kun via pålægge strenge straffe eller udøve gengældelsesaktioner, er vold ikke en løsning på hadkriminaliteten. I stedet skal man pege på programmer, der fremmer altruisme, solidaritet, respekt og harmoni i samfundet.

Afledninger der definerer ordet «had» som er ' følelsen af ond vilje og nag mod nogen', der undertiden bruges som et synonym for 'afsky'. I mange værker, er hadefulde bemærkninger beskrevet som "hadefuld tale" mens forbrydelser der er motiveret igennem had, er karakteriseret som "hadkriminalitet."

Hadforbrydelser der herunder defineret af organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE), som er begået mod en person eller en gruppe af årsager, kan vække fordomme som race, etnicitet, sprog, religion, fysiske eller mentale handicap og køn.

Ofte fremkommer vold i  form af hadforbrydelser, som også manifestere sig med chikane, trusler eller mobning i skole eller på arbejde. Derudover er anvendelse og brugen af offensive brochurer og plakater med fornærmende og truende elementer også omfattet af hadkriminalitet fra de retslige myndigheder.

Det der skelner hadkriminalitet og andre typer af forbrydelser, er det faktum, at det hovedsagelig rettet mod diskriminering på enkeltes identitet. Den enkelte person eller samfundet er ikke altid det eneste mål for hadforbrydelser; offentlige bygninger, moskéer og kirker eller egenskaberne for mindretal kan også være på tale. I sådanne tilfælde vil kriminaliteten være i form af hærværk, ildspåsættelse, bombe eller plyndre.

Angreb på ejendomme kan også ses som fornærmende beskeder , hån eller trusler. Det er tit at muslimer og sorte er de grupper, der generelt lider mest under de nævnte angreb. Men for hverdag viser det sig, at i det hele taget, er der en stigning af hadforbrydelser for disse grupperinger.

Selv om definition og lovgivning om groft tale og hadkriminalitet oprettes, er det mest kontroversielle lov i området. Det er fortsat et af det første spørgsmål vedrørende hadforbrydelser, om det bør anses, at være omfattet af ytringsfriheden. Ytringsfrihed er en af det mest grundlæggende rettighed, samt et krav om demokrati og menneskerettigheden af den enkeltes frihed til at udtrykke sig overfor andre.

I flere demokratiske lande er der kommet begrænsninger og indførelse af forbud på ytringsfriheden der opfordringer til hadkriminalitet. Det skyldes, at moderne stater tilskynder det frie udtryk for meninger og ideer på den ene side, mens på den anden side forsøger at beskytte alle segmenter af samfundet. De politiske og juridiske grunde for at forbyde opfordringer til hadkriminalitet er, at levere både sikkerhed og give kvalitetssikring til de sårbare personer i et demokratisk samfund. Stater er forpligtet til at opretholde en balance imellem  at sikre friheden og beskyttelse af enkeltpersoner. Den mest grundlæggende måde for at opnå denne balance er, at fremme en individualistisk bevidsthed og moral, der ikke øger hadefuld udtalelser.

Et andet stort problem med hadforbrydelser er, at det ofte er ganske vanskeligt at fastsætte, at had er den motiverende faktor bag forbrydelsen. En af de mest betydningsfulde eksempel er den begivenhed, der fandt sted i januar 2015 i Chapel Hill, USA, hvor tre unge mænd der er muslimer, blev skudt af deres nabo efter en uoverensstemmelse over en parkeringsplads. Naboen og konen af gerningsmanden, Craig Stephen Hicks, hævdede at mordene ikke var forbundet af religiøse grunde.

Dog havde Craig Stephen Hicks mange anti-religiøse indlæg og kommentarer på sin facebookside. Ofrenes, der alle var muslimer, bopel var også mærket af skyderiet. Disse fakta vakte mistanke om, at forbrydelsen i virkeligheden var hadkriminalitet.

I sådanne tilfælde er det afgørende, at identificere motivet bag forbrydelsen, da mange lande indfører hårdere straf for forbrydelser, hvor had er den motiverende faktor. Ikke alle skænderier mellem mennesker fra forskellige trosretninger eller etniske baggrunde kan ligeledes betegnes som hadforbrydelser.

Hadforbrydelser er en form for kriminalitet, der strækker sig ud over grænser og fører begrænsninger på den grundlæggende frihedsrettighed, såsom at uddanne sig i et andet land eller rejser af enkeltpersoner, der er målgruppe for disse forbrydelser.

Derfor må lande enten træffe strengere lov om retshåndhævende foranstaltninger eller øge bøder for den ovennævnte kriminalitet. Men sådanne foranstaltninger vil stadig være svag til at forebygge yderligere hadforbrydelser.

Den stigende følelse af had blandt mennesker udgør en alvorlig trussel for alle befolkninger. For at fjerne denne trussel helt, skal alle nødvendige lovgivningsmæssige forskrifter og foranstaltninger indføres.

Det bør erindres, at hvad der kan synes at være på overfladen og ses som en tilsyneladende mindre hændelse, kan have en indvirkning på hele samfundet. Dette var virkeligheden i tilfældet for 2011 London optøjer og 2014 Missouri optøjerne i De Forenede Stater.

Politikerne bør ikke tilskynde eller tolerere udbredelsen af had i deres lande, på grund af frygt for fremtiden på deres politiske karrierer. For eksempel, vil det piske med had for indvandrere med den begrundelse, at de vil medføre arbejdsløshed eller måske oprette nye udgifter for ens land og åbne op for større katastrofer.

Det punkt der skal understreges er, at fastsætte strengere sanktioner eller udøve gengældelsesaktioner som vold, er og vil aldrig være en løsning på hadforbrydelser.

Den bedste og mest grundlæggende metode for kamp mod hadforbrydelser er, at sætte det på skoleprogrammer, underholdningsmedier og sociale medier og fremme altruisme, solidaritet, respekt og harmoni i samfundet, som vil bringe ro og fred.

Det er også vigtigt at indføre et moralsk system, der vil tilskynde samarbejde og sammenhold blandt folk. Det bør huskes, at opnåelse af fred og harmoni er let; bare med den rigtige løsning.

Pligten hvor konstant påmindelse af de menneskelige grundlæggende værdier, som er med til gøre os menneskelige, og uddriver det egoistiske og arrogante mentalitet ud af vores liv.

The Pioneer & Indian Muslim Observer (India):

http://www.dailypioneer.com/columnists/oped/draw-the-line-on-hate-crimes.html

http://indianmuslimobserver.com/2018/03/01/draw-line-hate-crimes/

2018-06-18 01:53:56
About this site | Sæt som Startside | Add to favorites | RSS Feed
Alle materialer kan kopiers, printes og distribueres, ved at henvise til denne hjemmeside.
(c) All publication rights of the personal photos of Mr. Adnan Oktar that are present in our website and in all other Harun Yahya works belong to Global Publication Ltd. Co. They cannot be used or published without prior consent even if used partially.
© 1994 Harun Yahya. www.harunyahya.com
page_top